Et stk ledergruppe og tour de Baltikum

Træt men klar til at rapportere og denne gang endda til tiden – søndag awten ...men det bliver kort for jeg er træt - meget træt J

Niels og jeg har her til eftermiddag sagt farvel til de fire danske praktikanter fra Vilnius og Tallinn, der har været på weekendbesøg… og dermed har vi nu afholdt 2. etape af Tour-De-Baltikum. En super herly’ weekend i godt selskab J

Mandagsupdaten fik i sidste uge, da det var den sidste dag, som jeg tilbragte i mor og fars selskab inden de smuttede mod DK igen. Tirsdag var der dømt hverdag igen, så jeg benyttede dagen til at komme ind i rytmen igen og var en tur i træningscenteret om aftenen.  Onsdag kan jeg vidst heller ikke berette meget spændende om, da dette også var ren hverdag. Torsdag aften var jeg til ambassadør middag med Per, Niller og en netværksgruppe bestående af 13 virksomhedsledere, der kom fra mange store danske virksomheder bl.a. Post Danmark, Nordea m.m..

Da jeg havde arrangeret nogle virksomhedsbesøg for dem om fredagen, som jeg selv skulle deltage i, var det rigtig godt lige at få hilst på dem aftenen inden. De havde alle så spændende erhvervsmæssige baggrunde, at det var en fornøjelse at stifte bekendtskab med dem. Derudover er det jo også altid fantastisk med en gratis fin middag (med undtagelse af, at forretten var en omgang suppe med lam... hvilket jeg ikke var opmærksom på,  før jeg fik et uldent stk. lammekød ind i maden... kvalme - ja tak... måtte du være uhøflig, så underlig ud i hovedet  og måtte levne... tror jeg nok ...urk) . Lammeoplevelsen var dog ikke forgæves og uden gode resultater. Under middagen fik jeg nemlig overrakt en gave, som tak for min hjælp i forhold til næste dags program for ledergruppen… Et stk. Georg Jensen Bloom skål  - katjing J

Fredag kom Helle Thorning forbi Letland, hvorfor der har været en del travlhed i den politiske afdeling. Til vores ærgrelse var det kun Per og chaufføren Janis, der fik lov at hilse på hende. En reportage med statsministerens involvering kunne ellers have været fedt, men da jeg alligevel var ude af huset samme da med den danske ledergruppe, havde jeg nok uanset hvad ikke fået hilst på hende.

Fredagens tur med ledergruppen var et hit. Først besøgte vi Aldaris, der er et af Carlsbergs datterselskaber. Herefter besøgte vi endnu et dansk datterselskab, Baltic Zink technics, der galvaniserer jern og stål. Herefter var der frokost på en kinesisk restaurant og til sidst et besøg hos Nordeas hovedsæde i Letland. Det var alle virkelig interessante besøg med spændende oplæg fra direktørerne fra virksomhederne. For at udnytte dette netværk af danske virksomhedsledere, måtte jeg under middagen overskride en lille grænse, klinge på glasset og holde en lille tale, for at promovere mig selv og mit kommende speciale, som jeg gerne vil lave i samarbejde med en virksomhed.  Trods lidt rødmen var det vidst en udmærket idé, som flere gav god feedback på, så nu må vi se… største minus er, at flere af disse ledere alle er fra Sjælland og dermed en noget dårlig geografisk placering i forhold til Aalborg.

Fredag eftermiddag, inden vores praktikantgæster ville ankomme, havde Niller og jeg gang i projekt ”Jelly Shots”, hvilket som altid var et stort hit til vores halloween fest lørdag aften. Efter dette projekt fredag eftermiddag, var vi på stor indkøb, så vi kunne brødføde vores 4 kommende gæster med morgenmad osv. Efter disse anstrengelser mente vi, at vi havde fortjent lidt hygge, hvorfor vi gik ud i byen og tog aftenmad. Omkring kl. 22 ankom vores gæster. Vi tog alle i Skybar for at nyde en drinks og udsigten… Udsigten var der, men derudover var der også alt for mange mennesker… blandt andet også en gruppe halv snaldrede danske virksomhedsledere - så kan I vil regne ud, hvem vi snakker om J Vi forduftede ret hurtigt fra Skybar og tog en godnat øl på en anden bar efterfølgende.

Lørdag havde vi Riga sightseeing med vores gæster. Vores sightseeing sluttede af på centralmarkedet, hvor vi købte græskere. Disse græskar transformerede vi i ret god stil om til græskarmænd, ligesom stuen blev pyntet op til aftenens halloween party. Vi fik indisk mad bragt op i lejligheden og nogle af os havde fikset lidt underholdning. Senere fik vi flere partygæster, da Michael, Thea, Theas ven og facebook danskerne Simon og Benjamin også kom forbi. Det var en aften med spass, gak og løjer for alle pengene….SÅ sjovt men også  med en meget smadret lejlighed som resultat. Blandt andet var et resultat af aftenens fest et stort hul i Niels’ dør, da Michael bankede lidt for aggressivt på, hvorfor hans hånd pludselig ramte igennem J

Det var derfor en hård oprydning, som ventede os denne morgen…. Men det blev klaret og frokosten stod efterfølgende på tømmermandsmad J J Vi fik sagt farvel til vores gæster, og har haft Thea på besøg til indiske rester her til aften … Nu er jeg bare træt, og må derfor overgive mig til sengen.

Kamilla Fuglsang - Riga

 Projekt Jelly shots

 Tour de Baltikum nu i Riga

 Pernille klar til et skræmmende party

 Michaels quiz efter halloween middagen

 Julemusik på playlisten og så måtte mor og fars DK proviant frem

Marie og aftenens synlige bevis på en fest i bedste abestil

Høgh, Messe, Mutsi og Daddy

Med besøg er det ikke altid nemt at få tid til at rapportere søndag aften, derfor bliver det endnu engang en mandags udsendelse fra Kamilla Fuglsang - Riga. ”Kamilla, hvem er der besøg af denne gang?”.... Jo ser I Ingen ringere end Vibevej 24 og dermed Mutti og Daddy by Riga. De kom torsdag og er netop smuttet hjem her til eftermiddag og som de øvrige Riga besøg har det været SÅ skønt med gæster – det kunne jeg hurtigt vænne mig til J

Inden nærmere rapportering omkring besøget fra Drøj’lue, stiller vi først om til ”ugen der gik”. Søndag aften sagde jeg farvel til Kristina og mandag må man vidst bare sige, at jeg var træt. Weekendens udskejelser sad vidst stadig lidt i kroppen, så jeg var egentlig ret godt tilfreds, da mandagens arbejdsdag var overstået, og jeg igen lå i min seng  J

Tirsdag og onsdag var to ret hektiske arbejdsdage, da energi- og miljømessen med vores danske fælles stand startede torsdag.  Ud over de fire deltagende danske virksomheder ville handelskontorets formand Ole, der til dagligt sidder i Finland, også komme forbi kontoret onsdag-fredag. Ole er chef for Kerija og jeg, så det var derfor skønt, at vi endelig skulle hilse på ham i ”real life” i stedet for videokonference, telefon og mail.

Man skal selvfølgelig aldrig brokke sig over at man har travlt, men da vi tirsdag fik to nye virksomhedshenvendelser af den bedre slags, var det næsten ved at blive lidt for meget af det gode – men også kun lidt – meget lidt J  Oven på travlheden var der heldigvis belønning tirsdag aften, da Michael, Niels, Michaels ven Daniel og jeg tog på stadion for at opbakke Dinamo Riga. En opbakning der dog desværre ikke hel var tilstrækkelig til en sejr.

Onsdag kom de fleste af vores messedeltagere og ”mit” projekt messe, skulle bestå sin prøve. Tirsdag var vi dog blevet lidt bekymret for dette projekt. Da Janis skulle være chauffør for Per og Niels hele onsdag i Pers bil, havde vi i handelsafdelingen fået besked på, at vi selv måtte tage ambassade bilen onsdag og bringe vores sager til messen. Kerija havde dog møde onsdag, og havde ikke tid til messen denne dag… og dermed var konklusionen, at den 3 ugers gamle ambassadebil var min onsdag. Det havde jeg dog ikke helt nerver til, foruden jeg ikke har kørt bil i 3 måneder, er Letlands trafik heller ikke hel sammenlignelig med dansk…. Og så en splinter ny bil… Arh :-S Jeg fik derfor Janis til at køre sagerne til messen tirsdag, så jeg selv kunne nøjes med mine gåben onsdag. Men men men nu til bekymringen…Da Janis vender hjem fra messecenteret tirsdag , er det med en besked om, at der ikke er nogen dansk stand opstillet, som designfirmaet ellers havde lovet (Panik panik). Kerija må i gang med at ringe til den ene og anden… designfirmaet undskylder og lover, at standen vil stå klar næste dag inden virksomhederne ankommer. Da jeg derfor gik ud til messecenteret onsdag var det stort set med krydset ben hele vejen (jep en Kamilla Fuglsang kan meget), i håb om at der stod en stand, når jeg kom derud. Der stod en halv stand og to arbejdsmænd fra Litauen, der heldigvis lovede mig, at der ville stå en hel stand inden for en time. De holdte deres løfte og i den efterfølgende tid fik jeg besøg af vores danske deltagere, der kom med alt deres promotion udstyr.

Torsdag gik messen i gang, hvilket måtte blive uden Kerija og min deltagelse fra start. Vi skulle nemlig til foredrag med den danske supersælger og ejeren af ejendomsfirmaet place2live, Rolf Høgh, der er kendt fra tv-programmet ”kunsten at sælge” og bogen ”En sælgers bekendelser”. Det var 5 inspirerende timer med Rolf Høgh, der efter foredraget var en guttermand. Han blev så glad, da han erfarede at der også sad en dansk tilhøre i salen i form af mig. Dette resulterede efterfølgende i billeder og et stk. gratis bog til mig… Han kan anbefales som foredragsholder, og hermed har han nu også fået lidt reklame her fra: Kamilla Fuglsang- Riga.

Efter Rolf gik turen til messen og vores 7 deltagere, der heldigvis alle var velfornøjet ude på standen.  Mutti og daddy var allerede landet i Riga samme dag kl. 10, så der jeg slap fra messen 18.30, var det et hurtigt smut hen på deres hotel, inden jeg skulle deltage i ambassadør middag med messedeltagerne kl. 20. En ambassadørmiddag der i øvrigt var super – selvom det var lidt øv, ikke at have bedre tid til Vibevej selskabet denne dag.

Fredag måtte jeg endnu engang svigte mutsi og daddy til fordel for messe. Jeg havde dog udstyret dem med fribilletter, så de kunne besøge os ude på messe. De kom derfor ud til messen fredag eftermiddag, og efterfølgende smuttede vi sammen mod Riga by. Her fik vi endelig en ”mor, far og datter middag”, og efterfølgende drinks i Skybar med chefen Ole, hans kone og datter, den politiske rådgiver Michael og et par messedeltagere.

Lørdag var der dømt fridag og afslapning med mor og far. Far havde jo et ønske om bobslæde inden ankomst, men da jeg ville booke os til en tur, erfarede jeg, at banen først åbner op 1. november. Hmm så den fart daddy havde drømt om i Riga lod sig ikke gøre. Min plan B var wellness og massage…. Ha ha jeg indrømmer, at det var en plan B i en lidt anden kategori, hvilket far tilsyneladende også mente. Da vi fredag sidder med Wellness kataloget fra Baltic Beach Hotel hjemme i min lejlighed, hvor mor og jeg har travlt med at læse om behandlingerne og diskuteret mulighederne, og endelig skal til at ringe for at bestille, udbryder Daddy meget bestemt og pludseligt: ”Jeg behøves ingen behandling”. Mor og jeg er ret uforstående, da han ikke har sagt noget gennem hele vores behandlings diskussion og manden jævnligt plejer at gå til massage hjemme i Danmark? Så mor er hurtig: ”Så’n noget pjat Preben, selvfølgelig skal du det…hva skal det nu til for?” Her kommer det frem, at far simpelthen ikke er tryg ved tanken om, at han skal være alene, i den time massagen tager, i et land, hvor de ikke snakker dansk. Jeg forklarer Daddy, at Wellness stedet er vant til turister, og sikkert også turister, som de ikke kan kommunikere med (Fars internationale sprogkundskaber rækker ikke altid så langt).   Far giver sig, selvom jeg ikke er sikker på, at det var med god vilje. Der bliver derfor bestilt et stk. ”Mountain lavender” massage til Kamilla og to stk. ”massage with volcanic stones” til de ”grå” og ”rå” (godt gået far) J

Lørdag inden massagetid tilbragte vi med frokost og gåtur ved stranden i Jurmala, hvor efter vi skulle i himlen af et Wellness land. Da vi kommer til wellness stedet, bliver mor og jeg naturligvis ført ind i samme omklædning, mens far allerede her må tage sin første oplevelse på egen hånd i Letland.  Mutsi og jeg erfarer, at vi er tvunget ud i papirs g-strengen (eller skal vi sige hårbåndet Trine), som søster og jeg også stiftede bekendtskab med på samme sted. Vi morer os vældigt over det komiske i dette, får dem på og karmufleret os under badekåben. Da vi så kommer ud på gangen, bliver vi mødt af en Daddy, der ser temmelig forvirret og utryg ud. Ha ha manden har fået udleveret en sort herre g-streng, hvilket forklarer hans chokkerende tilstand J G-strenge, chok eller ej, da vi inden behandlingerne sad i badekåberne (og naturligvis g-streng) og drak the og kaffe, gav denne situation anledning til gode grin. Under vores kaffedrikkeri, bliver Daddy pludselig kaldt ind af en kvindelig massør, som den første. Her skal jeg love for, at den Daddy der ellers var blevet beroliget med en kop kaffe og grin, pludselig bliver ramt at nervøsiteten igen. Han rejser sig forvirret op, da mor og jeg fortæller ham, at dét, damen siger, er, at det er hans tur til massage. I hans forvirring glemmer han at få det håndklæde med ind, som vi havde fået udleveret ved ankomst. Mor og jeg erfarer ikke dette før, at manden er væk, forgæves prøver mor at råbe ”Preben”, men uden resultat. Herefter var vi ved at dø af grin over, at far nu sikkert var hel forvirret, når massage damen ville påpege hans manglende håndklæde og han intet forstod – undskyld far, vi ved, at det ikke altid har været lige nemt at være eneste mand i flokken  J   

Efter hver vores time på briksen var familien igen samlet… og konklusionen var heldigvis, at vi alle havde haft nogle gode oplevelser med massagen J Med hensyn til fars manglende håndklæde, havde han selv opdaget det, da han var blevet ført ind i massagerummet. Manden havde derfor forladt rummet igen, mens massagedamen højest sandsynligt intet havde forstået af, hvorfor han gik. Han var gået til omklædningen, havde taget et nyt håndklæde og var glad vendt tilbage til massagedamen.  Til hans store skuffelse vidste det sig så efterfølgende, at disse håndklæder slet ikke var nødvendige under behandlingen, da de var beregnet til, at man kunne tage et bad efterfølgende J

Nu jeg er ved at rapportere om fars gebærden i udlandet, må I lige høre den anden gode. Da vi søndag sidder på en restaurant til frokost, og er ved at studere menukortet, siger jeg til far, at han kan få spagetti Cabonarra. ”Jo, den prøver jeg”, og hermed var fars valg taget. Da hans spagetti så kommer ind, nedstirrer han den totalt, kigger undrende op og siger, ”der er godt nok ikke meget ”kabona’” over den”. Ha ha her går det op for os, at far havde forestillet sig en omgang spagetti med en god gammeldags karbonade til J  

I det hele taget var der vidst bare mange gode moments under mor og fars besøg… og bare rolig mor og jeg stod også for en hel del. Blandt andet kan jeg nævne mor, der efter at have vekslet danske penge har erfaret, at kursen i Riga er meget dårlig. Hun beslutter sig derfor for, at hun hellere vil hæve penge i en bankboks, hvilket samtidig giver mulighed for, at far kan afprøve hans nye Mastercard. Da de 100 LVL, som mor har bestilt, kommer ud af automaten, tæller mor nøje pengestakken og siger begejstret: ” Det var sjovt, der kom lige præcis 100 LVL” Vi kigger forvirret på hende, hvorfor er det sjovt? Mor: ” Jamen da jeg fik vekslet hernede, fik jeg XXX LVL for 1000 DKK, der var kursen ikke det præcise beløb”… og her opdager mor det så heldigvis også selv, hvad mor har betalt for de 100 LVL må netbanken afsløre hjemme i Danmark” J Men når man tager mor, der ellers plejer at være huset skarpe, i en sådan blondine kommentar, kan man som øvrige familiemedlemmer gøre grin med det længe efter J

Kamilla Fuglsang- Riga

Ej okay I må også gerne få mine mindre heldige moments under mor og fars besøg. Da vi søndag aften skal ud og spise efter jeg har været et smut forbi ”mine” messedeltagere med afslutningsøl, vil jeg gå hen efter mor og far på deres hotel. Da jeg kommer ned til vores hoveddør, er jeg af mærkelige årsager låst inden. Den dør er aldrig låst indefra, og da der heller ikke er noget nøglehul indefra og ud men kun omvendt, går jeg lidt/meget i panik. Her er det jo meget heldigt, at man har far i Riga, da han er manden, som jeg normalt kalder, når der er handymands problemer. Far lyder naturligt meget forvirret i telefonen, da jeg siger, at de må skynde sig at komme, da jeg er låst inde. Mens jeg venter på mor og far kommer der en dame hen mod døren udefra. Jeg ser hende gennem ruden i døren og banker. Hun bor heldigvis i opgangen og låser derfor op udefra. Jeg forklarer hende det hele, da hun får låst døren går op, hun er forvirret, men er straks sød og præsenterer sig med hånd, navn og det hele. Jeg smutter hen til mor og far, der er forvirret, da jeg pludselig er på hotellet frem for bag en låst dør. Efterfølgende har far lært mig, hvordan der er en lås indefra og ud, som man bare skal dreje på…ups J

Låst inde blev jeg også mandag…. Og dette på en mere kikset måde. Mandag/i dag ville jeg vise mor og far rundt på ambassaden. Da vi har set hele ambassaden og er på vej til at gå, kommer Anita (Pers sekretær) spænende ”Kamil’ a man outside will like to talk with Inese or you”. Da Inese jo er på barsel, er der ikke andre end mig.  Fridag eller ej jeg går derfor ud i forgangen og tager imod denne mand. Det viser sig at være den danske mand, som jeg i starten af min praktiktid lavede et partner search for omhandlende lettiske forhandler af brugt udstyr til byggebranchen. Inese havde, i en af sine mails til ham, skrevet, at hvis han kom forbi Riga en dag, måtte han endelig kigge forbi ambassaden og få en kop kaffe. Et tilbud, denne Karsten havde taget til sig, da han nu var på ferie i Riga.  Jeg byder selvfølgelig hr. Karsten indenfor, men da vi står i sikkerhedsgangen, der er et glasrum på 1 gange 1 meter, som alle skal igennem for at komme fra forgangen og ind på Ambassaden, vil døren ikke gå op.  Jeg står derfor meget tætpakket med en snakkende og ivrig Karsten og kæmper med døren. På den anden side af glasset og sikkerhedsindgangen står mor og far forvirret og kigger på, at jeg står låst inde sammen med en fremmed mand. Mens jeg bliver mere og mere rød i hoved over den akvade situation, snakker Karsten videre mens mor og far ligner to store spørgsmålstegn, der kigger ind på os i glasburet. Jeg får råbt gennem glasset, at far skal prøve at trykke på en af knapperne indefra receptionsdisken… selv har jeg dog ingen bud på, hvorfor en af knapperne. Vores receptionist Santa, var ikke på sin plads og far turde ikke trykke på noget. Mutti må derfor komme sin datter til undsætning og hun spurter derfor rundt i Ambassadebygningen for at finde hjalp. Far begynder at grine uden for glasburet, og jeg begynder at grine inde fra, mens denne Karsten upåvirket bare snakker og snakker… så komisk. Mor får fundet Santa, der heldigvis kommer os til undsætning- Karsten fik sin kop kaffe, hvilket var alt, som han ville og herefter var alt godt J

Da mandagsvejret var hel perfekt og en city-tour guide brændte mor, far og mig af samme dag, endte vi med at tage en tur i Riga Zoo inden frokost og afgangen til lufthavnen idag, så mor og far kunne komme hjem.

Det var virkelig et godt besøg- jeg takker mor og far mange gange – og alt i alt også en hel fantastisk uge, da messedeltagerne roste fra en side J

Ha ha ingen datter uden problemer. Jeg havde sendt 10 pakker med mor og far hjem til mormors årlige pakkekalender, og havde puttet disse i deres håndbagage. Efter at have sagt farvel til dem i lufthavnen, får jeg en sms fra mor: ”Vi bliver stoppet i security, de siger vi har en flaske i håndbagagen”….lidt senere endnu en sms” De pakker mormors gave op, og har netop konfiskeret en flaske champagne”. Ups, jeg havde købt en Riga Champagne til mormor, som hun kunne nyde med hendes søstre nytårsaften. Her havde jeg så ikke lige tænkt langt nok til at pakke denne gave i deres almindelige bagage. Øv for champagnen men alligevel lidt sjovt, da  jeg ved, hvor nervøse jeg har fået gjort mor og far…. Hvilket jeg egentlig godt forstår, da de ikke kendte til gavernes indhold – Jeg beklager men kan alligevel ikke lade være at smile J

Næste weekend får vi endnu engang besøg, da de danske praktikanter fra Vilnius og Tallinn kommer til Riga, hvilket forhåbentlig bliver super J

Forresten har jeg lige fået en mail fra Handelskontoret ved ambassaden i Moskva. Da jeg inden Riga også søgte der, spørger de nu, om jeg stadig kunne være interesseret i stillingen? Deres nuværende praktikantstilling er uventet blevet ledig, så er jeg stadig ledig, vil de tilbyde mig stillingen. Hmm skulle man måske skifte titel Kamilla Fuglsang – Moskva …. Det lyder jo slet ikke dumt, meeeeen tror nu jeg holder mig til Kamilla Fuglsang- Riga J

Vi snakkes…. Og tager den lige igen:

Kamilla Fuglsang- Riga

 Endnu en omgang ishockey

 Kamilla Fuglsang - Rolf Høgh

 ....nu også med Kerija

 Den danske fællesstand ved Energi messen

 Riga besøg---- Wuhuu :)

 Fredag aften fik vi endelig tid til familiehygge

 Mor, far og efterår i Jurmala

 Mor, far, datter hygge i Riga

 Rapporter Kamilla Fuglsang nu også med kameramand ;)

Klar til Wellness - mor er ihvertfald ;)

 Hygge og afslapning inden massagetid

 Lidt kaffe som beroligelse ;)

 Du skal nok klare det far

 Frokost og hygge

 Mor forsøgte og forsøgte at tage dette billede i mørke - hermed bedste resultat :)

Tid til at være kulturel - I Riga og se på dansk udstilling :)

 Selv for en rapporter kan det være hårdt at passe på sin mor og far - derfor måtte jeg tager deres hotelseng i brug :)

 Et slag 500 på hotelværelset

 Fantastisk aften på middelalder restaurant

 Selvom man ikke har små børn er zoologisk have okay :)

 Dagens flotte billede af mr. bjørn

 Mor var jo hel pjattet med den abe :)

Mor og fars håndbagage på vej til Riga... med både søndagspakker, julehygge og alt godt - I er SÅ skønne .... Undskylder tilbagebetalingen var en tur i security tjek :)

Konvolut slikning, Madsen, Chris Holt og tømmermænd

”Så er der Riga nyt – denne gang fra en træt Kamilla Fuglsang, der trænger til at komme i seng… men selvfølgelig aldrig for træt til at kaste mig over mikrofonen/tasteturet og rapportere til jer J  Det har været en uge med masser af aktivitet og ikke mindst med besøg hjemmefra i form af Kristina Madsen- SÅ skønt J”

…. Sådan startede jeg med at skrive i går aftes, hvorefter jeg senere måtte overgive mig til sengen, hvorfor I først får sidste uges reportage nu…endnu engang må jeg sige… bedre sent end aldrig J

Denne arbejdsuge har været ugen før ugen. Næste torsdag starter den store Energi Messe i Riga, som har taget rimelig meget af tiden på handelskontoret. Vi har derfor også haft travlt med alt det sidste denne uge. Tirsdag tog jeg tjansen med at printe 100 invitationer til lettiske virksomheder – folde dem… og værst af alt slikke konvolut og luk…. Så ved man, at man er praktikant J Da sidste konvolut var slikket, var det thumb’s op og ned til chauffør Janis, som der fik stakken kørt til posthuset. Ha ha da jeg også havde sendt ham på posthuset dagen før med nogle vigtige breve, lige som han var hjemvendt derfra, er jeg ikke sikker på, hvor begejstret han var, da jeg kom vaklende ned af trappen med stakken. Han kørte dog straks af sted, selvom jeg måtte sende ham af sted igen. På vej op på handelskontoret opdagede jeg nemlig, at jeg havde tabt et enkelt brev på trappen. Jeg lå bare dette brev sødt på hans skrivebord, så det kunne vente på ham, til når han kom tilbage fra posthuset… og så skyndte jeg mig ellers op på 4 etage og kvisten igen J 

Som belønning oven på alt vores messearbejde kom min nye kollage Kerija med det bedste forslag. Lenny Kravitz giver koncert i Riga d. 11. november- vi har nu købt billetter sammen – intet mindre end fan-zonen kunne gøre det. Forhåbentlig det bliver vores fortjeneste efter en veloverstået messe J Jeg må sige, hende Kerija er lidt af en favorit makker på kontoret J

Apropos messe fik vi meget travlt, da en fjerde dansk virksomhed i onsdags meddelte, at de muligvis havde fortrudt, at de I første omgang takkede nej til at deltage. For at fremme det danske erhvervsliv (og tjene lidt penge J) er vi selvfølgelig meget interesseret i, at så mange mulige virksomheder tager del i messen…. Men med en uge før start, gav det lidt problemer og overarbejde, hvilket Kerija dog har taget mest del af. Vi måtte ringe til både messecenter samt firmaet, der har designet vores fælles danske stand, for at høre, om vi kunne udvide vores kvadratmeter i last minut. Heldigvis lod det sig gøre og nu 7 kvadratmeter senere, kan vi byde endnu en dansk virksomhed velkommen til Riga J

Efter travle arbejdsdage mandag, tirsdag, onsdag og torsdag, var det godt at smutte fra Ambassaden torsdag eftermiddag med tanken om, at Kristina Madsen ville ankomme samme aften og en fridag i godt selskab ventede fredag.  Inden fyraften torsdag skulle vi alle på Ambassaden dog lige et smut forbi Nordic-Design-Event, der er den nordiske udstilling, som startede forrige uge, hvor vi så på danske stole. Den Finske Ambassade havde budt på reception…så en pindemad, vin og mange mange taler senere og endelig fyraften! Da Kristina først landede kl. 23, måtte jeg holde ventetiden ud så længe. Jeg besluttede mig derfor for at tage et hold i fitness….Hvidvin, jeg forstår ikke lettisk eller måske en kombination – som altid var jeg ikke hel ferm på en stepbænk J

Kristina ankom og det var ligesom ved søsters visit med et stort glædes kram i lufthavnen J Vi fik snakket til langt ud på natten, inden vi næste dag startede med turistlivet i Riga. Vi fik set Ambassaden, min dansende veninde og alle de andre must-see-ting, når man besøger Kamilla Fuglsang i Riga J Fredag aften skulle vi med Michael, Niels og Thea ud og spise samt se Ishockey. Det blev en fuldstændig spontan og vanvittig aften. Efter en fantastisk ishockey kamp med sejr til Dinamo Riga endte det med den mest uforudsigelige bytur på Donagans. En bytur i strikketrøjer, ishockey gear og skiundertrøjer har aldrig været bedre J Kristina var som vanligt i hopla, så der skulle ingen overtalelse til – hun skulle både smage Riga Balzam, Silver tequila (tequila med kanel og appelsin) og selvfølgelig også drinks. Michael og jeg måtte følge trop – hvilket vist heller ikke krævede den store overtalelse J Under vores drinks erfarer vi, at Dinamo Riga målmanden Chris Holt også havde valgt at opholde sig på Donogans… og så skulle vi jo selvfølgelig hilse på. Det blev til en festaften med både ishockey-kendis, et tosset band og et selvskabt dansegulv på en bar, der ellers fungerer som en pub.  Det var SÅ sjovt, men kl. 4 måtte Kristina og jeg melde pas og gå hjem… inden da var der flere, som der tog billeder og takkede for vores gode bidrag til stemningen og underholdning.. så lidt kendis blev vi også J Ikke underligt at vi langt fra var friske næste morgen. 

Da Kristina havde ønske om en ny vinterjakke, var planen (inden den uforudsigelige bytur) at lørdag var afsat til shopping og mission: ”Find en vinterjakke”. Man er vel ikke en Madsen og Fuglsang for ingen ting, så vi lavede skuespil og overbeviste hinanden om, at vi da havde det fint næste morgen… eller måske nærmere formiddag, da vi først vågnede sent. Vi begav os derfor til Shopping. Stockmann, der er Letlands form for Salling, afholdte Crazy days, bedre kendt som Rivegilde i Danmark, og det måtte vi selvfølgelig tage del i. Ligesom ved Rivegilde var der masser af mennesker med samme tag-del-tanke. Disse mange mennesker og to dvaske danskere var ingen god kombi. En del af tøjafdelingen er afspærret, ligesom der står en vagt inden for denne afspærring. Vi bliver enige om, at dette er en afspærring, der er lavet, fordi tøjet i denne zone ikke er nedsat. Vi går selvfølgelig ind i zonen, hvorefter Kristina lidt efter rækker ud efter en trøje. Herefter går en vild alarm i gang, og vi erfarer, at alt tøjet sidder fast med alarmsnore, der tilsyneladende går i gang, hvis man trækker i tøjet. Vi skynder os at smutte ud af denne zone, mens alarmen hyler og hyler. Herefter ser vi, hvordan vagtmanden går forvirret rundt til alle tøjstykkerne i zonen, mens vi overvejer, om vi burde fortælle ham, hvilken trøje den er gal med…. Men vi valgte at fordufte. Vi besluttede os for at tage ud til Spice, der er et kæmpe Shoppingcenter uden for Riga, da der måtte være færre mennesker her. Vi gik mod bussen, erfarede der var lang tid til afgang og fordrev tiden med en smoothie på MacD. Da afgangstiden kom, erfarede vi, at vi havde glemt, at kigge under weekendtiderne i busplanen, hvorfor der lige var kørt en bus og endnu en times ventetid ventede os. Det magtede de tømmermænds plagede piger ikke, så vi hoppede i en taxa. Vi kom til Spice og tømmermændene tog til. Det tog eksempelvis Kamilla 20 minutter i omklædningsrummet at prøve tre par bukser… for det var så ubehageligt at bøje hovedet nedad. Derfor blev det sjovt nok ikke til meget shopping. Vores eneste køb blev derfor stort set chips og slik, som vi bragte hjem og hyggede med under en omgang Unge mødre. Vi mødtes med Michael om aftenen, der var lige så tømmermandsramt. Det var derfor nogle hængte danskere, der sad med hver deres cola på aftenens restaurant.

Søndag var vi heldigvis friske igen og inden Madsens afgang nåede vi en omgang spa. Behandlinger blev det dog ikke til pga. tidspres inden Kristinas afgang. Vi købte derfor bare adgang til pool og Wellness område på et fint hotel i Riga, så vi selv kunne styre tiden. Fantastisk afslutning, selvom vi var enige om, at vi burde have byttet rundt på aktiviteterne, så shopping havde været søndag og Wellness lørdag… I frisk tilstand ser man pludselig meget mere klart, så det er nemt at være bagklog. Men men men alt i alt en skøn weekend. Jeg tog bussen til lufthavnen med Kristina – vinkede farvel og nu endnu en uge.

Torsdag kommer der endnu engang skønt besøg, da mor og far kigger forbi Riga… Det er ikke sådan at være en kendt rapporter- I LOVE IT  J

Kamilla Fuglsang - Riga

 Nogen der sagde praktikant :)

 Finally - og Lenny Kravitz som belønning

 Kristina Madsens ankomst til Riga

 Rigas største seværdighed- den dansende veninde

 Dinamo Riga fans

 Celebrity night - Madsen, Chris Holt og Fuglsang

Fuld, fuldere og fuldest... tossi nat :)

Selskab på kontoret og en stor fed smiley

Halløj alle sammen og velkommen til ugens Riga nyt!

I mandags startede første hverdag i oktober, og dermed startede min nye kollega Kerija også. Jeg er derfor ikke alene om at varetage alle handelskontorets opgaver mere, hvilket passer mig udmærket. Selvom det er fedt med ansvar, har det til tider også været lidt skræmmende med alt dette ene ansvar, da jeg stadig ser mig selv som ny og  trods alt kun som praktikant. Eksempelvis blev jeg pludselig bedt om at udarbejde et rådgivningstilbud til Siemens, der vil have 9 vindmøller herover. Her må jeg nok tilstå, at jeg var ret blank… Et er, at jeg aldrig har lavet et tilbud uden hjælp, ligesom jeg ingen anelse har om, hvad lettisk miljølovgivning siger. Da Letlands miljølove viste sig kun at eksistere på lettisk, var sagen ligesom klar og jeg fik grønt lys fra handelsrådets formand i Finland til at lade opgaven vente på Kerija.

Det er skønt med selskab på kontoret igen og Kerija er altså bare lige min smag af en kollega J Vi er ret enige om, hvordan biksen skal drives, ligesom vi er enige om, at musikken skal fyres op, når vi bare sidder med skrivearbejde J I forbindelse med Kerijas ankomst, må jeg dog også tilstå, at det er lidt specielt, at man som praktikant skal sidde og oplære handelsrådgiveren, der egentlig burde fungere som ens nærmeste leder. Det, at Ambassaden i Riga er så lille, gør uden tvivl, at man som praktikant har ligeså meget ansvar som de fastansatte. Det er derfor absolut ingen fare for, at man bare bliver ”praktikanten”… Det er skønt men nogle gange måske også en anelse for meget.

Mit projekt med Energi- og miljømessen nærmer sig – om to uger og messen går i gang. Som koordinater og arrangør af denne danske fællestand håber jeg virkelig, at de tre danske  deltagende virksomheder får noget ud af messen, således det bliver en succes for alle. Utrolig så meget der egentlig skal tilrettelægges for sådan få fire dage: hotelreservationer, stand design, ambassadør middag, indbydelser til potentielle kunder, fribilletter til virksomhedernes partner og meget mere. Heldigvis tror jeg snart kun, at vi mangler at købe småkagerne til standen  +  jeg mangler at købe et par nye stiletter til Ambassadørmiddagen, og så er det hele forhåbentlig klar… - Det kan man da kalde småtingsafdelingen J

Mutti og fatti kommer på besøg samme weekend som messen, hvilket er lidt uheldigt i forhold til min tid, men er sikker på, at vi får det hele til at flaske sig. Jeg har sørget for messefribilletter til mor og far, ligesom jeg har aftalt med Per og Kerija, at jeg under messen selv styre min flekstid og dermed ikke befinder mig derude alle  fire dage. Det bliver virkelig godt med besøg og input hjemmefra – jeg glæder mig. Da jeg skype’ede med far i går (I læste rigtig far har lært at gå på Skype selv som i går, hvor mor var på arbejde) begyndte vi allerede at lægge planer for deres Riga visit. Vi blev enige om,  at han og jeg skal ud og køre bobslæde, hvis banen er åbent. Uden for Riga er en kæmpe professional bobslædebane, som det forhåbentlig kan lade sig gøre at bestille en tur på. Som Daddy sagde: ”Vi to plejer godt kunne lide noget med fart, så kan mor stå for videokameraet” J Ud over bobslæde satte far mig også på en anden opgave: ”Find ud af  hvad du ønsker dig i søndagspakker”… Juhu selvom størstedelen af december måned ikke er i Danmark, betyder det ikke, at jeg mister søndagsgaverne. Søster har allerede leveret hendes årlige stak under hendes besøg, hvilket far nu også har afsløret, at ham og mor gør (Ha ha håber ikke det var en overraskelse mutti, dem har far ikke altid været gode til)

Inden mor og far besøg får jeg dog endnu et fantastisk besøg.  Kristina kommer nemlig allerede på Riga visit næste uge J Det bliver så tosset godt med en Kristina-Kamilla genforening J

Ud over arbejde har min uge budt på hverdags-ligegyldige-ting som svømmehal og træningscenter. Selvom body bike ikke er sagen i Riga, er jeg ved at blive ret glad for nogle af de andre hold, som træningscenteret tilbyder… og jo mere rutineret jeg bliver, jo mindre unødvendig opmærksomhed skaber jeg også på holdene J

Onsdag efter job var jeg til åbningen af ”Nordic-Baltic design event”. Det er en udstilling, hvor de nordiske og baltiske lande alle udstiller. Da åbningsudstillingen var en udstilling af danske stole, skulle vi som dansk ambassade selvfølgelig være repræsenteret, ligesom Per skulle holde tale.  Temaet for hele dette event er ”White out”, hvorfor alt er hvidt – også disse mange flotte og meget specielle danske stole.  En virkelig spændende udstilling, som jeg hel klart skal se igen, når nogle af de andre lande lukker op for deres del af udstillingen. På torsdag har den finske ambassade eksempelvis inviteret os til deres del af udstillingen.

Fredag var Kerija og jeg på landbrugsmesse.  Vores formål med at besøge denne messe var, at vi ville se, om det var en messe, som kunne være en mulighed for danske virksomheder at deltage i fremover. Det fandt vi ud af, at det ikke var. Det var en temmelig lille messe, og måske ikke så forretningsagtig, da størstedelen af de besøgende var private. Men forretningsagtig eller ej vi hyggede os på messen, selvom den dog kom til at koste mig katastrofal kvalme. 

Der var smagsprøver på en masse landbrugsvare. Først møder vi en honning bod, hvor Kerija spørger, om jeg ikke skal smage. Honning har jeg aldrig kunne fordrage, så tilstår og siger, at jeg ikke bryder mig om honning. Herefter kommer vi så til en marmeladebod, hvilket normalt også er en no-go Kamilla Fuglsang.  Kerija tager for sig af marmeladen, snakker med manden i boden og fortælle mig om, hvor godt et produkt dette er. Marmeladen er orange, det var ikke appelsin men derimod nogle bær, som jeg ikke før har set.  Her tænker jeg så, at det heller ikke kan passe, at jeg skal være så kræsen… så lad mig da bare prøve at smage på denne fantastiske marmelade. Jeg tager derfor en af bodens plastic teskeer og stikker i glasset. Marmeladen rammer min mund og selvom jeg ikke vil betegne det som fantastisk, vil jeg sige, at det godt kunne gå an. Det kunne dog kun gå an, indtil jeg vil smide min plastic teske ud. Her erfarer jeg, at jeg er kommet til at tage en marmelade ske fra den krukke, hvor man skal smide de brugte skeer i... Fy for Sa...! Det kan godt være, at marmeladen ikke gav mig kvalme, men det gjorde denne opdagelse derimod. Jeg så straks et billede af, hvordan en gammel lettisk mand med manglende og rådne tænder havde brugt denne teske før mig. Denne marmelade-teske kvalme varede ved lige meget hvad, jeg efterfølgende puttede i munden. Først efter en tandbørstning ved hjemkomst følte jeg mig igen kurreret.

Messedeltagelsen gav også Kerija og jeg vores første køretur i den nye ambassadebil – og hold nu op en sindssyg oplevelse. De tidligere praktikanter og Niels havde advaret mig om, at Janis kan være en crazy chauffør, men på mine andre køreture har jeg intet selv bemærket… måske fordi Per har været med. Det fik jeg dog lov at mærke nu. Janis lagde ud med at sige, at de om en uge sætter  nye fartfælder op i Letland. Disse nye fartfælder er produceret i Tyskland og meget bedre end de tidligere. Vil man derfor have chancen for at køre stærkt, skal man gøre det inden da…. – og det er en chance, som jeg skal love for manden udnyttede. Generelt kører de bare sind sygt i Letland og her er en ambassadebil ingen undtagelse. Vi var så tæt på at ramme en bus, at både Kerija og jeg nåede at lave det store gisp, men heldigvis var Janis hurtig på aftrækkeren og undvig... men jeg kan jo også ligeså godt gå i trænning, min far og jeg elsker jo fart - Citat Preben Koldbro Kristensen :)

I går var jeg med til at sætte Guinness rekord i ”The biggest human smiley”.  Kerija havde fortalt mig om denne happening, hvorefter jeg straks var besluttet på, at jeg måtte opleve det. Uden for Riga by ved et af de store indkøbscentre skulle forsøget finde sted. Niels kunne desværre ikke lokkes med, så jeg måtte tage turen selv. Da jeg kom der ud stod en kæmpe kø af mennesker. Vi fik alle udleveret et gult eller sort regnslag, hvorefter vi skulle tage opstilling i en smiley. Der blev taget luftbilleder af os og dermed ny Guinness rekord. Jeg synes ideen var genial, selvom jeg indrømmer, at det var lidt kedelig at stå og vente i sit gule regnslag alene. Det tog nemlig sin tid at få alle disse mennesker organiseret i en smiley… men det lykkes og blitzene blev klikket af. Da blitzene først havde glimtet kunne jeg ikke vente med at komme ind i det store indkøbscenter. Et center jeg ikke før har været i og samtidig havde jeg haft godt tid til at studere skiltet med centerets butikker under smiley opsætningen. Tilsyneladende meget bedre butikker end det center, som der ligger tæt på lejligheden. Efter fotograferingen styrtede jeg derfor mod centerindgangen, hvilker ¾ dele af den øvrige smiley også gjorde. Dermed stod man lige pludselig endnu engang i  kø, som var det Rivegilde i Salling- forskellen var bare, at der her ikke var nogle tilbud, der gav anledning til denne menneske mængde – men derimod kun en fed stor smiley.... jeg faktisk i denne situation ikke synes, var så happy mere :)

Jeg har fundet en lille You-Tube video fra dette Smiley event- længden, bare af denne video, kan måske være med til at beskrive ventetiden for mission smiley. Men ventetid eller ej koncepter var genial idé, hvis man spørger mig.

http://www.youtube.com/watch?v=HJJPsXRigEw

Jeg fik trods Rivegilde tilstande tjekket centeret og der er helt klart potentiale for shopping – så muligvis en fantastisk beskæftigelse når Kristina Madsen kommer J

Kamilla Fuglsang- Riga.   

Event i oktober måned

 Dansk stole udstilling

 Largest human Smiley regnslag

 Selvom ventetiden var lang, var det værd at smile over

 Find Holger

 Fundet

Hverdag, ny bil, manglende rygrad og stød-knap

Hej alle sammen så er der Riga nyt – ikke meget men lidt har vel også ret J

Tirsdag begyndte arbejdsugen efter en fridag  i søsters selskab. Det var jo faktisk helt hårdt med hverdag igen, nu jeg lige havde vænnet mig til det glimrende turistliv med søs. Da jeg stadig er alene på handelskontoret, vidste jeg allerede inden, at jeg gik på min mini-ferie torsdag eftermiddag, at ugen efter søssers besøg ville blive travl, da der virkelig er meget praktisk arbejde og koordinering med Energi-messen i oktober, som der lidt er blevet mit personlige værk. Min uge skulle dog vise sig at blive endnu mere hektisk end først antaget, da jeg tirsdag åbnede en fuld mail-boks med masser af nye opgaver. Her var henvendelser om alt lige fra planlægning af virksomhedsbesøg for en dansk ledergruppe til information omkring markedsmulighederne for biomasse i Letland. Derudover var der samme morgen det ugentlige personalemøde og en ventende videokonference – ”welcome back Kamilla Fuglsang”, men det er vel den evige ulempe ved fridage og ferie. Utroligt som mængden af arbejde kan varierer – i starten lavede jeg jo nærmest ingen ting på, men det er der senere blevet rettet op på. Selvom det er rart med en masse arbejde, kunne jeg godt bruge lidt relax-tid igen… mest fordi, at jeg jo også har mit studieprojekt, der ligger og venter i fritiden. Det kunne derfor være rart med ledig arbejdstid, så projektet ikke kun er til efter fyraften ”fornøjelse”.

Heldigvis har jeg efter endt uge dog fået bugt med de mange opgaver, hvilket jeg dog aldrig havde fået uden hjælp.  Niels har været fantastisk assistance og tilbød straks sin hjælp tirsdag og onsdag, inden han selv gik på mini-ferie torsdag. Receptionisten Santa har også været en god hjælp, ikke mindst da jeg skulle til min første videokonference alene og udstyret ikke ville virke som normalt.  Da ingen af os er alt for tekniske, var det faktisk et ret stort problem. Vi kunne ikke få fjernbetjeningen til at virke og intet hjalp. Vi skiftede batterier, skiftede batterier, gav den et slag, gav den endnu et slag, men uden held… Til sidst fandt vi dog løsningen. Vi pegede blot på en forkert censor, når vi trykkede på fjernbetjeningen, hvilket går op for os ved, at Santa trykker og vifter med fjernbetjeningen i irritation – og vupti så pegede hun ren tilfældigt mod en anden censor….halleluja Kamilla Fuglsang var klar til at gå på skærmen, mens der sad ventende folk i både Helsinki, Tallinn og Vilnius J

I onsdags blev den gamle ambassade bil udskiftet til fordel for en sprit ny. Chaufføren Janis var derfor naturligvis klar med champagne og ostebider, så vi kunne fejre denne lækre sag. En stolt Janis viste bilen frem og med hans begejstring for denne bil, bliver det vist næppe noget problem at overtale ham til at køre selv de mindste smutture det næste stykke tid J Det eneste, han ikke er tilfreds med, er den nye nummerplade foran, hvor tallene ikke er malet ordentlig op, hvorfor han vil bede om at få de gamle plader på…. Jeg vil mene, at det er en mindre ligegyldig detalje – men her gør man vist bare klogt i at give manden ret J

For første gang under mit ophold stiftede jeg torsdag selskab med min første tur i sol. Jeg ved det er dumt og ikke-klogt, hvilket også gjorde, at jeg havde besluttet mig for, at solarie var no-go i Riga. Men så var det, at jeg torsdag gik hjem fra træning og frøs – og hallo så gik jeg jo lige forbi et solcenter og kunne ikke lade være. Hvorfor skriver jeg nu dette til jer? Jo ser I, det er bare fordi, at jeg lige vil indvie jer i, hvor speciel en oplevelse et solcenter kan være i Letland. Da jeg træder ind er det nærmest som et helt cafeteria, hvor de sælger kaffe, sodavand, snacks osv. Bag en disk står to piger, der straks står klar til at hjælpe mig. Jeg bliver præsenteret for et hav af forskellige solarier, lige fra de normale liggende, til en stoleform og de stående. Jeg tager et liggende normal-medium (sådan hed det), hvorefter jeg bliver ført ind i en sol. Faktisk ikke blot en sol, men nærmere et helt omklædningsrum. Der er et bord til mig med make-up fjerner, vådservietter samt alt muligt andet. Der er en bruser til mig, håndklæder osv. Solen er ny-rengjort, hvilket et skilt vidner om. Herefter var det ellers bare gå i gang, selvom jeg indrømmer, at jeg ikke benyttede mange af disse ekstra-lir faciliteter. Efterfølgende blev jeg budt på vand eller kaffe, hvor jeg simpelthen var nødt til at fortælle de to unge ekspedienter om, hvor mærkelig en oplevelse dette var, da vi i Danmark blot putter nogle penge i en boks og selv må sørge for rengøringen uden bemanding i solcenteret.

Min weekend har været dedikeret til projektskrivning ikke mindst fordi, at jeg havde mit første vejledermøde over Skype i fredags. Min ryggrad var dog ikke så stærk som først antaget. Michael havde tidligere spurgt mig om, jeg ville med ud at spise fredag med nogle af hans lettiske venner. Jeg havde aftalt med ham, at jeg lige ville give en status på, hvorvidt jeg ville eller ej efter vejledermøde. Vejledermødet gik fint men tanken om en fredag aften med projekt, lød alligevel ikke så fin, da jeg først sad i det. Jeg ringede derfor fluks til Michael og derefter stod fredag aften på spisning med Michael og hans tre venner.

Lørdag havde jeg en shopping-date med den finske praktikant Jannika, hvilket hun spurgte mig om fredag aften, hvor jeg med min dårlige rygrad og nogle øl-procenter mente, at hendes idé var et hit, hvorfor jeg straks sms’ede YES!…- så selvom jeg måske godt kunne se lørdag, at det ikke var så fornuftigt, som det virkede til at være fredag aften i forhold til plan: ”projekt skrivning”, skulle man jo også være et skarn, hvis man brændte en ny veninde af J Faktisk gav det også lidt sig selv, da jeg inden jeg skulle mødes med Jannika åbenbart overbelastede vores strømnet i lejligheden, hvilket gjorde min computer gik død, hvorfor jeg alligevel ikke kunne skrive projekt.

 Jeg har hermed erfaret, at man ikke kan have gang i radio, lys, vaskemaskine, computer, glattejern og el-radiator på samme tid. Faktisk vidste jeg ikke, at strømafbrydelsen var selvforskyldt, og troede det var generelt for hele opgangen- måske endda hele Riga City. Niels var ikke hjemme, hvilket gjorde mig lidt bekymret. Han har besøg af sin familie denne weekend, og har i den forbindelse fået fyldt både køleskab og fryser op med dansk mad. Jeg var derfor lidt nervøs for at tage på shopping uden at vide, om der kom strøm igen eller ej, da det jo kunne gå ud over alt hans rullepølse og hans afsavn hertil, som jeg er indviet i flere gange. Jeg ledte derfor efter lejlighedens el-måler, fandt den og stod derefter og kiggede på den, for hvad er det egentlig lige man skal gøre ved sådan en? I Aalborg plejer man jo bare ringe til sin Daddy og spørge om råd, men hvad gør man i Riga?

 Der var ingen sikringer i denne boks, hvilket jeg stadig undrer mig over, synes det plejer at være disse, som man skal skifte. I stedet trykkede jeg på en knap, der gav mega stød… og dermed gav jeg fortabt. ”Russiske, lettiske naboer, eller hvad I mon er, I må hjælpe mig!!”  Jeg gik derfor ud og ringede på ved nabodøren, men der var selvfølgelig ingen, som der åbnede. Samtidig tændte censor-lyset sig i opgangen, og så kan man jo godt regne ud, at det ikke er et generelt Riga-strømsvigt men i stedet et selvforskyld Kamilla Fuglsang strømsvigt.  Da jeg skulle mødes med Jannika, måtte jeg tage bind for øjnene og lege blind overfor eventuelle strømproblemer og ikke mindst Niels’ rullepølse (hvilket jeg ikke burde indrømme og stadig skammer mig over- undskyld Niels). Hel blind kunne jeg dog alligevel ikke holde ud at være, så jeg tænkte, at jeg ville power-shoppe max. 2 timer, og så tager hjem og tage et bestik af strømsituationen.  Da jeg vender hjem, drømmen man selvfølgelig om, at radioen spiller og vaskemaskinen igen kører, når man åbner døren – men drøm bare videre… det var stadig en mørklagt lejlighed. Her kommer mine handy-woman egenskaber alligevel til syne, da jeg tænker, at der kun er en vej og den hedder ”stød-knappen”. Inden jeg trykker denne gang, er jeg dog klog nok til at slukke på nogle andre knapper… og vupti det var løsningen, hvorefter der kom fut i alle mine apparater igen. Indtil mit vasketøj var færdig, valgte jeg dog et koldt ”kammer”, da jeg tror, at radiatoren er problemet Ærgerlig talt fyr nu bare op for den fjernvarme kære Riga, så er vi ovre dette strøm problem.

Kamilla Fuglsang – Riga.

 Det nye Ambassade medlem

 Janis er vært med champagne og fejring

 Hurra og skål i køkkenet for en ny bil

 At være i solcenter

En fredag aften med Michael og lettiske venner