Brand , chok og John

Kamille Fuglsang – Riga …. Og gudskelov for det!!!

Havde i spurgt mig i går, ville jeg have troet, at jeg på nuværende tidspunkt var indlagt til observation for røgforgiftning. I går aftes satte jeg nemlig en større katastrofe i gang, som kunne være endt hel galt, men heldigvis endte med kun at koste en ildelugtende lejlighed (som der stadig lugter), en ødelagt gryde, en meget chokket Kamilla Fuglsang, et større honorar til en tigger, investeringer i luftfrisker og Cillet Bang samt et par regninger til renseriet.

”Hva nu?” Jo ser I, i går brugte jeg vores komfur for 3. gang i min tid i Riga, hvilket jeg tilsyneladende aldrig skulle have gjort. Sagen er, at jeg normalt aldrig laver varm aftensmad, da jeg som oftest får varm mad til frokost, men i går aftes besluttede jeg mig for at lave en undtagelse, da det var en lørdag uden særlig frokost. Faktisk havde Michael og Niels inviteret på aftensmad oppe hos Michael, men da jeg er ved at være lidt presset over mit uni-projekt, havde jeg besluttet, at jeg måtte være kedelig og blive hjemme, hvilket skulle vise sig at være en meget dårlig beslutning.

En lørdag awten alene hjemme med projekt må give lidt forkælelse, så jeg smuttede i Rimi (supermarkedet) og købte ind til en herly’ grønsagsret med tofu og en bønne/linse blanding til aftensmad. Sulten og begejstret begyndte jeg straks efter indkøbsturen og gå i gang med at kokkerere, hvorefter jeg hurtigt erfarede, at jeg måtte droppe alt om bønner og linser, da de jo tager flere timer at koge. ”Ski’ med det, jeg koger bare lidt pasta i stedet, og så kan jeg færdigkoge bønnerne, så de i stedet kan spises i morgen” - Intet kunne slå mit humør ud, og kort tid efter var der en herly’ omgang pasta, grønsager og tofu klar. For at være lidt effektiv tog jeg maden med ind til computeren på værelset, så der ikke var spildtid i forhold til projektet- man er vel kvinde og kan multitaske J Dem der kender mig godt ved, at jeg ikke kan ha’ opvask, hvorfor jeg normalt straks vasker op efter sidste bid mad- men meget dumt gjorde jeg en undtagelse i går aftes. Tallerkenen blev derfor skubbet til side på skrivebordet, hvorefter jeg begejstreret tastede løs på computeren.

”En time senere” – nu må det være på tide at komme i gang med at vaske den tallerken. Jeg åbner derfor værelsesdøren og bliver mødt af en tåge så tæt – og så ved jeg, hvad der er galt: ”BØNNERNE”… Jeg løber ud i køkkenet, hvor man intet kan se pga. en meget tæt røg, eller det vil sige, jeg kan se en ting, nemlig en gryde med et bål op af. Panik panik og ingen kontrol fra Kamilla Fuglsangs side. Jeg får slukket for gasblusset, åbnet et vindue, båret bålgryden ud i opgangen, løber ind i lejligheden igen, hvorefter jeg løber ud i opgangen igen og får båret bålet ned af alle trapperne og kastet vand over. Herefter op i lejligheden igen, hvorefter jeg løber forvildet rundt og åbner vinduer. Herefter får jeg tanken: ”RØGFORGIFTNING!” – bør man evakuere opgangen og hvad med mine lunger? Gudskelov deler jeg lejlighed med en tidligere værnepligtig fra beredskabsstyrelsen, så jeg hænger mit hoved ud af stuevinduet, mens jeg panikken ringer til Niller. Niels synes tilsyneladende det er sjovt, hvilket jeg på daværende tidspunkt IKKE synes… men han får beroliget mig, da jeg hverken føler mig svimmel eller har kvalme, hvilket ifølge ham er syntomer på røgforgiftning. Konklusionen bliver, at jeg må gå en tur, mens lejligheden bliver luftet ud og får jeg kvalme eller andet så ring. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var vel i chok, hvorfor man nogle gange gør nogle underlige ting. I hvert fald går jeg beslutsom hen til den første tigger jeg ser og donerer alle mine småpenge til denne stakkels gamle kone, som der mildest talt også fik et chok, da jeg vendte tegnebogen i vejret ned i hendes hænder (heldigvis ikke et chok der resulteret i hjertestop eller andet). I Riga sidder der tiggere over alt, så normalt donerer jeg ikke penge til andre end min dansende veninde (en gammel dansende kone, som jeg ikke kan stå for). I går var dog en undtagelse, hvilket formodentlig skyldtes, at jeg på daværende tidspunkt havde bare brug for at gøre en god gerning, der kunne retfærdiggøre, at jeg netop lige havde sat en hel opgangs liv på spil.

I øvrigt var gåturen forfærdelig – pludselig bildte jeg mig selv ind, at der var røg at skue henne fra vores lejlighed, derefter følte jeg pludselig i kort tid svimmelhed osv. En sølle Kamilla Fuglsang endte derfor med at ringe til Michael med forespørgslen: ”Må jeg gerne komme hen til jer”. Det var vidst aftenens bedste beslutning, så hjertet igen kunne falde til ro…

At situationen havde været slem hjemme i lejligheden, var der vidst ingen, der var i tvivl om, da jeg trådte ind i Michaels lejlighed… - Jeg lugtede pænt røget. Til trods for udluftning hele natten og dagen i dag, lugter her stadig. Jeg har været i gang med Cillet Bang, luftfrisker og vask af sengetøj, så forhåbentlig kan vi sove for lukket vinduer i nat. Min jakke er kommet på renseri, ligesom jeg har bedt Niels gå på renseri med hans overtøj på min regning. Ret skræmmende for vi har faktisk røgalarmer, men røgalarmer der tilsyneladende ikke er til megen nytte, da intet bippede under dette scenarie i går. Jeg må klart få ambassaden til at købe nogle nye i morgen, når jeg alligevel skal berette om skaderne… og så håber jeg Aina rengøringsdame tager sit rengøringsvisit først på ugen. Men men men vigtigst af alt: ” Vi Lever!!”

Ud over denne mindre fantastiske oplevelse, har min uge faktisk været rigtig god. På arbejde har vi rigtig travlt, men heldigvis er Kerija bare den sødeste kollega at arbejde sammen med, så travlhed eller ej, på kontoret er det godt J

I tirsdags fik jeg mig endelig taget sammen til et gøremål, som har været på samvittigheden længe, nemlig mit første besøg hos lægen i Letland. Det var ren kontrol, da min læge hjemmefra gerne ville tjekke et par blodprøver af ren rutinemæssige årsager. Allerede inden afrejse lovede jeg hende, at jeg ville få taget blodprøver i Riga, men da der igen pludselig kom en påmindelse over e-mail konsultation, måtte jeg hellere gøre noget ved sagen. Da jeg har en søster, der er sygeplejerske og har belært mig mange gange om sit fagområde, har jeg lært, at man nøje skal tjekke, at man ser nålen bliver pakket op – og det så jeg søs J Må sige det var fine forhold, men det er vel heller ikke uden grund, at denne lægeklinik hedder ”Embedslægerne” J Tre timer senere tikkede en mail ind på arbejde med alle resultaterne – det kan man da kalde service. Og nå ja resultaterne var fine – Jeg Lever J

Torsdag i denne uge ventede en fantastisk oplevelse, da dette var aftenen, hvor Thea og jeg skulle til Elton John koncert. Vi mødtes efter arbejde, var ude at spise sammen og få en bette drink inden vi skulle hilse på mr. John. Vores pladser var perfekte med god udsigt til scenen – og John var heller ikke værst. Jeg må dog sige, at koncerten var temmelig lang, faktisk også for lang. Manden spillede i to en halv time uden stop. Under hele koncerten sad jeg kun og ventede på en sang, hvilket selvfølgelig var: ”Your song”… - og den skulle vise sig at være længe undervejs, da den først kom som ekstra nummer efter han havde sagt tak for i aften. Meget heldigt den kom, da jeg ellers ikke ville have været tilfreds med koncerten J

Fredag var Michael, Niels, Thea, den finske praktikant Jannika og hendes kæreste ude at spise, hvorefter turen gik til Arena Riga og ishockey. En elendig kamp men hyggelig aften. Det værste var faktisk, at specielt målmanden Chris Holt ikke ligefrem gavnede holdet denne aften, hvilket ikke er godt, da vi efter vores bytur med ham, har fået et særligt ”forhold” til ham J

Mit projekt kalder og dette var blot en skøn overspringshandling.

Kamilla Fuglsang- Riga