Møbelmænd, øv-tilstand, jul og klapperi

”Ich habe zehn Finger,

zwei Hände,

zwei Arme,

zwei Schultern,

zwei Beine,

zwei Knie und zwei Füße”

87’ere og andre, der har haft samme lærebogsmateriale som mig og mine tysktimer i folkeskolen, vil kunne synge overstående tekst som en sang – måske oven i købet lavefagterne til. I hvert fald er det en af de tysk-lærdomme fra min folkeskole, som hænger ved. Til dem af jer der tænker: ”hva´fan´er nu det?” Så er mit budskab bare, at jeg vil fortælle, at min krop er intakt – og heldigvis for det J I det har Niller og jeg nemlig gennemført en meget stor udfordring fra vores ”What to do liste”, hvilket I må høre meget mere om senere, da vi først tager: Ugen der gik J

Mandag var vist bare total hverdag. I hvert fald husker jeg ikke dagen, så mon ikke det må betyde: "Intet spændende og nyt." Tirsdag var derimod meget mere interessant, da jeg var med det fine selskab i byen. Som jeg tidligere har nævnt, har vi travlt på handelskontoret, da flere møbelfirmaer har fået øjnene op for Letland. Det betyder, at vi har en dansk virksomhed, der netop har opkøbt en stor møbelproducent herovre og nu er i gang med ansættelse af personale osv. (ca. 120 folk) Denne virksomhed (Kvist) har noget samarbejde med Fritz Hansen – jep det er dem med Arne Jacobsen, Wegner og de store danske designere, hvorfor en mand fra denne virksomhed var over at tjekke samarbejdspartnerens opkøb. For mig betød det, at jeg blev inviteret med to møbelmænd (en fra hver virksomhed) på dinner tirsdag aften sammen med Kerija, da handelskontoret laver store opgaver i forbindelse med opkøbet. Det var super lækker tre-retters og hygge. Efter maden kørte Kerija hjem, hvorefter jeg tog mig kærligt af de to møbelmænd… ”Hvordan gør man bedst det?” Man tager dem selvfølgelig med ud at drikke øl. Faktisk skulle jeg bare vise dem vej til deres hotel, men da de selv forslog en drinks, ville man da være et skarn, hvis man takkede nej i dette selskab. Jeg er fra Handelskontoret og må udvise service, så selvfølgelig viser jeg vej til pub J Den ene øl/ drinks blev til flere, og må indrømme jeg var en smule svimmel, da jeg ramte sengen… men altså også kun en smule. En herly’ aften desværre uden noget møbelafkast som en Syveren eller et Piet Hein bord, men derimod en invitation til fabriksrundvisning næste gang direktøren lander i Letland, hvilket jo heller ikke er værst J

Onsdag erindrer jeg heller ikke noget særligt fra… muligvis fordi, at min fritid stort set omhandler projektskrivning for tiden. Med en deadline d. 5. januar, ville det ikke være hel dumt, at have så meget på plads inden juleferien afholdes i opvartningsland – bedre kendt som Vibevej 24, Drøj’lue.

Torsdag var ikke hel god, da der var ekstraordinært personalemøde med en mindre sjov besked… Besparelser i Udenrigsministeriet medfører, at man vil lukke Handelsafdelingen og den politiske afdeling i Riga og flytte disse til henholdsvis Finland og Estland… Dermed kun en ambassadør og borgerservice i Riga, som det ser ud pt., hvilket selvfølgelig betyder fyringer L Lige nu er der et EU-formandskab, som venter i januar, hvorfor ændringer må formodes først at blive herefter. Det betyder også, at afløserne for Niller og jeg kan være rolige… men øv hvor surt for de søde kollegaer på ambassaden, som dette kommer til at ramme. Hvor mange og hvad det vil ramme osv. er dog endnu ikke hel klart. Som optimisten tænker jeg dog, at man må se mulighederne i en sådan situation frem for nedturen. For kollegaerne der må smutte, venter der en ny fremtid fuld af muligheder – Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget J

Oven på en depri torsdag på ambassaden kunne man frygte, at årets ambassade julefrokost næste dag, ville have været malplaceret. Status: Heldigvis ikke tilfældet – Ambassade folk er seje J Fredag var der dømt jul for alle pengene, så vi lukkede ned kl. 13, hvorefter vi alle drog mod den svenske ambassade, der havde inviteret til Lucia og frokost i residenten. Lucia er tilsyneladende noget meget stort i Sverige, hvorfor denne invitation hos ambassadøren, som så meget andet i julen, er en tradition. Må sige det var hyggeligt, især fordi vi samme dag så Letlands første julesne, der dog forsvandt igen samme aften og ikke har været set siden.. Hvilket passer mig og løbeskoene glimrende J Frokostmenuen var naturligvis svensk… så der var kødboller alla IKEA for alle pengene. Lucia og julesange skabte stemning, og så er de der Luciaboller da heller ikke værst… Jeg bytter gerne Danmarks klejner ud til fordel for dem J

Efter den svenske ambassade kørte vi hjem til vores danske kollega Trine, der havde alt dansk julemad klar… ikke værst at smage leverpostej igen J Det var en stille, rolig og ikke mindst hyggelig aften. Vi havde både quiz og pakkespil, der endnu engang fik julehumøret i top. Da vi startede tidlig, stoppede vi også tidlig, så Michael og jeg slutte aftenen af med en omgang net-tv og håndbold: Danmark-Sverige. 1 stk. sejr og perfekt afslutning på en fredag J

Lørdag stod den på projekt – og endnu en svensk Lucia koncert til aften. Den svenske ambassade og diverse svenske sponsorer havde arrangeret Lucia koncert i Domkirken. En koncert jeg havde sikret mig et par fribilletter til gennem en svensk kvinde, jeg stiftede bekendtskab med gennem sidste weekends projekt julebazar J Faktisk var det næsten VIP billetter, jeg havde sikret, da pladserne næsten var ved siden af diplomatpladserne. Foran mig sad en svensker med et kæmpe kamera, så måske det bare var pladser for os presse folk – og selvfølgelig pressens bodyguard, der denne aften var Michael… En entusiast koncertgæst og bodyguard, der åbner programmet og udbryder:” Fuck der er hele fire agter” og så var bekymringen om en lang aften på kirkebænken startet J

Søndag og vi er nået til, hvor jeg startede. Jeg er intakt!! I dag havde Per inviteret Michael, Niels og jeg hjem til ham i residenten, så vi kunne sikre, at Niels og jeg fik besøgt dette sted, mens vi stadig er praktikanter. Pers hund har for nyligt fået hvalpe, så Pers hensigt var selvfølgelig også, at vi skulle se disse små søde nussere (af nogle køtere). Når man er en Kamilla Fuglsang, kan dette godt være en invitation, der kan ses som en udfordring. Altså ikke at besøge residenten og Per men at besøge hundene… Dyrelsker kan man aldrig sige, at jeg har været.

I mine spæde år, var jeg engang undulatejer, men det var jeg jo kun fordi, at jeg havde en storsøster, som havde glemt at informerer resten af familien om, at hun havde købt to undulater af en klassekammerat. Resultatet var nogle forældre, som var lettere chokkoret, da der pludselig stod en mor fra skolen med to undulater uden for døren – og så blev Vibevej udvidet med Pip-Hans og Plette J Senere kom der også kaniner - Ninus blev min og jeg smed da også en håndfuld piller ind i buret hver morgen (næsten)… lærte dog aldrig selv at løfte ham ud af buret af frygt og da kræet samtidig gik hen og blev ufattelig gammel, gik han vist hen og blev mors kaninJ

Dermed kan I nok forstå: ”Fire stk. hundehvalpe, en eftersigende bidsk hundemor og en chef, der er hundeelsker”… Jo tak for en udfordring!!! Ikke mindst i forhold til vores ”What to do liste”, der krævede et klap af hundemor J Men men men må faktisk sige, at det gik overraskende godt. Per hentede os kl. 12, hvorefter vi kørte hjem til ham i Jurmala. Bilen blev parkeret, hundene begyndte at gø bag døren… og hjerteslagene begyndte at tage til. Døren bliver åbnet, morhunden springer ud og her er Niller og jeg hurtige… ”Klap den og krydset er sat!” Et hurtig klap og i samme sekund henter Per en kotelet af et stykke kød og kyler ud i haven, hvorefter døren bliver lukket… og dermed et stk. kotelet og hundemor i haven…Pyh J Herefter hvalpetid og tid til overraskelse… Hallo, de var jo slet ikke farlige, vil faktisk sige, at de var søde… Hvem skulle have troet, at disse ord skulle komme ud af en Fuglsang? Må sige man lærer meget om sig selv af et sådan praktik ophold J

Efter hvalpekæl og rundvisning i villaen var det tid til en tur til vandet og fiskerestaurant… Bestemt ikke nogen dårlig invitation J Efter maden, en hurtig gåtur ved vandet, inden Per kørte os til stationen og turen gik i tog mod Riga – hyggelig søndag og nu projekt skrivning.

Kamilla Fuglsang – Riga (vuf vuf)