Sport, kulde, tærte og blokfløjte - farvel & tak!

Så kom den – sidste søndag i Riga og dermed sidste reportage fra mig. Det er jo hulens underligt og både trist og rart. Det halve år herovre er godt nok gået stærkt og har været hel fantastisk, men samtidig er det også ret okay, at skulle sige hej til Danmark igen… og ikke mindst til alle jer - Jeg savner det faktisk  J

Pt. er jeg netop blevet færdig med at cleane lejligheden, så den er klar til, at dens nye beboere Rikke og Jens ankommer i aften.  Nedpakningen i kufferten har jeg endnu ikke kunne overskue, så det får lov at vente en dag eller to endnu…. Jeg ved allerede nu, at det bliver et problem at få alle mine ting til at være der, hvorfor jeg nok er lidt bevidst i min udskydelse af nedpakningen…- Magter  ik’ det brak J

Siden sidst er jeg snart blevet udlært eskimo – i hvert fald føles det sådan. Vi har kronisk minus grader… og ikke bare et par stykker af dem men minimum hele to håndfulde eller flere.  I dag så jeg et termometer på minus 12 grader, så brok jer ikke over kulde i Danmark. I går kom jeg for første gang til det punkt, hvor jeg ikke længere kunne lade sne og minusgrader være en undskyldning for ikke at løbe, så løbeskoene blev luftet for første gang herovre siden jeg kom tilbage fra jul… og ved I hvad jeg så? Midt ude på den store kanal sad to fiskere midt på isen og fiskede. Når man tør sidde der, så ved man, at der ikke er tale om frostvejr for sjov, de er jo torvelige tossi :)  Jeg priser mig lykkelig for, at den kulde først er kommet her i januar og jeg dermed ikke får lov at mærke den alt for længe.

Endnu engang har det været lidt af en sportsuge med både håndbold og ishockey.  Mandag var Niller og jeg endnu engang at finde til håndbold hjemme hos Michael, hvor vi dog valgte den nemme løsning og bestille mad udefra frem for hjemmebageriet. Hyggelig aften og en sejr –  perfekt..ja tak J

Tirsdag var det Dinamo Rigas tur til at gå på isen. Det Danske Kulturinstitut har fået en praktikant Charlotte, som vi havde inviteret med til kamp.  Derudover mødte vi i beruset tilstand en ny dansk tilflytter til vores sidste ”Tour De Baltikum” (Troels), som også var inviteret med til kamp. Inden kamp tog vi en spisning med de nye Riga folk på Michaels restaurant Sveiks, som vi har hørt meget om, men aldrig fået prøvet… Det er hermed sket. Dinamo Riga lagde stilen og  tog første periode 3-0, hvorefter det dog gik galt. Det endte med straffekonkurrence og heldigvis klarede Chris Holt den, så vi kunne gå glade fra Arenaen med en sejr.

Onsdag var det så tid til den fantastiske håndbold dag, hvor Danmark jo pludselig mod alle odds gik videre til semifinale. Michael og jeg havde planlagt aftensmadsprojektet hed tærte – eller jeg havde planlagt. Michael er i oplæring i madlavning, hvor jeg skulle mene, at jeg er en okay kyndig læremester… men jeg tog gruelig fejl. Jeg startede stolt med at vise opskriften på en helse porrer/broccoli tærte, hvor vi dog var gået på kompromis med opskriften og havde tilsat skinke J Da Michael i dette madforhold er praktikanten, var fordelingen klar. Jeg ordnede grønsager og han lavede tærtedej. Da Michael er under æltningsprocessen kigger han forvirret op med mel over alt, og spørger, om det virkelig kan passe, at der skal være så meget mel frem for væske… ”Ja ja det er hel normal for en tærtedej" lyder mit svar. "Den er usammenlignelig med en bolledej”, hvorefter jeg iler videre med porrerrensningen.  Lidt efter kigger Michael igen op med samme mængde mel over det hele og en meget usammenhængende dej: ”Er du hel sikker på dette er normalt for en tærtedej Kamilla?”…. ”Ja ja bare ælt for satan”. Efter jeg er færdig med grønsagerne og måske faktisk tager mig tid til at se over på Michael, ser jeg  nærmere en skål med mel frem for tærtedej. Her må jeg overgive mig: ”tilsæt noget mere vand. Det der er ikke normalt”. Det gør han og til sidst hænger dejen sammen, men det var en dej, som var sej som bare pokker… og samtidig en dej, der var hel ubrugelig, da den ikke kunne rulles ud.

Okay enhver praktikant i et nyt fag kan have starts problemer, så min konklusion blev, at vi startede forfra med mig som dejmester… ”Hallo, hvor svært kan det være!” Stilsikkert gik jeg i gang og afmålte det hele – hvorefter det var mit hoved, der måtte kigge op fra æltningen med mel overalt. Konklusion: ”Der er noget galt med opskriften. Michael vær sød at google en ny opskrift”. En ny opskrift med masser af smør blev fundet, projekt helse tærte blev droppet og vi startede forfra. Den "gu gammeldaws tærtedej" blev lavet – faktisk blev der lavet to, for den var jo så lille, at den ikke engang kunne dække et halvt tærtefad... og endelig kunne vi fylde fyldet i tærtefadet. Aldrig har jeg været så lykkelig for at få en tærte i ovnen… for må godt nok indrømme, at det var et helvedes projekt at være chef for, når alt går galt som dette og maven samtidig rumler + den altafgørende håndboldkamp mellem Polen og Tyskland kører i baggrunden.  Ingen god historie uden happy ending – tærten blev præcis færdig til Danmarks kamp og den blev gu’! Dog mente madpraktikanten ikke, at der var behov for, at det lånte tærtefad blev i hans lejlighed. Han er vidst skræmt for altid - og ærlig talt jeg laver heller ikke selv en tærtedej foreløbig J

Torsdag var det så Niels og jeg, der for alvor fik lov at mærke, at vi er praktikanter, hvis vi skulle være i tvivl J I forbindelse med Danmarks EU formandskab havde Det Danske Kulturinstitut planlagt et blokfløjte ”flash mob”, som der egentlig ikke var meget ”flash mob” over.  165 små lettiske børn skulle spille ABC-sangen midt på domkirkepladsen – hvilken happening J Nu snakker vi jo to håndfulde minusgrader, så gudskelov havde kulturinstituttet fået ondt af de små mennesker, hvorfor de havde indkøbt 35 L juice, der skulle varmes og serveres i kulden – og her kommer praktikanterne så ind i billedet. For hvem skal dog stå og servere denne juice i kulden? Selvfølgelig praktikanterne (Hva’ har man dem ellers til) og derfor måtte Niels og jeg hjælpe kulturpraktikanten Charlotte med juiceuddeling. Det var KOLDT, men hvor var vi populære… Endda så populære, at en hjemløs pludselig kom hen og stak os 20 santimer i håb om, at han kunne købe en kop med.  Til trods for kulde og medlidenhed for de små fingre, der skulle håndtere blokfløjterne, var det egentlig en meget sød oplevelse… selvom jeg endnu engang har slået fast, at jeg ALDRIG skal være pædagog. Jeg fik jo stress af alle de børn, som først ikke kunne forstå, at de ikke kunne få juice før efter blokfløjtespillet, og dernæst ikke kunne forstå, at der kun var en kop juice til hver.

I kan se det lille event her: http://www.youtube.com/watch?v=d1RT0geYnts

Fredag var sidste dag som rigtig praktikant, da vi har Rikke og Jens med på job i næste uge. Fredag var derfor dagen, hvor der var planlagt officiel afsked med ambassadens folk. Niller og jeg serverede det store morgenbord med lækre oste, frugt, chokolade og champagne. Inden da var der tid til fælles fotoshoot, så vi aldrig glemmer hinanden. Det var en hel perfekt afslutning med tale fra Per og det hele J Fredag awten endnu engang håndbold hjemme hos Michael, der samtidig havde fået besøg af sin Pappi denne dag.

Lørdag var Thea, Niller, Michael, hans Pappi og jeg til min og Nillers sidste Dinamo Riga kamp for denne gang. Arenaen var fuld hel op, så forholdene var i top bortset fra det ikke blev til sejr. Efterfølgende var jeg med Michael og Pappi ude og spise og så godnat.

I dag har jeg været i fitnesscenteret, sikkert også for sidste gang, da vi nu har Jens og Rikke boende det sidste stykke tid.  Så var der lejligheden, som der skulle rengøres, hvilket blev mit projekt og nu er der bloggen J Om lidt smutter jeg til koncert med Michala Petri, der også er et arrangement i forbindelse med Danmarks EU formandskab… Ved ikke hvorfor vi i Riga har valgt blokfløjten af alt som tema. Det er ret skidt med denne koncert, da jeg jo hellere vil over og se håndbold finale. Jeg håber derfor på at kunne lave en sniger under koncerten, så jeg får bare lidt håndbold med også J

Jeg har travlt, så må smutte nu – men vi ses jo snart – og hey tak for I har taget jer tiden til at læse med… I er skønne hver og en J

Kamilla Fuglsang - Riga (for aller sidste gang)

 Ishockey med nye Riga folk - Charlotte og Troels

Blokfløjte "flash mob"

 Man er vel praktikanter

 Juice marridt og alt for mange utålmodige børn

 Et af de mange afslutnigs fotoshoot

 Sidste ishockey kamp i denne omgang

 Tre snart tidligere praktikanter i Riga

 Far og søn med nyindkøbte Dinamo huer :)

Lørdag awten og spisning

Step, håndbold og hygge skyllet ned med vodka

Kamilla Fuglsang – udstationeret korrespondent og stepperen, der altid snurrer modsat vej af alle andre i holdsalen. Dagens lærdom: ” step, bevægelses koordination og snurre rund det er bare ikke mig og derfor bør jeg holde mig væk fra sådanne hold!” Jeg har før praktiseret at være på søndagens stephold herovre, men efter dagens time husker jeg, hvorfor det er meget længe siden, jeg sidste har deltaget i dette hold.

Det starter altid blidt med en march på stedet og de simple trin, hvor sin selvtillid er høj og man tænker:” Du gør det sku godt”, når man ser sig selv ind i spejlet. MEN  så sker det:  instruktøren siger noget, som man ikke forstår og pludselig nærmest danser alle kvinderne over deres stepbænk, mens der står en Kamilla Fuglsang tilbage med stirremund og tænker: ”Hvordan fa’n gjorde de det?” Når man har stået tilpas langt tid med stirremund, tror man, at man har tjek på, hvordan de gør. Man vælger herefter at afprøve det. Det virker, man bliver stolt, hvorefter det nitten er, at man erfarer, at den øvrige holdsal er 10 minutter længere henne i programmet, hvorfor de nu laver en hel anden øvelse end den, man selv har gang i…. Ja ja 10 dage igen og så er jeg i Danmark. Grin bare af mig stepdamer , jeg forstår jer alligevel ikke J

Ud over dette har været ugen, hvor jeg har fået genfrisket genopfrisket træningsstandarten i Riga, hvilket har budt på mange gensyn med min holdmakker i g-streng, som jeg forsøgte at berette om sidst, har det også været ugen for hygge, hygge og hygge, hvilket især skyldes EM i herrehåndbold.

Eftersom Niller og jeg ikke kan se direkte dansk tv på vores computere, er vi nødt til at indlogere os som faste gæster hos Michael, når der skal ses håndbold. Ja og når man så alligevel skal være i hinandens selskab, kan man jo lige så godt lave det til en hyggestund af de store. Dette har betydet, at hver håndbold kamp har været lig fælles madlavning. Michael har haft ønske om at lære at bage, hvilket Niller og jeg nu har gjort vores til. Således betød den første håndboldkamp i ugen hjemmelavede burger, mens den næste betød friskbagte boller med ”wust”.  Fantastisk mad, selvom bollerne blev en smule underlige som følge af, at man lader drenge gå i et supermarked alene. Resultatet var, at de fremskaffede solsikkekerner til bollerne, var en smule underlige… eller skal vi sige popcornagtige. Jeg har valgt at tro på dem. ”Man kan ikke få almindelige solsikkekerner i Letland” J Ud over håndbold betyder disse aftener også Yatzy, da vi har en større dyst i gang … og her må jeg sige: Nok kan det være, at jeg ikke kan håndterer en stepbænk, men et raflebæger det er jeg lidt af en knag til.

På kontoret har Kerija og jeg som altid travlt… men ikke så travlt, at vi ikke stadig hygger os oppe kvisten, hvor  kontoret er placeret. Jeg må nok også indrømme, at sit motivationsniveau falder lidt i forhold til arbejdsopgaverne, når man ved, at man kører  på de sidste uger, således man alligevel aldrig når at se det endelige resultat af opgaverne. Det er så nemt i stedet at sige, at det må være en opgave til den nye praktikant J  Derfor bliver dagens vigtigste opgave istedet  at beslutte, hvor dagens frokost skal fortæres, da man pludselig får travlt med at afprøve alle de spisesteder, som vi tidligere kun har snakket om at prøve J

Weekenden har som den øvrige uge stået i hyggens tegn. Det føles virkelig fantastisk ikke at have noget uni projekt at bruge weekendens timer på J Fredag aften havde Per inviteret Michael, Niels og jeg ud at spise som en slags afslutningsmiddag. Per kender alle de gode ukendte restauranter og hvilket festmåltid vi fik. Det var en ’amensk’ restaurant og Pers ekspertområde, da hans kone har familie her. Per tog sig derfor af valget af forretter og tror faktisk ikke, at der var noget valg, for han tog jo bare dem alle. Den ene forret kom ind efter den anden, hvorefter vi delte og smagte af de hele… Så lækkert.

Ingen spisning med Per uden vodka til maden, så selvfølgelig fik vi både vodka, vand og vin til. Herefter var hovedretten vores valg og til sidst kaffe/the. Vi var mere end mætte, da vi forlod stedet, hvorefter aftenens afslutning for os unge mennesker blev en cola og øl på den ”lokale” inden sengetid J

Lørdag hyggede vi igen hos Michael med madlavning, håndbold og selvfølgelig melodi grandprix J Ja og nu er det så søndag.

Efter steppen i dag fik vi lidt af en overraskelse hjemme i lejligheden. Da omklædningsforholdene er en smule ulækre i fitness, tager jeg altid badet hjemme. Jeg står under bruseren og tænker, at den er lidt underlig. Efter badet vil jeg koge nogle rosenkål, hvor jeg gør den erfaring, at vi ikke har noget vand. Katastrofen er ikke stor, da vi køber vand på flaske herovre. Ingen bekymring jeg har vand på flaske at koge i. Katastrofen bliver først rigtig stor, når man erfarer, at vi to timer senere stadig ingen vand har. Der er stor opvask fra middagsmaden (med mit forbi for opvasker, er det lidt af en katastrofe), men endnu værre er tanken om, at man hverken kan skylde ud eller vaske hænder efter toiletbesøg. På gaden er de netop påbegyndt rørarbejde samme morgen, hvilket er forklaringen til det manglende vand. Men ærligt tal, man kunne da godt lige have sat en seddel op og advaret eller valgt en dag , hvor folk er på arbejde… Typisk Letland: Lad os kotte alt vand i en lejlighedsblok en søndag.

 4 timer senere og stadig ingen vand – og en Kamilla Fuglsang, der skal tisse… 5 timer senere stadig igen vand og en Kamilla Fuglsang, der skal tisse meget. Når man ikke ved, hvornår vandet kommer igen, hvis det overhovedet kommer igen, er jeg ikke meget for at tisse uden at kunne rykke ud. Derfor måtte jeg tage turen til shoppingcenteret tæt på lejligheden, tage elevatoren til 4. etage, betale 20 santiner og få lov at benytte deres kundetoilet. Hallo det var mig, der havde en nytårsfortsæt om at spare. Jeg har ikke afsat penge til toiletbesøg i budgettet J  

Efter en parktur/ gåtur i snevejr med Michael og Niels sidst på eftermiddagen, var der heldigvis igen vand, da vi vendte hjem her til aften. Var ellers allerede blevet nervøs for en manglende morgenbad i morgen tidlig…. Jeg skal aldrig udstationeres til et land uden vand J

Næsten kun en uge og I har mig hjemme igen… Det føles så mærkeligt.

Kamilla Fuglsang- Riga

Bagemesteren med hans burgerboller :)

 Hygge før håndbold

 Homemade burger

 Skål i vodkaen

Søndagstur i parken med sne

I'm back - jeg siger det bare!!!

En lang reportagepause grundet juleferie og langt om længe er jeg tilbage…. Selvfølgelig går jeg ud fra I har ventet på mig i spænding, som når der er sæsonpremiere på årgang 0 eller hvad jeres yndlingsserie måtte være J Om to uger er det dog hel forbi, da min tid som udstationeret i Riga slutter her.  Det er SÅ mærkeligt – vildt et halvt år kan gå så hurtigt.

Nå men sidste søndag vendte jeg altså tilbage til Riga… Endnu engang havde jeg den fornemmeste farvel delegation med til Aalborg lufthavn, som der også stod klar med flag, da jeg kom jeg den 23. december – I er jo fantastiske – desuden havde den kuffert med 10 kg’s overvægt heller ikke have været skøn at stå med selv, da jeg kom hjem til jul J Selvom man ikke er udsendt til et af verdens brændpunkter følelses det ret okay, at have sådan er opbakning – faktisk mere end bare ret okay J Til gengæld var der ikke meget opbakning i Kastrup lufthavn, hvor jeg havde 2,5 time at slå ihjel inden flyet til Riga i søndags– kedeligt JA.. et Womanblad kan virkelig læses til mindste detalje så J

For at være sikker på at have underholdning, når jeg ankom til Riga, fik jeg hurtigt arrangeret, at Michael og jeg skulle ud og spise aftensmad sammen- med et tomt køleskab, en landing kl. 18 og et land, hvor det koster ingen ting at gå ud, skulle man jo være et skarn, hvis ikke det betød restaurant tid. Vi var kreative og prøvede et nyt sted, hvilket var succes af en lækker mexicansk restaurant.

Mandag var det back på job, hvilket egentlig var meget rart. Oven i købet har jeg som følge af EU-formandskabet fået ny arbejdstid, så jeg nu møder 8-16… Perfekt for det morgenmenneske som jeg er. Det passer mig meget bedre end 9-17, selvom jeg denne morgen var meget forvirret, da vækkeuret ringede. Jeg anede jo ikke, hvor jeg var…Så ved man, at man har været på stand by fra Riga for længe J

Mandag aften tog Michael og jeg til arenaen, hvor Dinamo Riga skulle spille mod et  russisk hold… Det var den bedste kamp længe og fantastisk at være tilbage. Vores ”ven” målmanden Chris Holt tog to straffe og kampen blev afgjort i overtid – selvfølgelig vandt Dinamo Riga og stemning var FANTASTISK. Min nye tilværelse som ishockey fan i Letland, kommer jeg til at savne.  Nu er der to hjemmekampe tilbage inden jeg igen er bosat på Reberen, så må hel sikkert ud og se dem!

Onsdag aften var jeg back i træningscenteret i Riga – hvilket jeg på ingen måde kunne være i tvivl om. Da jeg var hjemme til jul, fik jeg gjort brug af mit Fitnessworld medlemskab temmelig meget og hvor jeg dog elsker de danske standarter… Med disse standarter frisk i erindringen, var det som om, at jeg blev ekstra meget påmindet om, hvor elendig Letlands standarter er.  Jeg tog på holdet fatburner i City-fitness Riga og fik mig noget af et syn. Foran mig under holdtræning stod en russer 50+ med fuld make up og permanent,  iført gamacher med gymnastikdragt uden over – vel og mærket i model g-streng…. Så er man ikke i tvivl om, at man er i Østeuropa J

Fredag og weekenden igennem har vi afhold afslutnings ”tour de Baltikum” i Riga, hvilket betyder, at vi har haft besøg af de danske praktikanter fra Tallinn og Vilnius – vores 4. samligsweekend under vores praktikanttid. En hel fantastisk weekend som altid når dette selskab er samlet. Fredag bød også på vinterens første sne i Riga, hvilket betyder, at der også er hvidt nu… ligesom der er ALT for glat. Riga med alle brostenen er jo sindssyg i vinter-mondering… selvom det er flot, har jeg allerede fået nok J

Fredag aften ankom vores gæster, hvorfor vi var ude og få en enkel godnat-drink inden sengetid. Lørdag tog vi en rask gåtur eller skal vi sige en Laaaang gåtur –  den blev noget/meget længere end beregnet, da vi gik efter et bowlingcenter, fandt det og erfarede at alle baner var optaget de næste mange timer, hvorfor vi måtte indse, at vi havde gået 7 km forgæves og tage endnu en gåtur til et nyt center…. En lang gåtur samtidig med sne og vind… men samtidig en herly’ gåtur, hvorefter en tur på costa coffee efterfulgt af bowling i det andet center (der heldigvis havde baner)  var fortjent.

Efter bowling havde vi Yatzy dyst. Vi var selv ret stolte – Travetur, bowling og Yatzy, hvad giver I os… Dagens ungdom, kan man ikke sige, er uvorne… med disse aktiviteter kunne det jo ligeså godt have været pensionisterne med Nilles busrejser, som var på tur. Men så kom det: Ingen afslutning uden prisoverrækkelse, så Niller og jeg havde lavet stemmesedler og medaljer klar. Lige pludselig kom en ekstra regel med ind i prisoverrækkelsen, nemlig: Med en pris fulgte et tequila shot…. og her slap vores pensionist gen så op og vi blev uvorne og skøre J Efter prisoverrækkelsen skulle vi mødes med de norske praktikanter fra Baltikum, som med perfekt timing også havde samlings weekend i Riga. Det blev til en festmiddag på den mexicanske succes restaurant, efterfulgt af gak og løjer hjemme i lejligheden samt en bytur vi sent glemmer

Søndag og dagen derpå- Det tror jeg nok…. Hvilket også gør, at det har været lidt af en kamp at få udarbejdet denne reportage… men nu har i den og jeg kan gå i seng J

Kamilla Fuglsang - Riga

 Back på stadion

 Fans og det rigtige outfit ;)

 Vi siger tak for kampen og ikke mindst sejren :)

 Genforening med Tour De Baltikum og en godnat drink

 Prisoverrækkelse og tequila

 Kamillas høst af priser

Mexicansk hygge med nordmænd og senere udskejelser