Så kom den – længe undervejs, da
livet som rapporter, eller endnu bedre som populær rapporter kan være temmelig
travlt.
Siden sidst har jeg nået ret
meget: 1. Jeg har udover at rapportere også gjort karriere som interviewer 2. Jeg
har udvidet min viden inden for bæredygtig tekstilindustri, 3. Jeg har anskaffet 15 termojakker, 42 forklæder
med julebroderi og 100 lettiske børnebøger 4. Jeg har haft en upassende snue,
som jeg har måttet drukne væk i Riga Balzam og andre hårde sager 5. Jeg har
haft Mette på besøg 6. Jeg har haft tidligere praktikanter oppe i lejligheden
7. Jeg har finpusset mine limbo egenskaber og 8. Jeg har drukket vodka shots
med ambassadøren – Velkommen til Riga siger jeg bare.
Skal vi bare tage den fra start?
Efter et vejledermøde var sidste uge ugen, hvor empiri-indsamlingen til mit
studieprojekt for alvor skulle i gang. Det startede mandag, hvor Janis chauffør
kørte mig ud til det danske datterselskab Baltic Zinc Technic (jep daddy det er
dem med stål og galvaniseringen). Ja jeg har før besøgt virksomheden lige efter
mor og fars besøg, hvor far af ren interesse var lidt misundelig over, at han
ikke skulle ud og inspicere denne virksomhed, da jeg fortalte om det.
Under mit sidste besøg var formålet at se produktionen, mens det
denne gang var det for at interviewe den danske virksomhedsdirektør omkring
ledelse af en lettisk medarbejderstab. Det endte med at blive et temmelig langt
interview, så Janis måtte ligefrem ringe til mig undervejs for at spørge, om
jeg ikke snart ville hentes igen. Efter
interviewet med direktøren Benny fortsatte jeg tirsdag og torsdag med at
interviewe næsten alle mine kollegaer på ambassaden. Desuden blev det også til et langt interview
med den danske direktør for Carlsbergs datterselskab i Letland, så jeg er mere
end tilfreds med empirien til opgaven og mangler pt. kun at interviewe Janis og
Kerija – og så selvfølgelig at analysere på de mange interviews…suk!!
Onsdag var der event om
bæredygtighed i tekstilindustrien. Et arrangement jeg tog til med Niels og Pers
sekretær Anita…- eller det vil sige, Niels var temmelig hurtig til at fordufte,
da det tilsyneladende kedet ham J
Formålet med arrangementet var at lære lettiske tekstilproducenter om bæredygtighed,
og fortælle at danske/nordiske designer ser dette som et must. Novo Nordisk var der også, da de ville
fortælle om fordelen ved enzymer i tekstiler… Jeg forstod på Novo manden, at
det var smart og så alligevel forstod jeg ingenting. Han viste en række
billeder, hvor man kunne se et stykke tøj, der havde været vasket med enzymer
og et billede uden enzymvask. Han var vældig begejstret over, hvordan tøjet med
enzymvask ikke tabte farve modsat tøjet, der havde været vasket uden enzymer. Jeg sad vidst bare med stirre mund og vidt opspærrede
øjne…. Og nej det var ikke af begejstring, men i stedet af: ”Hvad fa…. er
meningen, der er jo ingen forskel”. Jeg kunne virkelig ikke se forskel på disse
plus/minus enzymvask billeder, og så fungere det bare ikke, at der står en
anden Vanish-reklame mand og jubler begejstret over billederne. Måske jeg bare
ikke er insider nok, for flere af de lettiske tekstilproducenter begyndte
straks at spørge om, hvorledes man kunne vaske uld, bambustekstil og jeg ved
ikke hvad i enzymer. Insider eller ej, jeg fik klappet stirrer munden i og prøvede at
nikke begejstret sammen med de fremmødte producenter- ”Hurra for enzymer”.
Torsdag morgen vågnede jeg med
røde øjne og ondt i ryggen, hvilket for en Kamilla Fuglsang er et sikkert tegn
på en ting: ”Et stk. snue på vej”. Utrolig upassende da Mette (en gammel
børnehave veninde) ville ankomme til Riga samme aften. Men snue eller ej intet
er så fantastisk, som at stå i lufthavnen og vente på besøg, mens man er
tilskuer til så mange herlige genforeninger, som finder sted i sådan en
ankomsthal. Efter Mettes indkvartering i lejligheden stod den øvrige aften på
restaurant og en aftentur i Riga. Fra torsdag til søndag var der lysfestival i
byen, hvilket betød, at der var masse af folk i gaderne, da der var kunst over
hele byen lavet med lys.
Fredag var der national helligdag
og derfor endnu engang crowdi Riga. Som rapportør gav jeg selvfølgelig Mette
hele den obligatorisk Riga turist rundfart, hvor vi begge også fik shoppet en
del specielt på det russiske marked.
Fredag awten var der dømt party i
praktikantlejligheden. Michael havde samme weekend besøg af to tidligere Riga
praktikanter og Thea besøg af hendes bettebror + kæreste, så en fælles fest var
jo oplagt. Det blev en vild fest af de
gode slags… selvom min snue ikke var mindre inden start. Et par balzam og også
flere gjorde underværker. Michael og de tidligere praktikanter Jonna og
Jeanette havde lavet quiz med de legendariske Riga-shot regler, og så er
grundlaget lagt for en abefest. Lejligheden fik derfor hurtigt et dansegulv til
både limbo og rumba J
Efter gæsterne sent om natten/tidlig om morgenen havde forladt skuden og de
øvrige lejlighedsbeboere/gæster havde ramt deres seng, kom rengøringskonen op i
mig og støvsugeren blev tændt. Tilsyneladende til stor undring for Thea, der
som den eneste vågnede af larmen. Kl. 6 var lejligheden clean og tid til
drømmeland for Birdsong J
Lørdag gik alting meget langsomt,
hvilket næppe kunne være nogen overraskelse for nogle af os. Det er dog vigtig
her at understrege, at det for mit vedkommende ikke var alkoholens skyld men
snuens ;-)
Søndag var der endnu engang Riga
sightseeing for Mette og jeg – vi var faktisk rigtig kulturelle, så det både
blev til kirker og museer. Den vigtigste kulturelle oplevelse var dog en tur på
stadion med hele banden for at se ishockey og Dinamo Riga…- der vel og mærket
skød en sejr hjem på 4-1 J
Med den eftermiddag kunne resten af aftenen kun være god, så efterfølgende var
vi alle på italiensk restaurant som søndags afslutning.
Mandag morgen smuttede Mette hjem
og jeg smuttede på arbejde. Jeg siger tak for besøget Mette- og ikke mindst for frugtstængerne :) Jeg var træt denne mandag, men blev mødt af den bedste
overraskelse, da der ventede pakke fra Mutti og Daddy. Brev, julekalender,
Womanblad, julecd og nissemænd, så bliver det ikke bedre – dermed var dagen
også lidt nemmere at komme igennem J
Per havde fødselsdag mandag, så foruden den obligatoriske fødselsdagskage, man
skal give på ambassaden til fødselsdage, var Niels, Michael og jeg blevet
inviteret på middag samme aften. Det var super lækker middag på en af Pers
foretrukne restauranter. Foruden herlig mad blev det også til vodkashots
(serveret i karaffel). En omgang suppe og vodkashots er ifølge Per russisk, når
det er bedst, den lader vi lige stå og siger tak for jeg er dansker J Jeg fik dog et skulderklap,
da jeg sagde ja tak til vodkarunde nummer to… det var vel fødselsdag af chefen
selv J
Aftenen sluttede af med yatzy dyst mod Michael, i bedste julestemning, da cd’en
fra mor og far kom på… livet er herly J
De 15 termojakker, 42
juleforklæder og 100 børnebøger...nå ja det er nogle af de sponsorgaver, som
jeg har fået danske datterselskaber til at donere til kvindernes julebazar om
et par uge. Så skulle I mangle en ny termojakke,
så kom til Riga d. 3. december og støt en god sag J
Næste weekend drager jeg til
Vilnius, da vi afholder Tour De Baltikum hos praktikanterne i Litauen- hurra
for det og giv herefter min lever fred for de procenter.
Kamilla Fuglsang – Riga.
Velkommen til Riga Mette :)
Juhuu Mette og danse musen af en veninde :)
Quiz-værterne aka de gamle praktikanter
Limbo limbo
Nogen der sagde snue - det tror jeg ikke i dette øjeblik :)
God genforening på et dansegulv med love generation på anlægget :)
Party og Balzam :)
Gamle praktikanter og Daniel til hockey
Niller og nordmænd til hockey
Ingen kommentarer:
Send en kommentar