Jul, en hoppende bus og Vilnius

Kamilla Fuglsang i en hoppende bus fra Litauen til Letland er klar til at rapportere, så forhåbentlig er du klar til at læse ;-)

Som du hører, befinder jeg mig pt. i en bus på vej hjem fra en weekendtur hos de danske praktikanter i Vilnius. En bustur der ikke har været lige behagelig… men efter en lur i bussen, føler jeg nu, at det går meget bedre… julefrokost i går, dansk snaps , alt for lidt søvn og en 4,5 timers bustur på nogle meget bumpede veje  er ikke et absolut must for en hængt Fuglsang…. Heldigvis deler Niller og jeg kun VIP loungen i bussen med en enkelt mand, så har tilladt mig at lægge sædet tilbage, smidt støvlerne og smækket benene op i vejret, mens jeg nu ligger med en bærbar på maven – kald mig bare et u charmerende dovent skrog … I don’t care - der kan umuligt pludselig stige nogle på denne bus, som jeg kender J

Vores weekendtur i Vilnius var sidste runde i vores ”Tour De Baltikum”, hvor vi sammen med de danske praktikanter i Estland og Litauen har besøgt hinanden. Eller det vil sige, i denne weekend aftalte vi at forlænge dette succesinitiativ med endnu en tur til Riga i januar, da vi er destinationen, der geografisk er i midten, hvorfor de andre har lettest ved at komme til os. Så i steder for en afsked i dag, blev det til et ”Vi ses endnu engang i Riga den 13. januar ” - bestemt ikke nogen dårlig bytte handel J

Efter som min blog var en smule forsinket sidste uge, nåede jeg at berette om Pers fødselsdag med mere, som jo egentlig burde høre denne uge til. Vi har stadig travlt på handelskontoret, så derfor flyver mine arbejdsdage virkelig af sted og samtidig bliver jeg mere og mere presset over mit projekt, men forhåbentlig når jeg det hele, så projektet kan afleveres d. 6. januar, hvorefter jeg kan tage tilbage til en projektfri zone i Riga … om det bliver skønt? Det tror jeg nok J

Fredag mødte Niller og jeg ind til en meget kort arbejdsdag. Der var navnedag på ambassaden, hvilket er lig kagespisning i køkkenet. Den første halve timer gik derfor med at fortære en af de fine lettiske kager, hvor man så ofte konkluderer, at skindet bedrager og lækkerheden overhoved ikke lever op til udseendet, hvorfor man kun spiser skidtet af ren høflighed… men inden jeg klager for meget, må jeg faktisk sige, at det denne navnedag var den bedste kage, som jeg endnu har mødt i Letland (okay her tager jeg mig selv i at tænke, at jeg tilsyneladende ikke har oplevet meget denne uge…tænk jeg sidder og beretter om en kage :-/ Vil I også høre, hvordan vejret er?…nej vel). Da vi allerede skulle med bussen til Vilnius til middag, havde vi aftalt med Per, at vi ville smutte tidlig fra job. Da jeg efter kage kommer op på kontoret, ringer Anita (Pers sekretær) til mig med beskeden om, at der er kommet en pakke til mig, som jeg kan hente på posthuset- ENDELIG tøjpakken fra Asos, som jeg næsten havde ventet på i 14 dage! Tanken om, at skulle vente endnu en weekend inden pakken kunne hentes, gik ikke, så jeg måtte spørge Kerija, om jeg kunne smutte på posthuset med det samme… Her  er det godt, at man har en kvindelig og i denne situation forstående kollega, så af sted på posthuset med mig. Når man går på posthuset i Aalborg, skal man oftest have tålmodighed, men på posthuset i Riga, skal man have 4-double tålmodighed… men pakken kom i mine hænder og det var fantastiske køb, hvorfor nogle af dem røg direkte i weekendens taske.

Vi ankom til Vilnius kl. 17 samme dag, hvor Jeppe (politisk partikant) stod klar til at hente os. Da praktikanterne fra Tallinn først ankom med deres fly ved 20 tiden, tog vi direkte til Pernille og Jeppes lejlighed, så vi kunne hygge os her inden fælles spisning efter Tallinns ankomst. Pernille havde berettet om, at hun ville have en overraskelse klar til vores ankomst, hvilket vi selvfølgelig havde lavet gætteleg omkring under vores bustur. Som følge af manglende frokost og en kommende weekend i julens tegn, var drømmebuddet æbleskiver, men selvfølgelig et urealistisk bud, hvorfor vi blev enige om, at det sikkert var et shorts af nationaldrikken i Litauen, der ventede os…. Men men med hvor var det en god overraskelse. Da vi kom hjem til deres lejlighed, havde Pernille gang i en æbleskivepande – og æbleskiver som vor moder, eller i mit tilfælde, som vor Daddy laver dem….mums J

Efter hygge og æbleskiver i en virkelig fin praktikantlejlighed, tog vi ned til en restaurant, hvor vi skulle mødes med Marie og Jonathan fra Tallinn. Super lækker restaurant og efterfølgende et par drinks på en bar, inden der var godnat tid.

Lørdag sov vi længe, var på by sightseeing, hvor Pernille og jeg tog lidt ekstra shopping, mens de andre gik hjem og forberedte maden til aftens danske julefrokost. Tænk engang, de har en stor Mark and Spencer i Vilnius…waw for en lækkerbisken – økonomisk er det vidst meget godt, at min hjemby er Riga, hvor der ikke er en Mark and Spencer, Companys og hvad de ellers havde i Vilnius. Pernille kunne også fortælle, at alle disse shopping muligheder i Vilnius var en fare for hendes økonomi J

Efter vores shopping hvor udbyttet trods lækkerheden dog var begrænset, var det hjem i lejligheden til de andre.  Der blev lavet frikadeller, fiskefilet, madister, rødkål, æg og ikke mindst tarteletter, som var Niels og Pernilles store værk, vi alle var meget imponeret over… indtil vi skulle spise det lækre fyld med tartelet skal. Her erfarede vi, at disse litauiske tarteletskaller nærmere var en sød kage frem for en tarteletskal til kyllingefyld, hvor efter fyldet blev spist med rugbrød J Foruden maden blev der også produceret guirlander, så juleudsmykningen var hel i top. Det blev en vild julefrokost med os seks danske praktikanter og senere besøg af 3 tyske praktikanter, hvilket gav mulighed for at grave de tyske gloser frem i sin fuldskab J

Hovedpinen var høj i morges, men som nævnt har en lur i bussen gjort underværker og snart er vi hjemme i Riga igen… I den sidste uge er juleudsmykning, hyggelige boder med mere begyndt at tage plads i Riga, så vi er spændte på, om julemarked og lysene er blevet skudt i gang denne weekend… Er i hvert fald overbevidst om, at julestemningen bliver stor i Riga. Byen ser ud til at blive super hyggelig og næste lørdag går mit projekt julebazar i luften, så Niels, Michael og jeg har afsat d. 1 og 2. december til julebag, så vi kan få bagt nogle danske julegodter, som vi kan sælge i den gode sags tjeneste.

Desuden venter der mig 2 søndagspakker, når jeg om en times tid er back i Riga…. Jeg GLÆDER mig! Så nu er det vidst bare at sige: ”Let it snow, let it snow, let it snow”… sneen har nemlig endnu ikke ramt os.

Kamilla Fuglsang- Riga

 Pernille og Jeppe - det søde værtspar klar med æbleskiver

 Tour de Baltikum samlet klar til en weekend i Vilnius

Pernille og Kamilla - Sightseeing in Vilnius

 Forberedelser til aftenens julefrokost

 Tartelet parret

 Pakkespil når det er bedst

 Julefrokost

6 glade praktikanter med pakkespilshøst

Mette, snue, limbo og Balzam

Så kom den – længe undervejs, da livet som rapporter, eller endnu bedre som populær rapporter kan være temmelig travlt.

Siden sidst har jeg nået ret meget: 1. Jeg har udover at rapportere også gjort karriere som interviewer 2. Jeg har udvidet min viden inden for bæredygtig tekstilindustri, 3.  Jeg har anskaffet 15 termojakker, 42 forklæder med julebroderi og 100 lettiske børnebøger 4. Jeg har haft en upassende snue, som jeg har måttet drukne væk i Riga Balzam og andre hårde sager 5. Jeg har haft Mette på besøg 6. Jeg har haft tidligere praktikanter oppe i lejligheden 7. Jeg har finpusset mine limbo egenskaber og 8. Jeg har drukket vodka shots med ambassadøren – Velkommen til Riga siger jeg bare.

Skal vi bare tage den fra start? Efter et vejledermøde var sidste uge ugen, hvor empiri-indsamlingen til mit studieprojekt for alvor skulle i gang. Det startede mandag, hvor Janis chauffør kørte mig ud til det danske datterselskab Baltic Zinc Technic (jep daddy det er dem med stål og galvaniseringen). Ja jeg har før besøgt virksomheden lige efter mor og fars besøg, hvor far af ren interesse var lidt misundelig over, at han ikke skulle ud og inspicere denne virksomhed, da jeg fortalte om det.  

Under mit sidste besøg  var formålet at se produktionen, mens det denne gang var det for at interviewe den danske virksomhedsdirektør omkring ledelse af en lettisk medarbejderstab. Det endte med at blive et temmelig langt interview, så Janis måtte ligefrem ringe til mig undervejs for at spørge, om jeg ikke snart ville hentes igen.  Efter interviewet med direktøren Benny fortsatte jeg tirsdag og torsdag med at interviewe næsten alle mine kollegaer på ambassaden.  Desuden blev det også til et langt interview med den danske direktør for Carlsbergs datterselskab i Letland, så jeg er mere end tilfreds med empirien til opgaven og mangler pt. kun at interviewe Janis og Kerija – og så selvfølgelig at analysere på de mange interviews…suk!!

Onsdag var der event om bæredygtighed i tekstilindustrien. Et arrangement jeg tog til med Niels og Pers sekretær Anita…- eller det vil sige, Niels var temmelig hurtig til at fordufte, da det tilsyneladende kedet ham J Formålet med arrangementet var at lære lettiske tekstilproducenter om bæredygtighed, og fortælle at danske/nordiske designer ser dette som et must.  Novo Nordisk var der også, da de ville fortælle om fordelen ved enzymer i tekstiler… Jeg forstod på Novo manden, at det var smart og så alligevel forstod jeg ingenting. Han viste en række billeder, hvor man kunne se et stykke tøj, der havde været vasket med enzymer og et billede uden enzymvask. Han var vældig begejstret over, hvordan tøjet med enzymvask ikke tabte farve modsat tøjet, der havde været vasket uden enzymer.  Jeg sad vidst bare med stirre mund og vidt opspærrede øjne…. Og nej det var ikke af begejstring, men i stedet af: ”Hvad fa…. er meningen, der er jo ingen forskel”. Jeg kunne virkelig ikke se forskel på disse plus/minus enzymvask billeder, og så fungere det bare ikke, at der står en anden Vanish-reklame mand og jubler begejstret over billederne. Måske jeg bare ikke er insider nok, for flere af de lettiske tekstilproducenter begyndte straks at spørge om, hvorledes man kunne vaske uld, bambustekstil og jeg ved ikke hvad i enzymer.  Insider eller ej,  jeg fik klappet stirrer munden i og prøvede at nikke begejstret sammen med de fremmødte producenter- ”Hurra for enzymer”.

Torsdag morgen vågnede jeg med røde øjne og ondt i ryggen, hvilket for en Kamilla Fuglsang er et sikkert tegn på en ting: ”Et stk. snue på vej”. Utrolig upassende da Mette (en gammel børnehave veninde) ville ankomme til Riga samme aften. Men snue eller ej intet er så fantastisk, som at stå i lufthavnen og vente på besøg, mens man er tilskuer til så mange herlige genforeninger, som finder sted i sådan en ankomsthal. Efter Mettes indkvartering i lejligheden stod den øvrige aften på restaurant og en aftentur i Riga. Fra torsdag til søndag var der lysfestival i byen, hvilket betød, at der var masse af folk i gaderne, da der var kunst over hele byen lavet med lys.

Fredag var der national helligdag og derfor endnu engang crowdi Riga. Som rapportør gav jeg selvfølgelig Mette hele den obligatorisk Riga turist rundfart, hvor vi begge også fik shoppet en del specielt på det russiske marked.

Fredag awten var der dømt party i praktikantlejligheden. Michael havde samme weekend besøg af to tidligere Riga praktikanter og Thea besøg af hendes bettebror + kæreste, så en fælles fest var jo oplagt.  Det blev en vild fest af de gode slags… selvom min snue ikke var mindre inden start. Et par balzam og også flere gjorde underværker. Michael og de tidligere praktikanter Jonna og Jeanette havde lavet quiz med de legendariske Riga-shot regler, og så er grundlaget lagt for en abefest. Lejligheden fik derfor hurtigt et dansegulv til både limbo og rumba J Efter gæsterne sent om natten/tidlig om morgenen havde forladt skuden og de øvrige lejlighedsbeboere/gæster havde ramt deres seng, kom rengøringskonen op i mig og støvsugeren blev tændt. Tilsyneladende til stor undring for Thea, der som den eneste vågnede af larmen. Kl. 6 var lejligheden clean og tid til drømmeland for Birdsong J

Lørdag gik alting meget langsomt, hvilket næppe kunne være nogen overraskelse for nogle af os. Det er dog vigtig her at understrege, at det for mit vedkommende ikke var alkoholens skyld men snuens ;-)

Søndag var der endnu engang Riga sightseeing for Mette og jeg – vi var faktisk rigtig kulturelle, så det både blev til kirker og museer. Den vigtigste kulturelle oplevelse var dog en tur på stadion med hele banden for at se ishockey og Dinamo Riga…- der vel og mærket skød en sejr hjem på 4-1 J Med den eftermiddag kunne resten af aftenen kun være god, så efterfølgende var vi alle på italiensk restaurant som søndags afslutning.

Mandag morgen smuttede Mette hjem og jeg smuttede på arbejde. Jeg siger tak for besøget Mette- og ikke mindst for frugtstængerne :)  Jeg var træt denne mandag, men blev mødt af den bedste overraskelse, da der ventede pakke fra Mutti og Daddy. Brev, julekalender, Womanblad, julecd og nissemænd, så bliver det ikke bedre – dermed var dagen også lidt nemmere at komme igennem J Per havde fødselsdag mandag, så foruden den obligatoriske fødselsdagskage, man skal give på ambassaden til fødselsdage, var Niels, Michael og jeg blevet inviteret på middag samme aften. Det var super lækker middag på en af Pers foretrukne restauranter. Foruden herlig mad blev det også til vodkashots (serveret i karaffel). En omgang suppe og vodkashots er ifølge Per russisk, når det er bedst, den lader vi lige stå og siger tak for jeg er dansker J Jeg fik dog et skulderklap, da jeg sagde ja tak til vodkarunde nummer to… det var vel fødselsdag af chefen selv  J Aftenen sluttede af med yatzy dyst mod Michael, i bedste julestemning, da cd’en fra mor og far kom på… livet er herly J

De 15 termojakker, 42 juleforklæder og 100 børnebøger...nå ja det er nogle af de sponsorgaver, som jeg har fået danske datterselskaber til at donere til kvindernes julebazar om et par uge. Så skulle  I mangle en ny termojakke, så kom til Riga d. 3. december og støt en god sag J

Næste weekend drager jeg til Vilnius, da vi afholder Tour De Baltikum hos praktikanterne i Litauen- hurra for det og giv herefter min lever fred for de procenter.

Kamilla Fuglsang – Riga.

Velkommen til Riga Mette :)

Juhuu Mette og danse musen af en veninde :)

 Quiz-værterne aka de gamle praktikanter

 Limbo limbo

 

Nogen der sagde snue - det tror jeg ikke i dette øjeblik :)

 God genforening på et dansegulv med love generation på anlægget :)

 Party og Balzam :)

 Gamle praktikanter og Daniel til hockey

Niller og nordmænd til hockey

 Mette og maskotten - fantastisk billede

Efterskader, julebazar og Lenny Kravitz

Endnu en uge er gået – og endnu en reportage fra Kamilla Fuglsang er klar på skærmen.

Efter sidste uges brand uheld har det været en uge, som har stået i lugtens tegn. Jeg må virkelig sige, at jeg er imponeret over, hvordan sådan en røg er et ”fjendskab”, der ikke sådan forgår.  ”Sku gammel fjendskab ren forgår”… nej det tror jeg sku ikke, at der er nogen fare for- desværre.  Til trods for kronisk udluftning lige siden uheldet, var det stadig et stort ”tobakko-hjem” at vende hjem til ugen igennem. Vel og mærket et meget koldt ”tobakko-hjem”, som følge af de åbne vinduer. Ainas (rengøringsdamen) rengøringsbesøg kunne ikke engang udrette mirakler. Heldigvis virker det her ved ugens afslutning til, at der er forbedringer at spore. Det hjalp lidt at Niller kastede sig ud i at stege døller og fortære hotdogs til aftensmad, da det spredte en lidt mere venlig aroma/ madlugt om man vil… Under normale omstændigheder er pølselugten måske hel mig, men tror alligevel aldrig jeg har været så glad, som da jeg erfarede, at mit hjem lugtede af pølsevogn J

Mandag fik jeg reporteret om skaderne til ambassaden og allerede samme eftermiddag, var Niels og jeg ude at købe erstatninger for de beskadigede ting. Foruden den afbrændte gryde var vi også blevet lovet en ny stegepande, som vi blot aldrig havde fået taget os sammen til at købe. Da vi derfor alligevel skulle ud og handle på ambassadens regning, kunne vi ligeså godt klare alle købene med det samme. Må sige det var en ihærdig butiksekspedient, der var i gryde/pandeafdelingen i stormagasinet Stockmann. Der var så meget service, at hun i sine beskrivelser af de forskellige pander og gryder, som hun fremviste os, også berettede om, hvilken farve det pågældende produkt havde. Jeg synes, det bliver lidt komisk, når en dame holder en sort stegepande op og siger: ”This is black”.  Men okay på den anden side, som ledsager har jeg tit været med blinde på shopping, og i den situation er servicen jo meget perfekt, selvom jeg ikke ligefrem vil håbe, at Niels og jeg under vores shopping lignede hr. og fru glasøje. Pande og gryde blev købt, ligesom vi benyttede lejligheden til at indvie denne pande samme aften, da vi lavede fælles awtens ma’ i form af tortillas med kylling.  Arbejdsfordeling var klar: Niels tog sig af stegningen og jeg hakkede grønsagerne. Efter brandchokket er jeg ovre at bruge det komfur.

Tirsdag var der endnu engang dømt gue’ awtens ma’, da Niels inviterede på restauranten Gan Bei efter aftenens træning.  Vi har ikke været så gode til at pleje vores ”månedsdage”, som vi ellers lavede tradition for, da vi efter en måneds bosættelse i Riga fejrede aftenen med spisning på restaurant. Niels var i den forbindelse kommet efter, at han måtte skylde en middag (eller også prøvede han bare på at holde mig fra køkkenet i lejligheden). Anyway man sku da være et skarn, hvis man skulle lade en sådan invitation gå forbi sin næse J

Onsdag og torsdag måtte jeg passe biksen af et handelskontor alene, da Kerija var på tur med en dansk virksomhed. En tur, vi begge er lykkelige over, er endt veloverstået, da planlægningen heraf forvoldte en del problemer. Jeg er pt.  i gang med at lave et partner search for en dansk møbelvirksomhed, der ønsker at flytte deres produktion til Baltikum. Egentlig en ret okay opgave, da det er en opgave, som jeg har været ansvarlig for hele vejen igennem. Det startede med jeg sendte ejeren et gratis link til en brancheside i Letland, hvorefter jeg siden hen fik ham overbevist om, at betale for 35 arbejdstimer – man er vel business woman J  Jeg er allerede ved at være lidt af en møbelekspert – viste I eksempelvis at finer og MDF ikke er det samme? Det gjorde jeg ikke, hvilket kom til at koste lidt spildte arbejdstimer J

Kerija skulle kun være ”out of office” onsdag og torsdag, og derfor undrede det os alle, at hun ikke kom på arbejde fredag- eller hun kom men først kl. 15 om eftermiddagen.  Grundet denne forvirring besluttede jeg mig for, at nedlægge mine arbejdsopgaver for en stund, og tage ud at overvære en national begivenhed ”Latvian War of Indenpendence” sammen med Michael og Niels. Spørg mig ikke om yderligere detaljer omkring historien bag denne begivenhed  (man er vel en Fuglsang uden større interesse for politik og historie J) Per skulle gå i optog og lægge en buket blomster til denne begivenhed, det var og er stort set min viden om denne dag – og hey så kunne jeg også genkende nationalsangen, da garden pludselig truttede den – ergo man lære også kulturelle ting ved at se ishockey hernede J

I denne uge deltog jeg også i et møde med fem begejstrede kvinder på den svenske ambassade. D. 3. december afholdes ”kvindernes julebazar”, hvor jeg er blevet den ansvarlige for den danske ambassades deltagelse (heldigvis med opbakning fra Niels og Michael).  Må sige især de svenske ambassadeansvarlige er ufattelig begejstret for denne begivenhed, så deres ambitions niveau er stort.  Vi laver en nordisk fællesstand – Sverige, Norge, Danmark og Finland. Sverige har masser af planer og sponsoraftaler med diverse svenske virksomheder, ligesom den svenske ambassadør vil sponserer 100 LVL, så de kan købe gaver og sælge. De finske damer var ved at masse producerer julepynt i filt, som de ville sælge, ligesom der var planer om bagning af julehuse pyntet med fin glassur og sponsorgaver… og hvad så med Danmark, blev jeg spurgt? ”Vi bager pebernødder og så vil vores ambassadør sponserer en flaske snaps og en bog”  Ha ha måske et lidt lavere ambitionsniveau fra Danmarks side, hvilket jeg faktisk ikke helt kunne holde til – eller også blev jeg bare grebet af damernes begejstring for dette projekt. Jeg fik derfor tilføjet kage til projekt Danmark (som jeg faktisk også havde aftalt med Michael og Niels inden), ligesom jeg sagde, at jeg ville undersøge sponsor muligheder. Da jeg var tilbage på ambassaden, måtte jeg derfor forhøre mig hos Per, der vidst ikke giver meget for denne kvindesag, men jeg fik trods alt hans ok for, at jeg gerne måtte kontakte de danske datterselskaber i Letland… så nu må jeg i gang med at sprede budskabet om en donation i den gode sags tjeneste  J  Desuden tror jeg også, at jeg fik ham overbevist om, at han burde være der til åbningen af vores stand, da jeg kunne fornemme, at den svenske ambassadør ville komme.

Fredag aften var fantastisk. Kerija og jeg var til Lenny Kravitz koncert, hvilket var en oplevelse, der ellers lige var ved at glippe, da Kerija havde fået meldt sit til dansk Morten aftens arrangement samme aften.  Dette arrangement var kl.19 og koncerten kl.20, hvorfor hun havde meddelt, at der nok ikke blev nogen koncert. I min desperation på at komme til koncert, havde jeg prøvet at overbevise samtlige personer i hele mit  Riga netværk om at tage til koncert men uden held.  Jeg havde derfor indstillet mig på, at koncerten måtte gå i vasken.  Under Mortens aften ringer Kerija dog og siger, at hun vil forsøge at smutte efter maden, så hun kan være fremme til koncerten kl.21.15. Jeg måtte derfor pludselig i hurtig-bad og tage en taxa mod Lenny Kravitz. Det var hel perfekt timing, da han gik på scenen præcis kl.21.10, hvor jeg trådte ind i koncerthallen. Det var en super koncert og hvor var han god. Efterfølgende var stemningen god, så Kerija ville vise mig en bar ”dreams and cocktails”. Aftenen udviklede sig ret spontant til noget meget vildere end først antaget, så drinksene og dansegulvet blev hurtig indtaget- og min seng var først indtaget kl. 5 om morgenen. Kerija mødte pludselig en gammel barndoms veninde, ligesom jeg mødte en ung svensk pige Sandra, som der ikke var dum til at feste J  Baren havde et maleri med den danske ”fisker”, hvilket jeg i min fuldskab var meget benådet over, hvorfor jeg måtte præsenterer alle bargæster for dette værk. Jeg har været så begejstret for værket, at bartenderne pludselig lagde lidt for meget i det, i hvert fald var deres pris på over 2000 danske kroner, da jeg spurgte, hvad de ville sælge det for. Skuffende måtte jeg derfor indse, at jeg ikke kunne købe et nyt maleri til praktikant lejligheden J

Lørdag var noget hård at komme igennem, da hovedet sjovt nok gjorde ondt. Frisk luft og søvn kan heldigvis gøre underværker, så jeg klarede mig igennem dagen, der stod på opgave skrivning. I dag har dagen være magen til lørdag– løb og opgaveskrivning… dog uden kvalme og hovedpine J Min belønning for weekendens opgave skrivning er derfor middag med Michael, Thea og Niels i aften… samt efterfølgende Yatzy, da jeg endelig har fået anskaffet mig et Yatzy sæt J

På torsdag kommer der besøg hjemmefra i form af min veninde Mette… Ikke værst J

Kamilla Fuglsang- Riga.

 Manden tættest på i 2. række =Per klar til at lægge blomster

 11. November og fejring af uafhængighed (punktum :) )

 Kerija med Lenny Kravitz i baggrunden

 Handelsafdelingen Riga

 Ingen barstole men gynger... herligt koncept :)

 En af Kerijas venner og svensker Sandra

Nogle af de mange gæster der blev introduceret til fiskeren :)

Brand , chok og John

Kamille Fuglsang – Riga …. Og gudskelov for det!!!

Havde i spurgt mig i går, ville jeg have troet, at jeg på nuværende tidspunkt var indlagt til observation for røgforgiftning. I går aftes satte jeg nemlig en større katastrofe i gang, som kunne være endt hel galt, men heldigvis endte med kun at koste en ildelugtende lejlighed (som der stadig lugter), en ødelagt gryde, en meget chokket Kamilla Fuglsang, et større honorar til en tigger, investeringer i luftfrisker og Cillet Bang samt et par regninger til renseriet.

”Hva nu?” Jo ser I, i går brugte jeg vores komfur for 3. gang i min tid i Riga, hvilket jeg tilsyneladende aldrig skulle have gjort. Sagen er, at jeg normalt aldrig laver varm aftensmad, da jeg som oftest får varm mad  til frokost, men i går aftes besluttede jeg mig for at lave en undtagelse, da det var en lørdag uden særlig frokost.   Faktisk havde Michael og Niels inviteret på aftensmad oppe hos Michael, men da jeg er ved at være lidt presset over mit uni-projekt, havde jeg besluttet, at jeg måtte være kedelig og blive hjemme, hvilket skulle vise sig at være en meget dårlig beslutning.

En lørdag awten alene hjemme med projekt må give lidt forkælelse, så jeg smuttede i Rimi (supermarkedet) og købte ind til en herly’ grønsagsret med tofu og en bønne/linse blanding til aftensmad.  Sulten og begejstret begyndte jeg straks efter indkøbsturen og gå i gang med at kokkerere, hvorefter jeg hurtigt erfarede, at jeg måtte droppe alt om bønner og linser, da de jo tager flere timer at koge.  ”Ski’ med det, jeg koger bare lidt pasta i stedet, og så kan jeg færdigkoge bønnerne, så de i stedet kan spises i morgen” - Intet kunne slå mit humør ud, og kort tid efter var der en herly’ omgang pasta, grønsager og tofu klar.  For at være lidt effektiv tog jeg maden med ind til computeren på værelset, så der ikke var spildtid i forhold til projektet- man er vel kvinde og kan multitaske J  Dem der kender mig godt ved, at jeg ikke kan ha’ opvask, hvorfor jeg normalt straks vasker op efter sidste bid mad- men meget dumt gjorde jeg en undtagelse i går aftes.  Tallerkenen blev derfor skubbet til side på skrivebordet, hvorefter jeg begejstreret tastede løs på computeren.

”En time senere” – nu må det være på tide at komme i gang med at vaske den tallerken. Jeg åbner derfor værelsesdøren og bliver mødt af en tåge så tæt – og så ved jeg, hvad der er galt: ”BØNNERNE”… Jeg løber ud i køkkenet, hvor man intet kan se pga. en meget tæt røg, eller det vil sige, jeg kan se en ting, nemlig en gryde med et bål op af. Panik panik og ingen kontrol fra Kamilla Fuglsangs side. Jeg får slukket for gasblusset, åbnet et vindue, båret bålgryden ud i opgangen, løber ind i lejligheden igen, hvorefter jeg løber ud i opgangen igen og får båret bålet ned af alle trapperne og kastet vand over.  Herefter op i lejligheden igen, hvorefter jeg løber forvildet rundt og åbner vinduer.  Herefter får jeg tanken: ”RØGFORGIFTNING!” – bør man evakuere opgangen og hvad med mine lunger? Gudskelov deler jeg lejlighed med en tidligere værnepligtig fra beredskabsstyrelsen, så jeg hænger mit hoved ud af stuevinduet, mens jeg panikken ringer til Niller.  Niels synes tilsyneladende det er sjovt, hvilket jeg på daværende tidspunkt IKKE synes… men han får beroliget mig, da jeg hverken føler mig svimmel eller har kvalme, hvilket ifølge ham er syntomer på røgforgiftning.  Konklusionen bliver, at jeg må gå en tur, mens lejligheden bliver luftet ud og får jeg kvalme eller andet så ring. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var vel i chok, hvorfor man nogle gange gør nogle underlige ting. I hvert fald går jeg beslutsom hen til den første tigger jeg ser og donerer alle mine småpenge til denne stakkels gamle kone, som der mildest talt også fik et chok, da jeg vendte tegnebogen i vejret ned i hendes hænder (heldigvis ikke et chok der resulteret i hjertestop eller andet). I Riga sidder der tiggere over alt, så normalt donerer jeg ikke penge til andre end min dansende veninde (en gammel dansende kone, som jeg ikke kan stå for). I går var dog en undtagelse, hvilket formodentlig skyldtes, at jeg på daværende tidspunkt havde bare brug for at gøre en god gerning, der kunne retfærdiggøre, at jeg netop lige havde sat en hel opgangs liv på spil.

I øvrigt var gåturen forfærdelig – pludselig bildte jeg mig selv ind, at der var røg at skue henne fra vores lejlighed, derefter følte jeg pludselig i kort tid svimmelhed osv. En sølle Kamilla Fuglsang endte derfor med at ringe til Michael med forespørgslen: ”Må jeg gerne komme hen til jer”.  Det var vidst aftenens bedste beslutning, så hjertet igen kunne falde til ro…  

At situationen havde været slem hjemme i lejligheden, var der vidst ingen, der var i tvivl om, da jeg trådte ind i Michaels lejlighed… - Jeg lugtede pænt røget. Til trods for udluftning hele natten og dagen i dag, lugter her stadig. Jeg har været i gang med Cillet Bang, luftfrisker og vask af sengetøj, så forhåbentlig kan vi sove for lukket vinduer i nat. Min jakke er kommet på renseri, ligesom jeg har bedt Niels gå på renseri med hans overtøj på min regning.   Ret skræmmende for vi har faktisk røgalarmer, men røgalarmer der tilsyneladende ikke er til megen nytte, da intet bippede under dette scenarie i går. Jeg må klart få ambassaden til at købe nogle nye i morgen, når jeg alligevel skal berette om skaderne… og så håber jeg Aina rengøringsdame tager sit rengøringsvisit først på ugen. Men men men vigtigst af alt: ” Vi Lever!!”

Ud over denne mindre fantastiske oplevelse, har min uge faktisk været rigtig god. På arbejde har vi rigtig travlt, men heldigvis er Kerija bare den sødeste kollega at arbejde sammen med, så travlhed eller ej, på kontoret er det godt J  

I tirsdags fik jeg mig endelig taget sammen til et gøremål, som har været på samvittigheden længe, nemlig  mit første besøg hos lægen i Letland. Det var ren kontrol, da min læge hjemmefra gerne ville tjekke et par blodprøver af ren rutinemæssige årsager.  Allerede inden afrejse lovede jeg hende, at jeg ville få taget blodprøver i Riga, men da der igen pludselig kom en påmindelse over e-mail konsultation, måtte jeg hellere gøre noget ved sagen. Da jeg har en søster, der er sygeplejerske og har belært mig mange gange om sit fagområde, har jeg lært, at man nøje skal tjekke, at man ser nålen bliver pakket op – og det så jeg søs J Må sige det var fine forhold, men det er vel heller ikke uden grund, at denne lægeklinik hedder ”Embedslægerne” J Tre timer senere tikkede en mail ind på arbejde med alle resultaterne – det kan man da kalde service. Og nå ja resultaterne var fine – Jeg Lever J

Torsdag i denne uge ventede en fantastisk oplevelse, da dette var aftenen, hvor Thea og jeg skulle til Elton John koncert.  Vi mødtes efter arbejde, var ude at spise sammen og få en bette drink inden vi skulle hilse på mr. John. Vores pladser var perfekte med god udsigt til scenen – og John var heller ikke værst. Jeg må dog sige, at koncerten var temmelig lang, faktisk også for lang. Manden spillede i to en halv time uden stop. Under hele koncerten sad jeg kun og ventede på en sang, hvilket selvfølgelig var: ”Your song”… - og den skulle vise sig at være længe undervejs, da den først kom som ekstra nummer efter han havde sagt tak for i aften. Meget heldigt den kom, da jeg ellers ikke ville have været tilfreds med koncerten J

Fredag var Michael, Niels, Thea, den finske praktikant Jannika og hendes kæreste ude at spise, hvorefter turen gik til Arena Riga og ishockey. En elendig kamp men hyggelig aften. Det værste var faktisk, at specielt målmanden Chris Holt ikke ligefrem gavnede holdet denne aften, hvilket ikke er godt, da vi efter vores bytur med ham, har fået et særligt ”forhold” til ham J

Mit projekt kalder og dette var blot en skøn overspringshandling.

Kamilla Fuglsang- Riga

 Kamilla klar til mødet med mr. John

Tøsehygge inden koncert

 Det afbrændte bål

Øv for en søndags aktivitet