Step, håndbold og hygge skyllet ned med vodka

Kamilla Fuglsang – udstationeret korrespondent og stepperen, der altid snurrer modsat vej af alle andre i holdsalen. Dagens lærdom: ” step, bevægelses koordination og snurre rund det er bare ikke mig og derfor bør jeg holde mig væk fra sådanne hold!” Jeg har før praktiseret at være på søndagens stephold herovre, men efter dagens time husker jeg, hvorfor det er meget længe siden, jeg sidste har deltaget i dette hold.

Det starter altid blidt med en march på stedet og de simple trin, hvor sin selvtillid er høj og man tænker:” Du gør det sku godt”, når man ser sig selv ind i spejlet. MEN så sker det: instruktøren siger noget, som man ikke forstår og pludselig nærmest danser alle kvinderne over deres stepbænk, mens der står en Kamilla Fuglsang tilbage med stirremund og tænker: ”Hvordan fa’n gjorde de det?” Når man har stået tilpas langt tid med stirremund, tror man, at man har tjek på, hvordan de gør. Man vælger herefter at afprøve det. Det virker, man bliver stolt, hvorefter det nitten er, at man erfarer, at den øvrige holdsal er 10 minutter længere henne i programmet, hvorfor de nu laver en hel anden øvelse end den, man selv har gang i…. Ja ja 10 dage igen og så er jeg i Danmark. Grin bare af mig stepdamer , jeg forstår jer alligevel ikke J

Ud over dette har været ugen, hvor jeg har fået genfrisket genopfrisket træningsstandarten i Riga, hvilket har budt på mange gensyn med min holdmakker i g-streng, som jeg forsøgte at berette om sidst, har det også været ugen for hygge, hygge og hygge, hvilket især skyldes EM i herrehåndbold.

Eftersom Niller og jeg ikke kan se direkte dansk tv på vores computere, er vi nødt til at indlogere os som faste gæster hos Michael, når der skal ses håndbold. Ja og når man så alligevel skal være i hinandens selskab, kan man jo lige så godt lave det til en hyggestund af de store. Dette har betydet, at hver håndbold kamp har været lig fælles madlavning. Michael har haft ønske om at lære at bage, hvilket Niller og jeg nu har gjort vores til. Således betød den første håndboldkamp i ugen hjemmelavede burger, mens den næste betød friskbagte boller med ”wust”. Fantastisk mad, selvom bollerne blev en smule underlige som følge af, at man lader drenge gå i et supermarked alene. Resultatet var, at de fremskaffede solsikkekerner til bollerne, var en smule underlige… eller skal vi sige popcornagtige. Jeg har valgt at tro på dem. ”Man kan ikke få almindelige solsikkekerner i Letland” J Ud over håndbold betyder disse aftener også Yatzy, da vi har en større dyst i gang … og her må jeg sige: Nok kan det være, at jeg ikke kan håndterer en stepbænk, men et raflebæger det er jeg lidt af en knag til.

På kontoret har Kerija og jeg som altid travlt… men ikke så travlt, at vi ikke stadig hygger os oppe kvisten, hvor kontoret er placeret. Jeg må nok også indrømme, at sit motivationsniveau falder lidt i forhold til arbejdsopgaverne, når man ved, at man kører på de sidste uger, således man alligevel aldrig når at se det endelige resultat af opgaverne. Det er så nemt i stedet at sige, at det må være en opgave til den nye praktikant J Derfor bliver dagens vigtigste opgave istedet at beslutte, hvor dagens frokost skal fortæres, da man pludselig får travlt med at afprøve alle de spisesteder, som vi tidligere kun har snakket om at prøve J

Weekenden har som den øvrige uge stået i hyggens tegn. Det føles virkelig fantastisk ikke at have noget uni projekt at bruge weekendens timer på J Fredag aften havde Per inviteret Michael, Niels og jeg ud at spise som en slags afslutningsmiddag. Per kender alle de gode ukendte restauranter og hvilket festmåltid vi fik. Det var en ’amensk’ restaurant og Pers ekspertområde, da hans kone har familie her. Per tog sig derfor af valget af forretter og tror faktisk ikke, at der var noget valg, for han tog jo bare dem alle. Den ene forret kom ind efter den anden, hvorefter vi delte og smagte af de hele… Så lækkert.

Ingen spisning med Per uden vodka til maden, så selvfølgelig fik vi både vodka, vand og vin til. Herefter var hovedretten vores valg og til sidst kaffe/the. Vi var mere end mætte, da vi forlod stedet, hvorefter aftenens afslutning for os unge mennesker blev en cola og øl på den ”lokale” inden sengetid J

Lørdag hyggede vi igen hos Michael med madlavning, håndbold og selvfølgelig melodi grandprix J Ja og nu er det så søndag.

Efter steppen i dag fik vi lidt af en overraskelse hjemme i lejligheden. Da omklædningsforholdene er en smule ulækre i fitness, tager jeg altid badet hjemme. Jeg står under bruseren og tænker, at den er lidt underlig. Efter badet vil jeg koge nogle rosenkål, hvor jeg gør den erfaring, at vi ikke har noget vand. Katastrofen er ikke stor, da vi køber vand på flaske herovre. Ingen bekymring jeg har vand på flaske at koge i. Katastrofen bliver først rigtig stor, når man erfarer, at vi to timer senere stadig ingen vand har. Der er stor opvask fra middagsmaden (med mit forbi for opvasker, er det lidt af en katastrofe), men endnu værre er tanken om, at man hverken kan skylde ud eller vaske hænder efter toiletbesøg. På gaden er de netop påbegyndt rørarbejde samme morgen, hvilket er forklaringen til det manglende vand. Men ærligt tal, man kunne da godt lige have sat en seddel op og advaret eller valgt en dag , hvor folk er på arbejde… Typisk Letland: Lad os kotte alt vand i en lejlighedsblok en søndag.

4 timer senere og stadig ingen vand – og en Kamilla Fuglsang, der skal tisse… 5 timer senere stadig igen vand og en Kamilla Fuglsang, der skal tisse meget. Når man ikke ved, hvornår vandet kommer igen, hvis det overhovedet kommer igen, er jeg ikke meget for at tisse uden at kunne rykke ud. Derfor måtte jeg tage turen til shoppingcenteret tæt på lejligheden, tage elevatoren til 4. etage, betale 20 santiner og få lov at benytte deres kundetoilet. Hallo det var mig, der havde en nytårsfortsæt om at spare. Jeg har ikke afsat penge til toiletbesøg i budgettet J

Efter en parktur/ gåtur i snevejr med Michael og Niels sidst på eftermiddagen, var der heldigvis igen vand, da vi vendte hjem her til aften. Var ellers allerede blevet nervøs for en manglende morgenbad i morgen tidlig…. Jeg skal aldrig udstationeres til et land uden vand J

Næsten kun en uge og I har mig hjemme igen… Det føles så mærkeligt.

Kamilla Fuglsang- Riga