Dengang der gik jul i Riga – det kunne
meget vel være titlen for denne uges eventyr… og dermed ved man også, at det
har været en fantastisk uge for en Fuglsang med Gertrud Sand gen i kaliber one…hygge
here we come J
Julen tyvstartede jo allerede
lidt sidste weekend i Vilnius og forsatte søndag aften, efter vi kom hjem, hvor
jeg gik mig en aftentur i den gamle bydel af Riga, der var fuld af mennesker, 2 julemarkeder, julemand og boder over alt… Så
hyggeligt og hel perfekt – eller næsten hel perfekt, hvis jeg kunne have
behersket mig. En dame stak en stor træske ud foran næsen på mig fra hendes bod
med noget spiseligt på… spiseligt jo hvorfor ikke, det er jul. Det lignede en
nød alla brændt mandel, men det smagte fuld ud forfærdeligt og absolut ikke som
brændt mandel. Konsistensen var bestemt
ikke nød men blød alla det klammi juleflæsk af noget slik, som man kan købe i
Danmark om julen. 1-2-3 synk…. 1-2-3 rod efter noget tyggegummi i lommen, som
ikke eksisterer der…1-2-3 følg skaftet på den lange ske og få øjenkontakt med
damen igen, peg på hendes brunkager i håb om, hun lægger en af dem på hendes
ske og stikker ud i næsen på dig…1-2-3 det lykkes, arh god smag i munden igen
og julen er dejlig tid J
Med brunkagesmag i munden kunne
jeg fortsætte min julevandring og selvfølgelig blev der indkøbt adventslys og andet
julepynt til lejligheden, hvorefter projekt pynt op startede efter hjemkomst.
Der er langt fra nok julepynt i lejligheden, men når man ved, at man alligevel
ikke kan få alle disse glaskugler osv. med hjem til Danmark, bliver man
alligevel lidt for økonomisk tænkende til at pynte den fuldstændig op. Godt jeg
ved, at jeg skal hjem på juleferie d. 23 til et hus på Vibevej, der utvivlsomt er
pyntet op – ligesom der ikke er nogen fare for, at mormor ikke har pyntet mere
end op, hvorfor det bliver det årlige nisselandskab i Bindslev, som vi holder
juleaften i J
Jeg burde sige, at mit store
projekt denne uge har været uni projektet…. Men sagde jeg det, ville jeg jo
lyve. I dag afholdte IWCR (International women’s club Riga) julebazaren, som
jeg før har nævnt og hvor jeg havde sørget for, at vi som dansk ambassade
deltog. Med Michael og Niels som hjælpere har ugen derfor gået med forberedelser
til denne begivenhed…. Og hvilket vellykket arrangement, der uden tvivl var
forberedelserne værd.
Tirsdag var vores chauffør Janis
og jeg ude ved Egmont’s datterselskab og hente 155 børnebøger, som de havde
været så venlige at donere i den gode sags tjeneste (alle pengene fra julebazaren
går selvfølgelig til velgørenhed) Tirsdag var der samtidig det sidste julebazarmøde
på den svenske ambassade, så vi kunne sikre, at alt var på plads til vores
nordiske fælles stand på bazaren. Til et sådan møde erfarer man virkelig, at de
øvrige deltagende kvinder, alle er damer, som der er i Letland, fordi deres
mænd arbejder her, hvorfor de ikke selv har andet at give sig til og nu har
meldt sig i den gode sags tjeneste… Jeg siger, at der blev diskuteret småting
på dette møde, eksempelvis var der en 10 minutters diskussion om, hvad det var,
at Irena havde på af tøj til sidste års julebazar. Fint hvis man ikke havde
andet at lave denne dag, men mindre fint når man skal tilbage til arbejde…Ha ha
heldigvis havde jeg Micael og Niels med (som de eneste mænd i selskabet) og de formåede
fint at lave en ”hmmHmmhmm…Jeg tror, at vi bliver nødt til at gå nu”, og så var de
tre danskere fløjet fra hønsegården J
Efter sponsorgaverne langsomt er dumpet
ind på ambassaden, er flere af de lokalansatte også pludselig blevet interesseret i
at hjælpe med projekt julebazar, så onsdag gik Anita, Santa og jeg i gang med
at prismærke bøger, hvor jeg måtte lade de lokale damer tager styringen…
Selvfølgelig skulle tingene sælges billigt, men i mit hoved med danske priser
som sammenligning, er det jo vanvittigt, at man kan købe en hel ny bog for 3 kr.,
men i lettiske øjne var det tilsyneladende prisen for nogle af bøgerne, så
selvfølgelig fulgte jeg ordren og skrev på de fine prismærker, som Janis havde
købt ind til formålet… og faktisk var det bare perfekt at opleve, hvor meget
flere af de andre lige pludselig gik op i projektet, som startede med, at ingen
gad deltage J
Torsdag og 1. december var
aftalen med drengene klar: Der skulle bages pebernødder en mas efter arbejde,
så vi kunne sælges disse på standen. Vi
tog derfor hjem til Michael efter job, julemusikken blev fyret op, julestemningen
var i top og bageriet gik i gang. Det var teamwork af det bedste (med
undtagelse af, at vi aldrig blev enige om pebernød opstillingen… de mente, at
de skulle opstilles i rækker, mens jeg bare smed dem hulter til bulter på
bagepladen… - et effektivitetsspørgsmål der aldrig kom til enighed J ). Et par gange under
vores bagning hørte man da også sukket ”Åh
gud, er der stadig så meget dej tilbage?” Efter bageriet var belønningen
derfor heldigvis stor (vil faktisk sige, at den ikke kan blive større). Michael
har givet mig den aller bedste juleoverraskelse, da han har sørget for, at jeg
kan se Andersens julehemmelig hver dag i december, hvilket jo er tradition,
hvorfor det er en stor ære, at den ikke skal brydes, selvom jeg er i Riga.
Selvfølgelig skulle vi derfor også se Andersen inden Niller og jeg kunne vende
hjem til godnat tid.
Fredag var det meningen, at vi
skulle afholde endnu en bageaften, da der også skulle laves kanelkage til
julebazaren… men sådan blev det ikke hel. Letland har et Nordisk kulturakademi,
ligesom man kan læse nordisk sprog på universitetet. De studerende og deres
lærer afholdte fredag klubaften, for de studerende som læser dansk. Det var en
aften, hvor temaerne var dansk humor og hygge. Per skulle holde et oplæg om
dansk humor og en dansk cafeejer (Jack muffins) om dansk hygge. Efter de to
oplæg, skulle de studerende havde dansk risalamande, hvorefter der var quiz tid
og gruppearbejde – og til sidst skulle de se ”Klovn the movie”. Alle på
ambassaden havde fået tilbuddet om at deltage i dette arrangement, og da jeg
utrolig gerne ville med, var det lidt af et problem at skulle bage kanelkage
fredag aften. Jeg lovede derfor, at jeg
nok skulle grine under Pers oplæg om aftenen, hvis han ville lade mig gå kl. 12
fredag i kanelkagens tjeneste, så både Niels og jeg kunne mødes med de danskstuderende.
Det var en aftale, Per gik ind for, så fredag smuttede jeg fra job kl. 12 og
gik mod Michaels lejlighed for at bage kanelkager (Vores egen lejlighed er
udstyret med en gasovn, som man ikke kan indstille med grader, hvorfor det ikke
er nemt at bage en kage ved 200 grader i en halv time). Efter min brandkatastrofe i vores lejlighed,
lovede jeg Michael, at det naturligvis ville blive med nøje opsyn, at kagerne
blev til… og det blev det – jeg sad jo nærmest foran ovnen og kiggede ind hele
vejen igennem J
Aftenen på kulturakadamiet var
ganske herlig – og endnu engang kom julestemningen i top. Hvor meget de forstod
af Pers oplæg var vist begrænset, i hvert fald var der ikke hel så mange grin J Hyggen forstod de lidt
bedre, måske fordi det involverede både stearinlys og danske spandauere, som
lokkemiddel. Per smuttede efter oplægget, men Niels og jeg lovede at blive
aftenen ud. Gruppearbejdet var en quiz om dansk humor og hygge, og sikke nogle
søde spørgsmål.
Eksempelvis: ”Hvad siger gæsterne, når de forlader en hyggelig aften i Danmark?”
1) Tak for en uhyggelig aften, 2) Det var ikke hyggeligt 3) Det var en hyggelig aften” J
Selvfølgelig vandt min gruppe, hvilket
betød, at vi alle måtte vælge en valgfri dansk bog eller film, og dermed er jeg
nu blevet ejer af Ole Thestrups selvbiografi ”min lange rejse hjem” (den mand
er jo genial, så jeg synes bestemt også, at det var en genial præmie). Næste
projekt denne aften gik ud på, at vi skulle lave danske julehjerter. Har
faktisk aldrig vist, at der var noget specielt dansk over et julehjerte,
hvilket jeg da også tydelig efterfølgende fik vist. Læren spørger mig, om jeg
kan lave julehjerter. Selvfølgelig kan jeg det - ingen problem. Hun spørger mig
så, om jeg kan gå hen og assistere en af grupperne og forklare, hvordan man
gør. Der er Kamilla frisk (hun hopper op
på kværnen …okay intern joke til søster), men i hvert fald er jeg selvfølgelig
frisk og går hen til den lettiske pigegrupper, der spændt sidder og venter. Må
sige at Niels og jeg havde lidt sær status i dette forum pga. vores nationalitet, så tror nok, at de så
lidt op til sig… måske gjorde de dog ikke hel bagefter, i hvert fald må jeg
være danskeren, som ikke kan lave danske julehjerter, ikke spiste danske spandauer og ikke kan lide dansk risalamande. Specielt projekt julehjerte skulle vise sig at være katastrofe.
I min gruppe starter jeg fint ud
og viser, at man lægger papiret dobbelt og klipper en bue (forestil jer denne
scene mens jeg nynner Jørgen Clavin). Efter jeg har klippet, kan jeg mærke i
mig selv, at det her kan gå galt… for hvad fanden er det, at man gør nu? Men
jeg bevarer selvfølgelig min coolness og nynner videre, klipper tre hakker ind
(beroliger mig selv med, at tre hakker er et let enkelt julehjerte) og så skal jeg fletter.
Jeg prøver, men ak min nynnen må stoppe, jeg bliver rød i hoved og må le ”ha ha det er godt nok mange år siden”,
forsøger at få deres forståelse og prøver igen… det lykkes stadig ikke.
Pludselig rejser en af pigerne sig for at gå hen og få hjælp af en anden
gruppe, og så indser jeg, at jeg må få fat i den lærerinde, så hun kan vise min
gruppe, hvordan man gør. Men ærligt talt reddet jeg den faktisk ret godt, da jeg
efter lærerindens hjælp præsenterede dem for musetrappen og droppede projekt
hjerte. Jeg siger, de var solgte… For
dem var musetrappen også hel klart en mere overskuelig udfordring, og da de
ikke havde set dem før, var de lige så begejstret, som os børn, der ikke kunne
lave julestjerner af strimlerne i folkeskolen J
Efter julehyggen var der dømt klovn, hvor Niels og jeg havde lovet at lave en
kort præsentation. Det vigtigste var nok at pointere, at filmen klovn ikke
handler om en cirkusklovn, som flere af dem troede J
D. 14. december skal Niels og jeg
endnu engang holde oplæg for flere af dem som en del af deres undervisning i
faget forretningsdansk. En aftale Niller har fået etableret og som jeg synes er
hel perfekt, da vi skal snakke om dansk virksomhedskultur kontra lettisk, som
er ret relevant i forhold til mit uni projekt – win win!!
Win win var julebazaren også i
dag. Vi fik solgt masser af varer, hvortil jeg må pointerer, at specielt min
kanelkage gik som varmt brød…. De var tovlig tossi med den – og den blev som
det første udsolgt … men okay den var vel også det billigste, som vi havde på
standen – ha ha måske letterne ikke havde råd til andet J Men vi fik nu også solgt
meget andet og jeg fik også købt en hel del. 500 kr fik jeg mindst smidt i velgørenhed, men så fandt jeg altså også et lækkert tæppe, som udgjorde halvdelen...og hey julen er vel også tiden, hvor man skal hjælpe de svage - ergo det er okay, at du har brugt penge Kamilla :) Vores 15 termojakker var ikke hel nemme at komme af med, men heldigivis kom en japaner forbi og fik øje for sagen... og en japaner kommer sjældent alene, så straks var der en gruppe :) Der er dog stadig jakker tilbage og jeg sender gerne pr. postordre, hvis det skulle have interesse :)
Alle de nordiske ambassadører
deltog, der var masser af spændende stande, Michael og jeg fik hilst på Dinamo
Riga spillere …. Og Chris Holt (målmanden) huskede så udmærket godt vores aften
på Donagans med Kristina Madsen… hvad mere kan man ønske sig, det skal hel
sikkert nok blive en god jul J
Kamilla Fuglsang - Riga
Anita og Santa i prismærkningens tjeneste
....just an ordinary day at work ;-)
Drengene og projekt perbernød
Det kaldes effektivitet :)
Her var der stadig lang vej igen
Færdige poser og mr. minut ur - så vigtig en accessories
Kurven er fuld og de 3 danskere er mere end tilfreds
Juhuu for en belønning
Jack muffins og hygge i dansker klubben
Projekt julehjerte - eller skal vi sige mussetrappe
Julebazaren og vores nordiske stand
Nordisk stand
Michael og Niller - nu også som forklæde modeller :)
Baltic candle = Dansk starinlys i Letland og en god sponsor
Dansk jul = pebernød
...og akvavit
Michael, Per og Niels
Kamilla cykler sig til en banan smoothie i den gode sags tjeneste
Skål i min smoothie
De danske bazararbejdere nu med hver deres gevinst fra tombolaen
Svensk ambassadør, norsk, dansk og finsk
...og de uundværlige praktikanter ;)