Efterskader, julebazar og Lenny Kravitz

Endnu en uge er gået – og endnu en reportage fra Kamilla Fuglsang er klar på skærmen.

Efter sidste uges brand uheld har det været en uge, som har stået i lugtens tegn. Jeg må virkelig sige, at jeg er imponeret over, hvordan sådan en røg er et ”fjendskab”, der ikke sådan forgår. ”Sku gammel fjendskab ren forgår”… nej det tror jeg sku ikke, at der er nogen fare for- desværre. Til trods for kronisk udluftning lige siden uheldet, var det stadig et stort ”tobakko-hjem” at vende hjem til ugen igennem. Vel og mærket et meget koldt ”tobakko-hjem”, som følge af de åbne vinduer. Ainas (rengøringsdamen) rengøringsbesøg kunne ikke engang udrette mirakler. Heldigvis virker det her ved ugens afslutning til, at der er forbedringer at spore. Det hjalp lidt at Niller kastede sig ud i at stege døller og fortære hotdogs til aftensmad, da det spredte en lidt mere venlig aroma/ madlugt om man vil… Under normale omstændigheder er pølselugten måske hel mig, men tror alligevel aldrig jeg har været så glad, som da jeg erfarede, at mit hjem lugtede af pølsevogn J

Mandag fik jeg reporteret om skaderne til ambassaden og allerede samme eftermiddag, var Niels og jeg ude at købe erstatninger for de beskadigede ting. Foruden den afbrændte gryde var vi også blevet lovet en ny stegepande, som vi blot aldrig havde fået taget os sammen til at købe. Da vi derfor alligevel skulle ud og handle på ambassadens regning, kunne vi ligeså godt klare alle købene med det samme. Må sige det var en ihærdig butiksekspedient, der var i gryde/pandeafdelingen i stormagasinet Stockmann. Der var så meget service, at hun i sine beskrivelser af de forskellige pander og gryder, som hun fremviste os, også berettede om, hvilken farve det pågældende produkt havde. Jeg synes, det bliver lidt komisk, når en dame holder en sort stegepande op og siger: ”This is black”. Men okay på den anden side, som ledsager har jeg tit været med blinde på shopping, og i den situation er servicen jo meget perfekt, selvom jeg ikke ligefrem vil håbe, at Niels og jeg under vores shopping lignede hr. og fru glasøje. Pande og gryde blev købt, ligesom vi benyttede lejligheden til at indvie denne pande samme aften, da vi lavede fælles awtens ma’ i form af tortillas med kylling. Arbejdsfordeling var klar: Niels tog sig af stegningen og jeg hakkede grønsagerne. Efter brandchokket er jeg ovre at bruge det komfur.

Tirsdag var der endnu engang dømt gue’ awtens ma’, da Niels inviterede på restauranten Gan Bei efter aftenens træning. Vi har ikke været så gode til at pleje vores ”månedsdage”, som vi ellers lavede tradition for, da vi efter en måneds bosættelse i Riga fejrede aftenen med spisning på restaurant. Niels var i den forbindelse kommet efter, at han måtte skylde en middag (eller også prøvede han bare på at holde mig fra køkkenet i lejligheden). Anyway man sku da være et skarn, hvis man skulle lade en sådan invitation gå forbi sin næse J

Onsdag og torsdag måtte jeg passe biksen af et handelskontor alene, da Kerija var på tur med en dansk virksomhed. En tur, vi begge er lykkelige over, er endt veloverstået, da planlægningen heraf forvoldte en del problemer. Jeg er pt. i gang med at lave et partner search for en dansk møbelvirksomhed, der ønsker at flytte deres produktion til Baltikum. Egentlig en ret okay opgave, da det er en opgave, som jeg har været ansvarlig for hele vejen igennem. Det startede med jeg sendte ejeren et gratis link til en brancheside i Letland, hvorefter jeg siden hen fik ham overbevist om, at betale for 35 arbejdstimer – man er vel business woman J Jeg er allerede ved at være lidt af en møbelekspert – viste I eksempelvis at finer og MDF ikke er det samme? Det gjorde jeg ikke, hvilket kom til at koste lidt spildte arbejdstimer J

Kerija skulle kun være ”out of office” onsdag og torsdag, og derfor undrede det os alle, at hun ikke kom på arbejde fredag- eller hun kom men først kl. 15 om eftermiddagen. Grundet denne forvirring besluttede jeg mig for, at nedlægge mine arbejdsopgaver for en stund, og tage ud at overvære en national begivenhed ”Latvian War of Indenpendence” sammen med Michael og Niels. Spørg mig ikke om yderligere detaljer omkring historien bag denne begivenhed (man er vel en Fuglsang uden større interesse for politik og historie J) Per skulle gå i optog og lægge en buket blomster til denne begivenhed, det var og er stort set min viden om denne dag – og hey så kunne jeg også genkende nationalsangen, da garden pludselig truttede den – ergo man lære også kulturelle ting ved at se ishockey hernede J

I denne uge deltog jeg også i et møde med fem begejstrede kvinder på den svenske ambassade. D. 3. december afholdes ”kvindernes julebazar”, hvor jeg er blevet den ansvarlige for den danske ambassades deltagelse (heldigvis med opbakning fra Niels og Michael). Må sige især de svenske ambassadeansvarlige er ufattelig begejstret for denne begivenhed, så deres ambitions niveau er stort. Vi laver en nordisk fællesstand – Sverige, Norge, Danmark og Finland. Sverige har masser af planer og sponsoraftaler med diverse svenske virksomheder, ligesom den svenske ambassadør vil sponserer 100 LVL, så de kan købe gaver og sælge. De finske damer var ved at masse producerer julepynt i filt, som de ville sælge, ligesom der var planer om bagning af julehuse pyntet med fin glassur og sponsorgaver… og hvad så med Danmark, blev jeg spurgt? ”Vi bager pebernødder og så vil vores ambassadør sponserer en flaske snaps og en bog” Ha ha måske et lidt lavere ambitionsniveau fra Danmarks side, hvilket jeg faktisk ikke helt kunne holde til – eller også blev jeg bare grebet af damernes begejstring for dette projekt. Jeg fik derfor tilføjet kage til projekt Danmark (som jeg faktisk også havde aftalt med Michael og Niels inden), ligesom jeg sagde, at jeg ville undersøge sponsor muligheder. Da jeg var tilbage på ambassaden, måtte jeg derfor forhøre mig hos Per, der vidst ikke giver meget for denne kvindesag, men jeg fik trods alt hans ok for, at jeg gerne måtte kontakte de danske datterselskaber i Letland… så nu må jeg i gang med at sprede budskabet om en donation i den gode sags tjeneste J Desuden tror jeg også, at jeg fik ham overbevist om, at han burde være der til åbningen af vores stand, da jeg kunne fornemme, at den svenske ambassadør ville komme.

Fredag aften var fantastisk. Kerija og jeg var til Lenny Kravitz koncert, hvilket var en oplevelse, der ellers lige var ved at glippe, da Kerija havde fået meldt sit til dansk Morten aftens arrangement samme aften. Dette arrangement var kl.19 og koncerten kl.20, hvorfor hun havde meddelt, at der nok ikke blev nogen koncert. I min desperation på at komme til koncert, havde jeg prøvet at overbevise samtlige personer i hele mit Riga netværk om at tage til koncert men uden held. Jeg havde derfor indstillet mig på, at koncerten måtte gå i vasken. Under Mortens aften ringer Kerija dog og siger, at hun vil forsøge at smutte efter maden, så hun kan være fremme til koncerten kl.21.15. Jeg måtte derfor pludselig i hurtig-bad og tage en taxa mod Lenny Kravitz. Det var hel perfekt timing, da han gik på scenen præcis kl.21.10, hvor jeg trådte ind i koncerthallen. Det var en super koncert og hvor var han god. Efterfølgende var stemningen god, så Kerija ville vise mig en bar ”dreams and cocktails”. Aftenen udviklede sig ret spontant til noget meget vildere end først antaget, så drinksene og dansegulvet blev hurtig indtaget- og min seng var først indtaget kl. 5 om morgenen. Kerija mødte pludselig en gammel barndoms veninde, ligesom jeg mødte en ung svensk pige Sandra, som der ikke var dum til at feste J Baren havde et maleri med den danske ”fisker”, hvilket jeg i min fuldskab var meget benådet over, hvorfor jeg måtte præsenterer alle bargæster for dette værk. Jeg har været så begejstret for værket, at bartenderne pludselig lagde lidt for meget i det, i hvert fald var deres pris på over 2000 danske kroner, da jeg spurgte, hvad de ville sælge det for. Skuffende måtte jeg derfor indse, at jeg ikke kunne købe et nyt maleri til praktikant lejligheden J

Lørdag var noget hård at komme igennem, da hovedet sjovt nok gjorde ondt. Frisk luft og søvn kan heldigvis gøre underværker, så jeg klarede mig igennem dagen, der stod på opgave skrivning. I dag har dagen være magen til lørdag– løb og opgaveskrivning… dog uden kvalme og hovedpine J Min belønning for weekendens opgave skrivning er derfor middag med Michael, Thea og Niels i aften… samt efterfølgende Yatzy, da jeg endelig har fået anskaffet mig et Yatzy sæt J

På torsdag kommer der besøg hjemmefra i form af min veninde Mette… Ikke værst J

Kamilla Fuglsang- Riga.