Kamilla Fuglsang - Riga: Sport, kulde, tærte og blokfløjte

Så kom den – sidste søndag i Riga og dermed sidste reportage fra mig. Det er jo hulens underligt og både trist og rart. Det halve år herovre er godt nok gået stærkt og har været hel fantastisk, men samtidig er det også ret okay, at skulle sige hej til Danmark igen… og ikke mindst til alle jer - Jeg savner det faktisk J

Pt. er jeg netop blevet færdig med at cleane lejligheden, så den er klar til, at dens nye beboere Rikke og Jens ankommer i aften. Nedpakningen i kufferten har jeg endnu ikke kunne overskue, så det får lov at vente en dag eller to endnu…. Jeg ved allerede nu, at det bliver et problem at få alle mine ting til at være der, hvorfor jeg nok er lidt bevidst i min udskydelse af nedpakningen…- Magter ik’ det brak J

Siden sidst er jeg snart blevet udlært eskimo – i hvert fald føles det sådan. Vi har kronisk minus grader… og ikke bare et par stykker af dem men minimum hele to håndfulde eller flere. I dag så jeg et termometer på minus 12 grader, så brok jer ikke over kulde i Danmark. I går kom jeg for første gang til det punkt, hvor jeg ikke længere kunne lade sne og minusgrader være en undskyldning for ikke at løbe, så løbeskoene blev luftet for første gang herovre siden jeg kom tilbage fra jul… og ved I hvad jeg så? Midt ude på den store kanal sad to fiskere midt på isen og fiskede. Når man tør sidde der, så ved man, at der ikke er tale om frostvejr for sjov, de er jo torvelige tossi :) Jeg priser mig lykkelig for, at den kulde først er kommet her i januar og jeg dermed ikke får lov at mærke den alt for længe.

Endnu engang har det været lidt af en sportsuge med både håndbold og ishockey. Mandag var Niller og jeg endnu engang at finde til håndbold hjemme hos Michael, hvor vi dog valgte den nemme løsning og bestille mad udefra frem for hjemmebageriet. Hyggelig aften og en sejr – perfekt..ja tak J

Tirsdag var det Dinamo Rigas tur til at gå på isen. Det Danske Kulturinstitut har fået en praktikant Charlotte, som vi havde inviteret med til kamp. Derudover mødte vi i beruset tilstand en ny dansk tilflytter til vores sidste ”Tour De Baltikum” (Troels), som også var inviteret med til kamp. Inden kamp tog vi en spisning med de nye Riga folk på Michaels restaurant Sveiks, som vi har hørt meget om, men aldrig fået prøvet… Det er hermed sket. Dinamo Riga lagde stilen og tog første periode 3-0, hvorefter det dog gik galt. Det endte med straffekonkurrence og heldigvis klarede Chris Holt den, så vi kunne gå glade fra Arenaen med en sejr.

Onsdag var det så tid til den fantastiske håndbold dag, hvor Danmark jo pludselig mod alle odds gik videre til semifinale. Michael og jeg havde planlagt aftensmadsprojektet hed tærte – eller jeg havde planlagt. Michael er i oplæring i madlavning, hvor jeg skulle mene, at jeg er en okay kyndig læremester… men jeg tog gruelig fejl. Jeg startede stolt med at vise opskriften på en helse porrer/broccoli tærte, hvor vi dog var gået på kompromis med opskriften og havde tilsat skinke J Da Michael i dette madforhold er praktikanten, var fordelingen klar. Jeg ordnede grønsager og han lavede tærtedej. Da Michael er under æltningsprocessen kigger han forvirret op med mel over alt, og spørger, om det virkelig kan passe, at der skal være så meget mel frem for væske… ”Ja ja det er hel normal for en tærtedej" lyder mit svar. "Den er usammenlignelig med en bolledej”, hvorefter jeg iler videre med porrerrensningen. Lidt efter kigger Michael igen op med samme mængde mel over det hele og en meget usammenhængende dej: ”Er du hel sikker på dette er normalt for en tærtedej Kamilla?”…. ”Ja ja bare ælt for satan”. Efter jeg er færdig med grønsagerne og måske faktisk tager mig tid til at se over på Michael, ser jeg nærmere en skål med mel frem for tærtedej. Her må jeg overgive mig: ”tilsæt noget mere vand. Det der er ikke normalt”. Det gør han og til sidst hænger dejen sammen, men det var en dej, som var sej som bare pokker… og samtidig en dej, der var hel ubrugelig, da den ikke kunne rulles ud.

Okay enhver praktikant i et nyt fag kan have starts problemer, så min konklusion blev, at vi startede forfra med mig som dejmester… ”Hallo, hvor svært kan det være!” Stilsikkert gik jeg i gang og afmålte det hele – hvorefter det var mit hoved, der måtte kigge op fra æltningen med mel overalt. Konklusion: ”Der er noget galt med opskriften. Michael vær sød at google en ny opskrift”. En ny opskrift med masser af smør blev fundet, projekt helse tærte blev droppet og vi startede forfra. Den "gu gammeldaws tærtedej" blev lavet – faktisk blev der lavet to, for den var jo så lille, at den ikke engang kunne dække et halvt tærtefad... og endelig kunne vi fylde fyldet i tærtefadet. Aldrig har jeg været så lykkelig for at få en tærte i ovnen… for må godt nok indrømme, at det var et helvedes projekt at være chef for, når alt går galt som dette og maven samtidig rumler + den altafgørende håndboldkamp mellem Polen og Tyskland kører i baggrunden. Ingen god historie uden happy ending – tærten blev præcis færdig til Danmarks kamp og den blev gu’! Dog mente madpraktikanten ikke, at der var behov for, at det lånte tærtefad blev i hans lejlighed. Han er vidst skræmt for altid - og ærlig talt jeg laver heller ikke selv en tærtedej foreløbig J

Torsdag var det så Niels og jeg, der for alvor fik lov at mærke, at vi er praktikanter, hvis vi skulle være i tvivl J I forbindelse med Danmarks EU formandskab havde Det Danske Kulturinstitut planlagt et blokfløjte ”flash mob”, som der egentlig ikke var meget ”flash mob” over. 165 små lettiske børn skulle spille ABC-sangen midt på domkirkepladsen – hvilken happening J Nu snakker vi jo to håndfulde minusgrader, så gudskelov havde kulturinstituttet fået ondt af de små mennesker, hvorfor de havde indkøbt 35 L juice, der skulle varmes og serveres i kulden – og her kommer praktikanterne så ind i billedet. For hvem skal dog stå og servere denne juice i kulden? Selvfølgelig praktikanterne (Hva’ har man dem ellers til) og derfor måtte Niels og jeg hjælpe kulturpraktikanten Charlotte med juiceuddeling. Det var KOLDT, men hvor var vi populære… Endda så populære, at en hjemløs pludselig kom hen og stak os 20 santimer i håb om, at han kunne købe en kop med. Til trods for kulde og medlidenhed for de små fingre, der skulle håndtere blokfløjterne, var det egentlig en meget sød oplevelse… selvom jeg endnu engang har slået fast, at jeg ALDRIG skal være pædagog. Jeg fik jo stress af alle de børn, som først ikke kunne forstå, at de ikke kunne få juice før efter blokfløjtespillet, og dernæst ikke kunne forstå, at der kun var en kop juice til hver.

I kan se det lille event her: http://www.youtube.com/watch?v=d1RT0geYnts

Fredag var sidste dag som rigtig praktikant, da vi har Rikke og Jens med på job i næste uge. Fredag var derfor dagen, hvor der var planlagt officiel afsked med ambassadens folk. Niller og jeg serverede det store morgenbord med lækre oste, frugt, chokolade og champagne. Inden da var der tid til fælles fotoshoot, så vi aldrig glemmer hinanden. Det var en hel perfekt afslutning med tale fra Per og det hele J Fredag awten endnu engang håndbold hjemme hos Michael, der samtidig havde fået besøg af sin Pappi denne dag.

Lørdag var Thea, Niller, Michael, hans Pappi og jeg til min og Nillers sidste Dinamo Riga kamp for denne gang. Arenaen var fuld hel op, så forholdene var i top bortset fra det ikke blev til sejr. Efterfølgende var jeg med Michael og Pappi ude og spise og så godnat.

I dag har jeg været i fitnesscenteret, sikkert også for sidste gang, da vi nu har Jens og Rikke boende det sidste stykke tid. Så var der lejligheden, som der skulle rengøres, hvilket blev mit projekt og nu er der bloggen J Om lidt smutter jeg til koncert med Michala Petri, der også er et arrangement i forbindelse med Danmarks EU formandskab… Ved ikke hvorfor vi i Riga har valgt blokfløjten af alt som tema. Det er ret skidt med denne koncert, da jeg jo hellere vil over og se håndbold finale. Jeg håber derfor på at kunne lave en sniger under koncerten, så jeg får bare lidt håndbold med også J

Jeg har travlt, så må smutte nu – men vi ses jo snart – og hey tak for I har taget jer tiden til at læse med… I er skønne hver og en J

Kamilla Fuglsang - Riga (for aller sidste gang)