Projekt, overspringshandlinger og snart DK

Halløj halløj

Den her bliver kort, for lige om straks er jeg alligevel hjemme i DK og så kan I jo få mig live i stedet J  Og nå ja så har jeg måske bare heller ikke oplevet så meget, da jeg har knoklet med projektskriveriet det sidste stykke tid… No life, no life – muligvis ja, men det følger med, når man har valgt at være fuldtidsrapporter ved siden af studiet J

Som I fornemmer, har jeg brugt mine aftener fornuftigt på projektskrivning denne uge… eller næsten alle aftener. Tirsdag skulle jeg have vejledermøde, som jeg havde set meget frem til… Jeg smuttede tidligt fra ambassaden, så jeg kunne være klar til skype-kaldet fra vejleder kom, hvilket desværre bare aldrig kom. Manden var blevet syg og dermed ingen vejledermøde. Hvad gør man så? – skriver videre på sit projekt i stedet? Neeej da fjolle, der var ingen anden udvej end at søge trøst i shopping. Min undskyldning var god, da jeg stadig mangler et par nye højhælede, da de gamle er brostensnedslidte… og en nytårsaften uden hæle… arh tag du bare på shopping Kamila.

Vores eget shoppingcenter tæt på lejligheden er efterhånden blevet kedeligt, så i stedet tilbagelagde jeg en 8 km gåtur en tirsdag aften kl.18 til fordel for favorit centeret… Dermed var det ikke kun et spørgsmål om et par sorte med hæle, men overspringshandlingens undskyldning blev krydret med et behov for frisk luft og trav J Hæle fandt jeg ikke og indrømmer også, at jeg slet ikke kiggede efter det… alt for mange andre butikker tog min opmærksomhed, hænderne blev fuldt op af poser, den økonomiske samvittighed ramte mig og så var det ellers bare ud i blæsten og hjem… Dermed lurer skoene stadig som en god lovlig overspringshandling i fremtiden – kald mig bare smart J

Onsdag var Niller og jeg ude at holde oplæg om dansk virksomhedskultur for nogle universitetsstuderende, som læser dansk og har et fag kaldet ”forretningsdansk”, hvor de netop havde haft tema om dansk virksomhedskultur…. Lige mit felt og dermed en super fed opgave at få. Mange af eleverne var de selv samme personer, som jeg tidligere har forsøgt lære at lave danske julehjerter/dansk musetrappe. Dette oplæg gik noget bedre end sidste udfordring J Eleverne var gode til at stille spørgsmål og specielt traditionen om  danske firmajulefrokoster havde de mange spørgsmål til. Tror de var lidt chokket over ideen med snaps og fulde kollegaer, så undgik derfor også at komme nærmere ind på kopimaskiner, utroskab og andet J

Onsdag aften var der håndbold på programmet og når Danmark spiller, er dette også lovlig overspringshandling. Hjemme hos Michael kan der ses direkte dansk tv, så planen var klar: Aftensmad og håndbold med Niller og Michael + en dansk sej… Jo tak J

Fredag var det nyt vejledermøde, ligesom der var stor deadlines dag på handelskontoret, da alle fakturer skulle være registreret denne dag, ligesom flere opgaver skulle være færdige. Jeg havde i den forbindelse nok lidt unødvendig stress, da jeg troede at deadline for registrering var kl. 12 formiddag (13 i Riga), hvorfor jeg tillod mig at udskyde frokosten og stresse. Selvfølgelig drillede EDB-systemet, som Oluf Sand ville have sagt, så jeg måtte ringe efter hjælp hos UM i KBH. Her var en dame så sød at fortælle mig, at deadline var kl. 12 midnat… Jeg takker og  bukker og husker for fremtiden, hvor afgørende det er, at man noterer om der er tale om a.m. eller p.m. J

Weekenden har været projekt og alt går heldigvis fornuftigt frem. Tænk engang tro ski det bliver jul igen i år J

I morgen skal jeg tilbringe min dag ude på en møbelfabrik, da den danske direktør kommer til Letland og har lovet praktikant rundvisning. Tirsdag er der officiel juleafslutning på ambassaden, da Per går på ferie. En hårdt arbejdende rapporter som mig holder naturligvis til det sidste, således  jeg først går hjem til juleferie d. 23 J

Onsdag aften skal Niller, Thea og jeg se Cirque Du Soleil, hvilket er hel underligt, da det er billetter, vi allerede købte i August, hvor der var læææænge til….tiden går stærkt, tiden går meget stærkt.

Torsdag pakker jeg kuffert og så er jeg klar til familien står klar i Aalborg lufthavn fredag d. 23 klokken aften - glæder glæder glæder mig. Mon ikke det bliver til en rejemad hos søs og svoger sammen med mor og far, inden drømmeland rammer. Det ville ihvertfald være i tro ånd med en "Familien Vibevej-velkommen hjem tradition" J Jeg tager overnatningen i Aalborg, så søs og jeg kan komme til julespin lørdag morgen og efterfølgende mødes med hele familien hos mormor J Hvor ser jeg frem til at komme hjem til jer alle sammen, spinningscyklen, fars julefrikadeller og en frugtstang eller to, da mit lager desværre for længst er udløbet J

Jeg holder juleferie indtil d. 8. januar, hvorefter der igen er nyt fra Riga.

Lige nu venter dagens overspringshandlinger, der blandt andet hedder håndbold og tortillas – ikke dumt J Derudover har jeg også fået en mail fra en af de dansk studerende, som jeg gav mit visitkort efter oplægget i onsdags i tilfælde af spørgsmål. Dagen efter kom en mail og spørgsmålet (trommehvirvel): "Hvad er din holdning til Muhammed tegningerne Kamilla?” Nå ja hvorfor ikke, jeg må hellere gå i tænkeboks og brygge et svar tilbage.

Jeg har desværre ikke så mange billeder at brillere med denne gang… Jeg ville have vist billeder af Rigas julemarked, men troede der snart ville komme sne, hvorfor jeg ville vente… men vi er stadig snefrie og HURRA for det!!

Kamilla Fuglsang – Riga.

Møbelmænd, øv-tilstand, jul og klapperi

”Ich habe zehn Finger,

zwei Hände,

zwei Arme,

zwei Schultern,

zwei Beine,

zwei Knie und zwei Füße”

87’ere og andre, der har haft samme lærebogsmateriale som mig og mine tysktimer i folkeskolen, vil kunne synge overstående tekst som en sang – måske oven i købet lavefagterne til. I hvert fald er det en af de tysk-lærdomme fra min folkeskole, som hænger ved.  Til dem af jer der tænker: ”hva´fan´er nu det?” Så er mit budskab bare, at jeg vil fortælle, at min krop er intakt – og heldigvis for det J I det har Niller og jeg nemlig gennemført en meget stor udfordring fra vores ”What to do liste”, hvilket I må høre meget mere om senere, da vi først tager: Ugen der gik J

Mandag var vist  bare total hverdag. I hvert fald husker jeg ikke dagen, så mon ikke det må betyde: "Intet spændende og nyt." Tirsdag var derimod meget mere interessant, da jeg var med det fine selskab i byen. Som jeg tidligere har nævnt, har vi travlt på handelskontoret, da flere møbelfirmaer har fået øjnene op for Letland. Det betyder, at vi har en dansk virksomhed, der netop har opkøbt en stor møbelproducent herovre og nu er i gang med ansættelse af personale osv. (ca. 120 folk) Denne virksomhed  (Kvist) har noget samarbejde med Fritz Hansen – jep det er dem med Arne Jacobsen, Wegner og de store danske designere, hvorfor en mand fra denne virksomhed var over at tjekke samarbejdspartnerens opkøb. For mig betød det, at jeg blev inviteret med to møbelmænd (en fra hver virksomhed) på dinner tirsdag aften sammen med Kerija, da handelskontoret laver store opgaver i forbindelse med opkøbet. Det var super lækker tre-retters og hygge. Efter maden kørte Kerija hjem, hvorefter jeg tog mig kærligt af de to møbelmænd… ”Hvordan gør man bedst det?” Man tager dem selvfølgelig med ud at drikke øl. Faktisk skulle jeg bare vise dem vej til deres hotel, men da de selv forslog en drinks, ville man da være et skarn, hvis man takkede nej i dette selskab. Jeg er fra Handelskontoret og må udvise service, så selvfølgelig viser jeg vej til pub J Den ene øl/ drinks blev til flere, og må indrømme jeg var en smule svimmel, da jeg ramte sengen… men altså også kun en smule. En herly’ aften desværre uden noget møbelafkast som en Syveren eller et Piet Hein bord, men derimod en invitation til fabriksrundvisning næste gang  direktøren lander i Letland, hvilket jo heller ikke er værst J

Onsdag erindrer jeg heller ikke noget særligt fra… muligvis fordi, at min fritid stort set omhandler projektskrivning for tiden. Med en deadline d. 5. januar, ville det ikke være hel dumt, at have så meget på plads inden juleferien afholdes i opvartningsland – bedre kendt som Vibevej 24, Drøj’lue.

Torsdag var ikke hel god, da der var ekstraordinært personalemøde med en mindre sjov besked… Besparelser i Udenrigsministeriet medfører, at man vil lukke Handelsafdelingen og den politiske afdeling  i Riga og flytte disse til henholdsvis Finland og Estland… Dermed kun en ambassadør og borgerservice i Riga, som det ser ud pt., hvilket selvfølgelig betyder fyringer L  Lige nu er der et EU-formandskab, som venter i januar, hvorfor ændringer må formodes først at blive herefter. Det betyder også, at afløserne for Niller og jeg kan være rolige… men øv hvor surt for de søde kollegaer på ambassaden, som dette kommer til at  ramme. Hvor mange og hvad det vil ramme osv. er dog endnu ikke hel klart. Som optimisten tænker jeg dog, at man må se mulighederne i en sådan situation frem for nedturen. For kollegaerne der må smutte, venter der en ny fremtid fuld af muligheder – Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget J

Oven på en depri torsdag på ambassaden kunne man frygte, at årets ambassade julefrokost næste dag, ville have været malplaceret. Status: Heldigvis ikke tilfældet – Ambassade folk er seje J Fredag var der dømt jul for alle pengene, så vi lukkede  ned kl. 13, hvorefter vi alle drog mod den svenske ambassade, der havde inviteret til Lucia og frokost i residenten. Lucia er tilsyneladende noget meget stort i Sverige, hvorfor denne invitation hos ambassadøren, som så meget andet i julen, er en tradition. Må sige det var hyggeligt, især fordi vi samme dag så Letlands første julesne, der dog forsvandt igen samme aften og ikke har været set siden.. Hvilket passer mig og løbeskoene glimrende J  Frokostmenuen var naturligvis svensk… så der var kødboller alla IKEA for alle pengene. Lucia og julesange skabte stemning, og så er de der Luciaboller da heller ikke værst… Jeg bytter gerne Danmarks klejner ud til fordel for dem J

Efter den svenske ambassade kørte vi hjem til vores danske kollega Trine, der havde alt dansk julemad klar… ikke værst at smage leverpostej igen J Det var en stille, rolig og ikke mindst hyggelig aften. Vi havde både quiz og pakkespil, der endnu engang fik julehumøret i top. Da vi startede tidlig, stoppede vi også tidlig, så Michael og jeg slutte aftenen af med en omgang net-tv og håndbold: Danmark-Sverige. 1 stk. sejr og perfekt afslutning på en fredag J

Lørdag stod den på projekt – og endnu en svensk Lucia koncert til aften. Den svenske ambassade og diverse svenske sponsorer havde arrangeret Lucia koncert i Domkirken. En koncert jeg havde sikret mig et par fribilletter til gennem en svensk kvinde, jeg stiftede bekendtskab med gennem sidste weekends projekt julebazar J Faktisk var det næsten VIP billetter, jeg havde sikret, da pladserne næsten var ved siden af diplomatpladserne. Foran mig sad en svensker med et kæmpe kamera, så måske det bare var pladser for os presse folk – og selvfølgelig pressens bodyguard, der denne aften var Michael… En entusiast koncertgæst og bodyguard, der åbner programmet og udbryder:” Fuck der er hele fire agter”  og så var bekymringen om en lang aften på kirkebænken startet  J

Søndag og vi er nået til, hvor jeg startede. Jeg er intakt!! I dag havde Per inviteret Michael, Niels og jeg hjem til ham i residenten, så vi kunne sikre, at Niels og jeg fik besøgt dette sted, mens vi stadig er praktikanter. Pers hund har for nyligt fået hvalpe, så Pers hensigt var selvfølgelig også, at vi skulle se disse små søde nussere (af nogle køtere). Når man er en Kamilla Fuglsang, kan dette godt være en invitation, der kan ses som en udfordring. Altså ikke at besøge residenten og Per men at besøge hundene… Dyrelsker kan man aldrig sige, at jeg har været.

I mine spæde år, var jeg engang undulatejer, men det var jeg jo kun fordi, at jeg havde en storsøster, som havde glemt at informerer resten af familien om, at hun havde købt to undulater af en klassekammerat. Resultatet var nogle forældre, som var lettere chokkoret, da der pludselig stod en mor fra skolen med to undulater uden for døren – og så blev Vibevej udvidet med Pip-Hans og Plette J Senere kom der også kaniner - Ninus blev min og jeg smed da også en håndfuld piller ind i buret hver morgen (næsten)…  lærte dog aldrig selv at løfte ham ud af buret af frygt og da kræet samtidig gik hen og blev ufattelig gammel,  gik han vist hen og blev mors kaninJ

Dermed kan I nok forstå: ”Fire stk. hundehvalpe, en eftersigende bidsk hundemor og en chef, der er hundeelsker”… Jo tak for en udfordring!!!  Ikke mindst i forhold til vores ”What to do liste”, der krævede et klap af hundemor J  Men men men må faktisk sige, at det gik overraskende godt. Per hentede os kl. 12, hvorefter vi kørte hjem til ham i Jurmala. Bilen blev parkeret, hundene begyndte at gø bag døren… og hjerteslagene begyndte at tage til.  Døren bliver åbnet, morhunden springer ud og her er Niller og jeg hurtige… ”Klap den og krydset er sat!” Et hurtig klap og  i samme sekund henter Per en kotelet af et stykke kød og kyler ud i haven, hvorefter døren bliver lukket… og dermed et stk. kotelet og hundemor i haven…Pyh J Herefter hvalpetid og tid til overraskelse… Hallo, de var jo slet ikke farlige, vil faktisk sige, at de var søde… Hvem skulle have troet, at disse ord skulle komme ud af en Fuglsang? Må sige man lærer meget om sig selv af et sådan praktik ophold J

Efter hvalpekæl og rundvisning i villaen var det tid til en tur til vandet og fiskerestaurant…  Bestemt ikke nogen dårlig invitation J Efter maden, en hurtig gåtur ved vandet, inden Per kørte os til stationen og turen gik i tog mod Riga – hyggelig søndag og nu projekt skrivning.

Kamilla Fuglsang – Riga (vuf vuf)

 Lucia koncert hos den svenske ambassadør

 Endnu en svensk Lucia - denne gang i domkirken

 Hvem havde troet dette?

 De flokkes jo om mig og min kærlighed ;)

 Niller og hvalp

 Til dem af jer, som kender vasketøjet... ville bare vise, at det også er blevet julet :)

SÅ vigtigt!!

Juletid, hjerter og bazar

Dengang der gik jul i Riga – det kunne meget vel være titlen for denne uges eventyr… og dermed ved man også, at det har været en fantastisk uge for en Fuglsang med Gertrud Sand gen i kaliber one…hygge here we come J

Julen tyvstartede jo allerede lidt sidste weekend i Vilnius og forsatte søndag aften, efter vi kom hjem, hvor jeg gik mig en aftentur i den gamle bydel af Riga, der var fuld af mennesker,  2 julemarkeder, julemand og boder over alt… Så hyggeligt og hel perfekt – eller næsten hel perfekt, hvis jeg kunne have behersket mig. En dame stak en stor træske ud foran næsen på mig fra hendes bod med noget spiseligt på… spiseligt jo hvorfor ikke, det er jul. Det lignede en nød alla brændt mandel, men det smagte fuld ud forfærdeligt og absolut ikke som brændt mandel.  Konsistensen var bestemt ikke nød men blød alla det klammi juleflæsk af noget slik, som man kan købe i Danmark om julen. 1-2-3 synk…. 1-2-3 rod efter noget tyggegummi i lommen, som ikke eksisterer der…1-2-3 følg skaftet på den lange ske og få øjenkontakt med damen igen, peg på hendes brunkager i håb om, hun lægger en af dem på hendes ske og stikker ud i næsen på dig…1-2-3 det lykkes, arh god smag i munden igen og julen er dejlig tid J

Med brunkagesmag i munden kunne jeg fortsætte min julevandring og selvfølgelig blev der indkøbt adventslys og andet julepynt til lejligheden, hvorefter projekt pynt op startede efter hjemkomst. Der er langt fra nok julepynt i lejligheden, men når man ved, at man alligevel ikke kan få alle disse glaskugler osv. med hjem til Danmark, bliver man alligevel lidt for økonomisk tænkende til at pynte den fuldstændig op. Godt jeg ved, at jeg skal hjem på juleferie d. 23 til et hus på Vibevej, der utvivlsomt er pyntet op – ligesom der ikke er nogen fare for, at mormor ikke har pyntet mere end op, hvorfor det bliver det årlige nisselandskab i Bindslev, som vi holder juleaften i J

Jeg burde sige, at mit store projekt denne uge har været uni projektet…. Men sagde jeg det, ville jeg jo lyve. I dag afholdte IWCR (International women’s club Riga) julebazaren, som jeg før har nævnt og hvor jeg havde sørget for, at vi som dansk ambassade deltog. Med Michael og Niels som hjælpere har ugen derfor gået med forberedelser til denne begivenhed…. Og hvilket vellykket arrangement, der uden tvivl var forberedelserne værd.

Tirsdag var vores chauffør Janis og jeg ude ved Egmont’s datterselskab og hente 155 børnebøger, som de havde været så venlige at donere i den gode sags tjeneste (alle pengene fra julebazaren går selvfølgelig til velgørenhed) Tirsdag var der samtidig det sidste julebazarmøde på den svenske ambassade, så vi kunne sikre, at alt var på plads til vores nordiske fælles stand på bazaren. Til et sådan møde erfarer man virkelig, at de øvrige deltagende kvinder, alle er damer, som der er i Letland, fordi deres mænd arbejder her, hvorfor de ikke selv har andet at give sig til og nu har meldt sig i den gode sags tjeneste… Jeg siger, at der blev diskuteret småting på dette møde, eksempelvis var der en 10 minutters diskussion om, hvad det var, at Irena havde på af tøj til sidste års julebazar. Fint hvis man ikke havde andet at lave denne dag, men mindre fint når man skal tilbage til arbejde…Ha ha heldigvis havde jeg Micael og Niels med (som de eneste mænd i selskabet) og de formåede fint at lave  en ”hmmHmmhmm…Jeg tror, at vi bliver nødt til at gå nu”, og så var de tre danskere fløjet fra hønsegården J

Efter sponsorgaverne langsomt er dumpet ind på ambassaden, er flere af de lokalansatte også pludselig blevet interesseret i at hjælpe med projekt julebazar, så onsdag gik Anita, Santa og jeg i gang med at prismærke bøger, hvor jeg måtte lade de lokale damer tager styringen… Selvfølgelig skulle tingene sælges billigt, men i mit hoved med danske priser som sammenligning, er det jo vanvittigt, at man kan købe en hel ny bog for 3 kr., men i lettiske øjne var det tilsyneladende prisen for nogle af bøgerne, så selvfølgelig fulgte jeg ordren og skrev på de fine prismærker, som Janis havde købt ind til formålet… og faktisk var det bare perfekt at opleve, hvor meget flere af de andre lige pludselig gik op i projektet, som startede med, at ingen gad deltage  J

Torsdag og 1. december var aftalen med drengene klar: Der skulle bages pebernødder en mas efter arbejde, så vi kunne sælges disse på standen.  Vi tog derfor hjem til Michael efter job, julemusikken blev fyret op, julestemningen var i top og bageriet gik i gang. Det var teamwork af det bedste (med undtagelse af, at vi aldrig blev enige om pebernød opstillingen… de mente, at de skulle opstilles i rækker, mens jeg bare smed dem hulter til bulter på bagepladen… - et effektivitetsspørgsmål der aldrig kom til enighed J ). Et par gange under vores bagning hørte man da også sukket ”Åh gud, er der stadig så meget dej tilbage?” Efter bageriet var belønningen derfor heldigvis stor (vil faktisk sige, at den ikke kan blive større). Michael har givet mig den aller bedste juleoverraskelse, da han har sørget for, at jeg kan se Andersens julehemmelig hver dag i december, hvilket jo er tradition, hvorfor det er en stor ære, at den ikke skal brydes, selvom jeg er i Riga. Selvfølgelig skulle vi derfor også se Andersen inden Niller og jeg kunne vende hjem til godnat tid.

Fredag var det meningen, at vi skulle afholde endnu en bageaften, da der også skulle laves kanelkage til julebazaren… men sådan blev det ikke hel. Letland har et Nordisk kulturakademi, ligesom man kan læse nordisk sprog på universitetet. De studerende og deres lærer afholdte fredag klubaften, for de studerende som læser dansk. Det var en aften, hvor temaerne var dansk humor og hygge. Per skulle holde et oplæg om dansk humor og en dansk cafeejer (Jack muffins) om dansk hygge. Efter de to oplæg, skulle de studerende havde dansk risalamande, hvorefter der var quiz tid og gruppearbejde – og til sidst skulle de se ”Klovn the movie”. Alle på ambassaden havde fået tilbuddet om at deltage i dette arrangement, og da jeg utrolig gerne ville med, var det lidt af et problem at skulle bage kanelkage fredag aften.  Jeg lovede derfor, at jeg nok skulle grine under Pers oplæg om aftenen, hvis han ville lade mig gå kl. 12 fredag i kanelkagens tjeneste, så både Niels og jeg kunne mødes med de danskstuderende. Det var en aftale, Per gik ind for, så fredag smuttede jeg fra job kl. 12 og gik mod Michaels lejlighed for at bage kanelkager (Vores egen lejlighed er udstyret med en gasovn, som man ikke kan indstille med grader, hvorfor det ikke er nemt at bage en kage ved 200 grader i en halv time).  Efter min brandkatastrofe i vores lejlighed, lovede jeg Michael, at det naturligvis ville blive med nøje opsyn, at kagerne blev til… og det blev det – jeg sad jo nærmest foran ovnen og kiggede ind hele vejen igennem J

Aftenen på kulturakadamiet var ganske herlig – og endnu engang kom julestemningen i top. Hvor meget de forstod af Pers oplæg var vist begrænset, i hvert fald var der ikke hel så mange grin J Hyggen forstod de lidt bedre, måske fordi det involverede både stearinlys og danske spandauere, som lokkemiddel. Per smuttede efter oplægget, men Niels og jeg lovede at blive aftenen ud. Gruppearbejdet var en quiz om dansk humor og hygge, og sikke nogle søde spørgsmål.

 Eksempelvis: ”Hvad siger gæsterne, når de forlader en hyggelig aften i Danmark?” 1) Tak for en uhyggelig aften, 2) Det var ikke hyggeligt  3) Det var en hyggelig aften” J

Selvfølgelig vandt min gruppe, hvilket betød, at vi alle måtte vælge en valgfri dansk bog eller film, og dermed er jeg nu blevet ejer af Ole Thestrups selvbiografi ”min lange rejse hjem” (den mand er jo genial, så jeg synes bestemt også, at det var en genial præmie). Næste projekt denne aften gik ud på, at vi skulle lave danske julehjerter. Har faktisk aldrig vist, at der var noget specielt dansk over et julehjerte, hvilket jeg da også tydelig efterfølgende fik vist. Læren spørger mig, om jeg kan lave julehjerter. Selvfølgelig kan jeg det - ingen problem. Hun spørger mig så, om jeg kan gå hen og assistere en af grupperne og forklare, hvordan man gør.  Der er Kamilla frisk (hun hopper op på kværnen …okay intern joke til søster), men i hvert fald er jeg selvfølgelig frisk og går hen til den lettiske pigegrupper, der spændt sidder og venter. Må sige at Niels og jeg havde lidt sær status i dette forum pga. vores nationalitet, så tror nok, at de så lidt op til sig… måske gjorde de dog ikke hel bagefter, i hvert fald må jeg være danskeren, som ikke kan lave danske julehjerter, ikke spiste danske spandauer og ikke kan lide dansk risalamande.  Specielt projekt julehjerte skulle  vise sig at være katastrofe.

I min gruppe starter jeg fint ud og viser, at man lægger papiret dobbelt og klipper en bue (forestil jer denne scene mens jeg nynner Jørgen Clavin). Efter jeg har klippet, kan jeg mærke i mig selv, at det her kan gå galt… for hvad fanden er det, at man gør nu? Men jeg bevarer selvfølgelig min coolness og nynner videre, klipper tre hakker ind (beroliger mig selv med, at tre hakker er et  let enkelt julehjerte) og så skal jeg fletter. Jeg prøver, men ak min nynnen må stoppe, jeg bliver rød i hoved og må le ”ha ha det er godt nok mange år siden”, forsøger at få deres forståelse og prøver igen… det lykkes stadig ikke. Pludselig rejser en af pigerne sig for at gå hen og få hjælp af en anden gruppe, og så indser jeg, at jeg må få fat i den lærerinde, så hun kan vise min gruppe, hvordan man gør. Men ærligt talt reddet jeg den faktisk ret godt, da jeg efter lærerindens hjælp præsenterede dem for musetrappen og droppede projekt hjerte.  Jeg siger, de var solgte… For dem var musetrappen også hel klart en mere overskuelig udfordring, og da de ikke havde set dem før, var de lige så begejstret, som os børn, der ikke kunne lave julestjerner af strimlerne i folkeskolen J Efter julehyggen var der dømt klovn, hvor Niels og jeg havde lovet at lave en kort præsentation. Det vigtigste var nok at pointere, at filmen klovn ikke handler om en cirkusklovn, som flere af dem troede J

D. 14. december skal Niels og jeg endnu engang holde oplæg for flere af dem som en del af deres undervisning i faget forretningsdansk. En aftale Niller har fået etableret og som jeg synes er hel perfekt, da vi skal snakke om dansk virksomhedskultur kontra lettisk, som er ret relevant i forhold til mit uni projekt – win win!!

Win win var julebazaren også i dag. Vi fik solgt masser af varer, hvortil jeg må pointerer, at specielt min kanelkage gik som varmt brød…. De var tovlig tossi med den – og den blev som det første udsolgt … men okay den var vel også det billigste, som vi havde på standen – ha ha måske letterne ikke havde råd til andet J Men vi fik nu også solgt meget andet og jeg fik også købt en hel del. 500 kr fik jeg mindst smidt i velgørenhed, men så fandt jeg altså også et lækkert tæppe,  som udgjorde halvdelen...og hey julen er vel også tiden, hvor man skal hjælpe de svage - ergo det er okay, at du har brugt penge Kamilla :)  Vores 15 termojakker var ikke hel nemme at komme af med, men heldigivis kom en japaner forbi og fik øje for sagen... og en japaner kommer sjældent alene, så straks var der en gruppe :) Der er dog stadig jakker tilbage og jeg sender gerne pr. postordre, hvis det skulle have interesse :)

Alle de nordiske ambassadører deltog, der var masser af spændende stande, Michael og jeg fik hilst på Dinamo Riga spillere …. Og Chris Holt (målmanden) huskede så udmærket godt vores aften på Donagans med Kristina Madsen… hvad mere kan man ønske sig, det skal hel sikkert nok blive en god jul J

Kamilla Fuglsang - Riga

 Anita og Santa i prismærkningens tjeneste

....just an ordinary day at work ;-)

 Drengene og projekt perbernød

 Det kaldes effektivitet :)

 Her var der stadig lang vej igen

 Færdige poser og mr. minut ur - så vigtig en accessories

 Kurven er fuld og de 3 danskere er mere end tilfreds

 Juhuu for en belønning

 Jack muffins og hygge i dansker klubben

 Projekt julehjerte - eller skal vi sige mussetrappe

 Julebazaren og vores nordiske stand

 Nordisk stand

 Michael og Niller - nu også som forklæde modeller :)

 Baltic candle = Dansk starinlys i Letland og en god sponsor

Dansk jul = pebernød

 ...og akvavit

 Michael, Per og Niels

 Kamilla cykler sig til en banan smoothie i den gode sags tjeneste

 Skål i min smoothie

 De danske bazararbejdere nu med hver deres gevinst fra tombolaen

 Svensk ambassadør, norsk, dansk og finsk



 ...og de uundværlige praktikanter ;)

Jul, en hoppende bus og Vilnius

Kamilla Fuglsang i en hoppende bus fra Litauen til Letland er klar til at rapportere, så forhåbentlig er du klar til at læse ;-)

Som du hører, befinder jeg mig pt. i en bus på vej hjem fra en weekendtur hos de danske praktikanter i Vilnius. En bustur der ikke har været lige behagelig… men efter en lur i bussen, føler jeg nu, at det går meget bedre… julefrokost i går, dansk snaps , alt for lidt søvn og en 4,5 timers bustur på nogle meget bumpede veje  er ikke et absolut must for en hængt Fuglsang…. Heldigvis deler Niller og jeg kun VIP loungen i bussen med en enkelt mand, så har tilladt mig at lægge sædet tilbage, smidt støvlerne og smækket benene op i vejret, mens jeg nu ligger med en bærbar på maven – kald mig bare et u charmerende dovent skrog … I don’t care - der kan umuligt pludselig stige nogle på denne bus, som jeg kender J

Vores weekendtur i Vilnius var sidste runde i vores ”Tour De Baltikum”, hvor vi sammen med de danske praktikanter i Estland og Litauen har besøgt hinanden. Eller det vil sige, i denne weekend aftalte vi at forlænge dette succesinitiativ med endnu en tur til Riga i januar, da vi er destinationen, der geografisk er i midten, hvorfor de andre har lettest ved at komme til os. Så i steder for en afsked i dag, blev det til et ”Vi ses endnu engang i Riga den 13. januar ” - bestemt ikke nogen dårlig bytte handel J

Efter som min blog var en smule forsinket sidste uge, nåede jeg at berette om Pers fødselsdag med mere, som jo egentlig burde høre denne uge til. Vi har stadig travlt på handelskontoret, så derfor flyver mine arbejdsdage virkelig af sted og samtidig bliver jeg mere og mere presset over mit projekt, men forhåbentlig når jeg det hele, så projektet kan afleveres d. 6. januar, hvorefter jeg kan tage tilbage til en projektfri zone i Riga … om det bliver skønt? Det tror jeg nok J

Fredag mødte Niller og jeg ind til en meget kort arbejdsdag. Der var navnedag på ambassaden, hvilket er lig kagespisning i køkkenet. Den første halve timer gik derfor med at fortære en af de fine lettiske kager, hvor man så ofte konkluderer, at skindet bedrager og lækkerheden overhoved ikke lever op til udseendet, hvorfor man kun spiser skidtet af ren høflighed… men inden jeg klager for meget, må jeg faktisk sige, at det denne navnedag var den bedste kage, som jeg endnu har mødt i Letland (okay her tager jeg mig selv i at tænke, at jeg tilsyneladende ikke har oplevet meget denne uge…tænk jeg sidder og beretter om en kage :-/ Vil I også høre, hvordan vejret er?…nej vel). Da vi allerede skulle med bussen til Vilnius til middag, havde vi aftalt med Per, at vi ville smutte tidlig fra job. Da jeg efter kage kommer op på kontoret, ringer Anita (Pers sekretær) til mig med beskeden om, at der er kommet en pakke til mig, som jeg kan hente på posthuset- ENDELIG tøjpakken fra Asos, som jeg næsten havde ventet på i 14 dage! Tanken om, at skulle vente endnu en weekend inden pakken kunne hentes, gik ikke, så jeg måtte spørge Kerija, om jeg kunne smutte på posthuset med det samme… Her  er det godt, at man har en kvindelig og i denne situation forstående kollega, så af sted på posthuset med mig. Når man går på posthuset i Aalborg, skal man oftest have tålmodighed, men på posthuset i Riga, skal man have 4-double tålmodighed… men pakken kom i mine hænder og det var fantastiske køb, hvorfor nogle af dem røg direkte i weekendens taske.

Vi ankom til Vilnius kl. 17 samme dag, hvor Jeppe (politisk partikant) stod klar til at hente os. Da praktikanterne fra Tallinn først ankom med deres fly ved 20 tiden, tog vi direkte til Pernille og Jeppes lejlighed, så vi kunne hygge os her inden fælles spisning efter Tallinns ankomst. Pernille havde berettet om, at hun ville have en overraskelse klar til vores ankomst, hvilket vi selvfølgelig havde lavet gætteleg omkring under vores bustur. Som følge af manglende frokost og en kommende weekend i julens tegn, var drømmebuddet æbleskiver, men selvfølgelig et urealistisk bud, hvorfor vi blev enige om, at det sikkert var et shorts af nationaldrikken i Litauen, der ventede os…. Men men med hvor var det en god overraskelse. Da vi kom hjem til deres lejlighed, havde Pernille gang i en æbleskivepande – og æbleskiver som vor moder, eller i mit tilfælde, som vor Daddy laver dem….mums J

Efter hygge og æbleskiver i en virkelig fin praktikantlejlighed, tog vi ned til en restaurant, hvor vi skulle mødes med Marie og Jonathan fra Tallinn. Super lækker restaurant og efterfølgende et par drinks på en bar, inden der var godnat tid.

Lørdag sov vi længe, var på by sightseeing, hvor Pernille og jeg tog lidt ekstra shopping, mens de andre gik hjem og forberedte maden til aftens danske julefrokost. Tænk engang, de har en stor Mark and Spencer i Vilnius…waw for en lækkerbisken – økonomisk er det vidst meget godt, at min hjemby er Riga, hvor der ikke er en Mark and Spencer, Companys og hvad de ellers havde i Vilnius. Pernille kunne også fortælle, at alle disse shopping muligheder i Vilnius var en fare for hendes økonomi J

Efter vores shopping hvor udbyttet trods lækkerheden dog var begrænset, var det hjem i lejligheden til de andre.  Der blev lavet frikadeller, fiskefilet, madister, rødkål, æg og ikke mindst tarteletter, som var Niels og Pernilles store værk, vi alle var meget imponeret over… indtil vi skulle spise det lækre fyld med tartelet skal. Her erfarede vi, at disse litauiske tarteletskaller nærmere var en sød kage frem for en tarteletskal til kyllingefyld, hvor efter fyldet blev spist med rugbrød J Foruden maden blev der også produceret guirlander, så juleudsmykningen var hel i top. Det blev en vild julefrokost med os seks danske praktikanter og senere besøg af 3 tyske praktikanter, hvilket gav mulighed for at grave de tyske gloser frem i sin fuldskab J

Hovedpinen var høj i morges, men som nævnt har en lur i bussen gjort underværker og snart er vi hjemme i Riga igen… I den sidste uge er juleudsmykning, hyggelige boder med mere begyndt at tage plads i Riga, så vi er spændte på, om julemarked og lysene er blevet skudt i gang denne weekend… Er i hvert fald overbevidst om, at julestemningen bliver stor i Riga. Byen ser ud til at blive super hyggelig og næste lørdag går mit projekt julebazar i luften, så Niels, Michael og jeg har afsat d. 1 og 2. december til julebag, så vi kan få bagt nogle danske julegodter, som vi kan sælge i den gode sags tjeneste.

Desuden venter der mig 2 søndagspakker, når jeg om en times tid er back i Riga…. Jeg GLÆDER mig! Så nu er det vidst bare at sige: ”Let it snow, let it snow, let it snow”… sneen har nemlig endnu ikke ramt os.

Kamilla Fuglsang- Riga

 Pernille og Jeppe - det søde værtspar klar med æbleskiver

 Tour de Baltikum samlet klar til en weekend i Vilnius

Pernille og Kamilla - Sightseeing in Vilnius

 Forberedelser til aftenens julefrokost

 Tartelet parret

 Pakkespil når det er bedst

 Julefrokost

6 glade praktikanter med pakkespilshøst

Mette, snue, limbo og Balzam

Så kom den – længe undervejs, da livet som rapporter, eller endnu bedre som populær rapporter kan være temmelig travlt.

Siden sidst har jeg nået ret meget: 1. Jeg har udover at rapportere også gjort karriere som interviewer 2. Jeg har udvidet min viden inden for bæredygtig tekstilindustri, 3.  Jeg har anskaffet 15 termojakker, 42 forklæder med julebroderi og 100 lettiske børnebøger 4. Jeg har haft en upassende snue, som jeg har måttet drukne væk i Riga Balzam og andre hårde sager 5. Jeg har haft Mette på besøg 6. Jeg har haft tidligere praktikanter oppe i lejligheden 7. Jeg har finpusset mine limbo egenskaber og 8. Jeg har drukket vodka shots med ambassadøren – Velkommen til Riga siger jeg bare.

Skal vi bare tage den fra start? Efter et vejledermøde var sidste uge ugen, hvor empiri-indsamlingen til mit studieprojekt for alvor skulle i gang. Det startede mandag, hvor Janis chauffør kørte mig ud til det danske datterselskab Baltic Zinc Technic (jep daddy det er dem med stål og galvaniseringen). Ja jeg har før besøgt virksomheden lige efter mor og fars besøg, hvor far af ren interesse var lidt misundelig over, at han ikke skulle ud og inspicere denne virksomhed, da jeg fortalte om det.  

Under mit sidste besøg  var formålet at se produktionen, mens det denne gang var det for at interviewe den danske virksomhedsdirektør omkring ledelse af en lettisk medarbejderstab. Det endte med at blive et temmelig langt interview, så Janis måtte ligefrem ringe til mig undervejs for at spørge, om jeg ikke snart ville hentes igen.  Efter interviewet med direktøren Benny fortsatte jeg tirsdag og torsdag med at interviewe næsten alle mine kollegaer på ambassaden.  Desuden blev det også til et langt interview med den danske direktør for Carlsbergs datterselskab i Letland, så jeg er mere end tilfreds med empirien til opgaven og mangler pt. kun at interviewe Janis og Kerija – og så selvfølgelig at analysere på de mange interviews…suk!!

Onsdag var der event om bæredygtighed i tekstilindustrien. Et arrangement jeg tog til med Niels og Pers sekretær Anita…- eller det vil sige, Niels var temmelig hurtig til at fordufte, da det tilsyneladende kedet ham J Formålet med arrangementet var at lære lettiske tekstilproducenter om bæredygtighed, og fortælle at danske/nordiske designer ser dette som et must.  Novo Nordisk var der også, da de ville fortælle om fordelen ved enzymer i tekstiler… Jeg forstod på Novo manden, at det var smart og så alligevel forstod jeg ingenting. Han viste en række billeder, hvor man kunne se et stykke tøj, der havde været vasket med enzymer og et billede uden enzymvask. Han var vældig begejstret over, hvordan tøjet med enzymvask ikke tabte farve modsat tøjet, der havde været vasket uden enzymer.  Jeg sad vidst bare med stirre mund og vidt opspærrede øjne…. Og nej det var ikke af begejstring, men i stedet af: ”Hvad fa…. er meningen, der er jo ingen forskel”. Jeg kunne virkelig ikke se forskel på disse plus/minus enzymvask billeder, og så fungere det bare ikke, at der står en anden Vanish-reklame mand og jubler begejstret over billederne. Måske jeg bare ikke er insider nok, for flere af de lettiske tekstilproducenter begyndte straks at spørge om, hvorledes man kunne vaske uld, bambustekstil og jeg ved ikke hvad i enzymer.  Insider eller ej,  jeg fik klappet stirrer munden i og prøvede at nikke begejstret sammen med de fremmødte producenter- ”Hurra for enzymer”.

Torsdag morgen vågnede jeg med røde øjne og ondt i ryggen, hvilket for en Kamilla Fuglsang er et sikkert tegn på en ting: ”Et stk. snue på vej”. Utrolig upassende da Mette (en gammel børnehave veninde) ville ankomme til Riga samme aften. Men snue eller ej intet er så fantastisk, som at stå i lufthavnen og vente på besøg, mens man er tilskuer til så mange herlige genforeninger, som finder sted i sådan en ankomsthal. Efter Mettes indkvartering i lejligheden stod den øvrige aften på restaurant og en aftentur i Riga. Fra torsdag til søndag var der lysfestival i byen, hvilket betød, at der var masse af folk i gaderne, da der var kunst over hele byen lavet med lys.

Fredag var der national helligdag og derfor endnu engang crowdi Riga. Som rapportør gav jeg selvfølgelig Mette hele den obligatorisk Riga turist rundfart, hvor vi begge også fik shoppet en del specielt på det russiske marked.

Fredag awten var der dømt party i praktikantlejligheden. Michael havde samme weekend besøg af to tidligere Riga praktikanter og Thea besøg af hendes bettebror + kæreste, så en fælles fest var jo oplagt.  Det blev en vild fest af de gode slags… selvom min snue ikke var mindre inden start. Et par balzam og også flere gjorde underværker. Michael og de tidligere praktikanter Jonna og Jeanette havde lavet quiz med de legendariske Riga-shot regler, og så er grundlaget lagt for en abefest. Lejligheden fik derfor hurtigt et dansegulv til både limbo og rumba J Efter gæsterne sent om natten/tidlig om morgenen havde forladt skuden og de øvrige lejlighedsbeboere/gæster havde ramt deres seng, kom rengøringskonen op i mig og støvsugeren blev tændt. Tilsyneladende til stor undring for Thea, der som den eneste vågnede af larmen. Kl. 6 var lejligheden clean og tid til drømmeland for Birdsong J

Lørdag gik alting meget langsomt, hvilket næppe kunne være nogen overraskelse for nogle af os. Det er dog vigtig her at understrege, at det for mit vedkommende ikke var alkoholens skyld men snuens ;-)

Søndag var der endnu engang Riga sightseeing for Mette og jeg – vi var faktisk rigtig kulturelle, så det både blev til kirker og museer. Den vigtigste kulturelle oplevelse var dog en tur på stadion med hele banden for at se ishockey og Dinamo Riga…- der vel og mærket skød en sejr hjem på 4-1 J Med den eftermiddag kunne resten af aftenen kun være god, så efterfølgende var vi alle på italiensk restaurant som søndags afslutning.

Mandag morgen smuttede Mette hjem og jeg smuttede på arbejde. Jeg siger tak for besøget Mette- og ikke mindst for frugtstængerne :)  Jeg var træt denne mandag, men blev mødt af den bedste overraskelse, da der ventede pakke fra Mutti og Daddy. Brev, julekalender, Womanblad, julecd og nissemænd, så bliver det ikke bedre – dermed var dagen også lidt nemmere at komme igennem J Per havde fødselsdag mandag, så foruden den obligatoriske fødselsdagskage, man skal give på ambassaden til fødselsdage, var Niels, Michael og jeg blevet inviteret på middag samme aften. Det var super lækker middag på en af Pers foretrukne restauranter. Foruden herlig mad blev det også til vodkashots (serveret i karaffel). En omgang suppe og vodkashots er ifølge Per russisk, når det er bedst, den lader vi lige stå og siger tak for jeg er dansker J Jeg fik dog et skulderklap, da jeg sagde ja tak til vodkarunde nummer to… det var vel fødselsdag af chefen selv  J Aftenen sluttede af med yatzy dyst mod Michael, i bedste julestemning, da cd’en fra mor og far kom på… livet er herly J

De 15 termojakker, 42 juleforklæder og 100 børnebøger...nå ja det er nogle af de sponsorgaver, som jeg har fået danske datterselskaber til at donere til kvindernes julebazar om et par uge. Så skulle  I mangle en ny termojakke, så kom til Riga d. 3. december og støt en god sag J

Næste weekend drager jeg til Vilnius, da vi afholder Tour De Baltikum hos praktikanterne i Litauen- hurra for det og giv herefter min lever fred for de procenter.

Kamilla Fuglsang – Riga.

Velkommen til Riga Mette :)

Juhuu Mette og danse musen af en veninde :)

 Quiz-værterne aka de gamle praktikanter

 Limbo limbo

 

Nogen der sagde snue - det tror jeg ikke i dette øjeblik :)

 God genforening på et dansegulv med love generation på anlægget :)

 Party og Balzam :)

 Gamle praktikanter og Daniel til hockey

Niller og nordmænd til hockey

 Mette og maskotten - fantastisk billede