Juletid, hjerter og bazar

Dengang der gik jul i Riga – det kunne meget vel være titlen for denne uges eventyr… og dermed ved man også, at det har været en fantastisk uge for en Fuglsang med Gertrud Sand gen i kaliber one…hygge here we come J

Julen tyvstartede jo allerede lidt sidste weekend i Vilnius og forsatte søndag aften, efter vi kom hjem, hvor jeg gik mig en aftentur i den gamle bydel af Riga, der var fuld af mennesker, 2 julemarkeder, julemand og boder over alt… Så hyggeligt og hel perfekt – eller næsten hel perfekt, hvis jeg kunne have behersket mig. En dame stak en stor træske ud foran næsen på mig fra hendes bod med noget spiseligt på… spiseligt jo hvorfor ikke, det er jul. Det lignede en nød alla brændt mandel, men det smagte fuld ud forfærdeligt og absolut ikke som brændt mandel. Konsistensen var bestemt ikke nød men blød alla det klammi juleflæsk af noget slik, som man kan købe i Danmark om julen. 1-2-3 synk…. 1-2-3 rod efter noget tyggegummi i lommen, som ikke eksisterer der…1-2-3 følg skaftet på den lange ske og få øjenkontakt med damen igen, peg på hendes brunkager i håb om, hun lægger en af dem på hendes ske og stikker ud i næsen på dig…1-2-3 det lykkes, arh god smag i munden igen og julen er dejlig tid J

Med brunkagesmag i munden kunne jeg fortsætte min julevandring og selvfølgelig blev der indkøbt adventslys og andet julepynt til lejligheden, hvorefter projekt pynt op startede efter hjemkomst. Der er langt fra nok julepynt i lejligheden, men når man ved, at man alligevel ikke kan få alle disse glaskugler osv. med hjem til Danmark, bliver man alligevel lidt for økonomisk tænkende til at pynte den fuldstændig op. Godt jeg ved, at jeg skal hjem på juleferie d. 23 til et hus på Vibevej, der utvivlsomt er pyntet op – ligesom der ikke er nogen fare for, at mormor ikke har pyntet mere end op, hvorfor det bliver det årlige nisselandskab i Bindslev, som vi holder juleaften i J

Jeg burde sige, at mit store projekt denne uge har været uni projektet…. Men sagde jeg det, ville jeg jo lyve. I dag afholdte IWCR (International women’s club Riga) julebazaren, som jeg før har nævnt og hvor jeg havde sørget for, at vi som dansk ambassade deltog. Med Michael og Niels som hjælpere har ugen derfor gået med forberedelser til denne begivenhed…. Og hvilket vellykket arrangement, der uden tvivl var forberedelserne værd.

Tirsdag var vores chauffør Janis og jeg ude ved Egmont’s datterselskab og hente 155 børnebøger, som de havde været så venlige at donere i den gode sags tjeneste (alle pengene fra julebazaren går selvfølgelig til velgørenhed) Tirsdag var der samtidig det sidste julebazarmøde på den svenske ambassade, så vi kunne sikre, at alt var på plads til vores nordiske fælles stand på bazaren. Til et sådan møde erfarer man virkelig, at de øvrige deltagende kvinder, alle er damer, som der er i Letland, fordi deres mænd arbejder her, hvorfor de ikke selv har andet at give sig til og nu har meldt sig i den gode sags tjeneste… Jeg siger, at der blev diskuteret småting på dette møde, eksempelvis var der en 10 minutters diskussion om, hvad det var, at Irena havde på af tøj til sidste års julebazar. Fint hvis man ikke havde andet at lave denne dag, men mindre fint når man skal tilbage til arbejde…Ha ha heldigvis havde jeg Micael og Niels med (som de eneste mænd i selskabet) og de formåede fint at lave en ”hmmHmmhmm…Jeg tror, at vi bliver nødt til at gå nu”, og så var de tre danskere fløjet fra hønsegården J

Efter sponsorgaverne langsomt er dumpet ind på ambassaden, er flere af de lokalansatte også pludselig blevet interesseret i at hjælpe med projekt julebazar, så onsdag gik Anita, Santa og jeg i gang med at prismærke bøger, hvor jeg måtte lade de lokale damer tager styringen… Selvfølgelig skulle tingene sælges billigt, men i mit hoved med danske priser som sammenligning, er det jo vanvittigt, at man kan købe en hel ny bog for 3 kr., men i lettiske øjne var det tilsyneladende prisen for nogle af bøgerne, så selvfølgelig fulgte jeg ordren og skrev på de fine prismærker, som Janis havde købt ind til formålet… og faktisk var det bare perfekt at opleve, hvor meget flere af de andre lige pludselig gik op i projektet, som startede med, at ingen gad deltage J

Torsdag og 1. december var aftalen med drengene klar: Der skulle bages pebernødder en mas efter arbejde, så vi kunne sælges disse på standen. Vi tog derfor hjem til Michael efter job, julemusikken blev fyret op, julestemningen var i top og bageriet gik i gang. Det var teamwork af det bedste (med undtagelse af, at vi aldrig blev enige om pebernød opstillingen… de mente, at de skulle opstilles i rækker, mens jeg bare smed dem hulter til bulter på bagepladen… - et effektivitetsspørgsmål der aldrig kom til enighed J ). Et par gange under vores bagning hørte man da også sukket ”Åh gud, er der stadig så meget dej tilbage?” Efter bageriet var belønningen derfor heldigvis stor (vil faktisk sige, at den ikke kan blive større). Michael har givet mig den aller bedste juleoverraskelse, da han har sørget for, at jeg kan se Andersens julehemmelig hver dag i december, hvilket jo er tradition, hvorfor det er en stor ære, at den ikke skal brydes, selvom jeg er i Riga. Selvfølgelig skulle vi derfor også se Andersen inden Niller og jeg kunne vende hjem til godnat tid.

Fredag var det meningen, at vi skulle afholde endnu en bageaften, da der også skulle laves kanelkage til julebazaren… men sådan blev det ikke hel. Letland har et Nordisk kulturakademi, ligesom man kan læse nordisk sprog på universitetet. De studerende og deres lærer afholdte fredag klubaften, for de studerende som læser dansk. Det var en aften, hvor temaerne var dansk humor og hygge. Per skulle holde et oplæg om dansk humor og en dansk cafeejer (Jack muffins) om dansk hygge. Efter de to oplæg, skulle de studerende havde dansk risalamande, hvorefter der var quiz tid og gruppearbejde – og til sidst skulle de se ”Klovn the movie”. Alle på ambassaden havde fået tilbuddet om at deltage i dette arrangement, og da jeg utrolig gerne ville med, var det lidt af et problem at skulle bage kanelkage fredag aften. Jeg lovede derfor, at jeg nok skulle grine under Pers oplæg om aftenen, hvis han ville lade mig gå kl. 12 fredag i kanelkagens tjeneste, så både Niels og jeg kunne mødes med de danskstuderende. Det var en aftale, Per gik ind for, så fredag smuttede jeg fra job kl. 12 og gik mod Michaels lejlighed for at bage kanelkager (Vores egen lejlighed er udstyret med en gasovn, som man ikke kan indstille med grader, hvorfor det ikke er nemt at bage en kage ved 200 grader i en halv time). Efter min brandkatastrofe i vores lejlighed, lovede jeg Michael, at det naturligvis ville blive med nøje opsyn, at kagerne blev til… og det blev det – jeg sad jo nærmest foran ovnen og kiggede ind hele vejen igennem J

Aftenen på kulturakadamiet var ganske herlig – og endnu engang kom julestemningen i top. Hvor meget de forstod af Pers oplæg var vist begrænset, i hvert fald var der ikke hel så mange grin J Hyggen forstod de lidt bedre, måske fordi det involverede både stearinlys og danske spandauere, som lokkemiddel. Per smuttede efter oplægget, men Niels og jeg lovede at blive aftenen ud. Gruppearbejdet var en quiz om dansk humor og hygge, og sikke nogle søde spørgsmål.

Eksempelvis: ”Hvad siger gæsterne, når de forlader en hyggelig aften i Danmark?” 1) Tak for en uhyggelig aften, 2) Det var ikke hyggeligt 3) Det var en hyggelig aften” J

Selvfølgelig vandt min gruppe, hvilket betød, at vi alle måtte vælge en valgfri dansk bog eller film, og dermed er jeg nu blevet ejer af Ole Thestrups selvbiografi ”min lange rejse hjem” (den mand er jo genial, så jeg synes bestemt også, at det var en genial præmie). Næste projekt denne aften gik ud på, at vi skulle lave danske julehjerter. Har faktisk aldrig vist, at der var noget specielt dansk over et julehjerte, hvilket jeg da også tydelig efterfølgende fik vist. Læren spørger mig, om jeg kan lave julehjerter. Selvfølgelig kan jeg det - ingen problem. Hun spørger mig så, om jeg kan gå hen og assistere en af grupperne og forklare, hvordan man gør. Der er Kamilla frisk (hun hopper op på kværnen …okay intern joke til søster), men i hvert fald er jeg selvfølgelig frisk og går hen til den lettiske pigegrupper, der spændt sidder og venter. Må sige at Niels og jeg havde lidt sær status i dette forum pga. vores nationalitet, så tror nok, at de så lidt op til sig… måske gjorde de dog ikke hel bagefter, i hvert fald må jeg være danskeren, som ikke kan lave danske julehjerter, ikke spiste danske spandauer og ikke kan lide dansk risalamande. Specielt projekt julehjerte skulle vise sig at være katastrofe.

I min gruppe starter jeg fint ud og viser, at man lægger papiret dobbelt og klipper en bue (forestil jer denne scene mens jeg nynner Jørgen Clavin). Efter jeg har klippet, kan jeg mærke i mig selv, at det her kan gå galt… for hvad fanden er det, at man gør nu? Men jeg bevarer selvfølgelig min coolness og nynner videre, klipper tre hakker ind (beroliger mig selv med, at tre hakker er et let enkelt julehjerte) og så skal jeg fletter. Jeg prøver, men ak min nynnen må stoppe, jeg bliver rød i hoved og må le ”ha ha det er godt nok mange år siden”, forsøger at få deres forståelse og prøver igen… det lykkes stadig ikke. Pludselig rejser en af pigerne sig for at gå hen og få hjælp af en anden gruppe, og så indser jeg, at jeg må få fat i den lærerinde, så hun kan vise min gruppe, hvordan man gør. Men ærligt talt reddet jeg den faktisk ret godt, da jeg efter lærerindens hjælp præsenterede dem for musetrappen og droppede projekt hjerte. Jeg siger, de var solgte… For dem var musetrappen også hel klart en mere overskuelig udfordring, og da de ikke havde set dem før, var de lige så begejstret, som os børn, der ikke kunne lave julestjerner af strimlerne i folkeskolen J Efter julehyggen var der dømt klovn, hvor Niels og jeg havde lovet at lave en kort præsentation. Det vigtigste var nok at pointere, at filmen klovn ikke handler om en cirkusklovn, som flere af dem troede J

D. 14. december skal Niels og jeg endnu engang holde oplæg for flere af dem som en del af deres undervisning i faget forretningsdansk. En aftale Niller har fået etableret og som jeg synes er hel perfekt, da vi skal snakke om dansk virksomhedskultur kontra lettisk, som er ret relevant i forhold til mit uni projekt – win win!!

Win win var julebazaren også i dag. Vi fik solgt masser af varer, hvortil jeg må pointerer, at specielt min kanelkage gik som varmt brød…. De var tovlig tossi med den – og den blev som det første udsolgt … men okay den var vel også det billigste, som vi havde på standen – ha ha måske letterne ikke havde råd til andet J Men vi fik nu også solgt meget andet og jeg fik også købt en hel del. 500 kr fik jeg mindst smidt i velgørenhed, men så fandt jeg altså også et lækkert tæppe, som udgjorde halvdelen...og hey julen er vel også tiden, hvor man skal hjælpe de svage - ergo det er okay, at du har brugt penge Kamilla :) Vores 15 termojakker var ikke hel nemme at komme af med, men heldigivis kom en japaner forbi og fik øje for sagen... og en japaner kommer sjældent alene, så straks var der en gruppe :) Der er dog stadig jakker tilbage og jeg sender gerne pr. postordre, hvis det skulle have interesse :)

Alle de nordiske ambassadører deltog, der var masser af spændende stande, Michael og jeg fik hilst på Dinamo Riga spillere …. Og Chris Holt (målmanden) huskede så udmærket godt vores aften på Donagans med Kristina Madsen… hvad mere kan man ønske sig, det skal hel sikkert nok blive en god jul J

Kamilla Fuglsang - Riga