Fuld aktivitet, snue og Skt. Peterborg

Håber ikke I sad oppe hele natten i går og ventede på Kamilla Fuglsangs optræden – bilder mig selvfølgelig ind, at I gjorde J Sagen er, at jeg endnu engang har været udstationeret for at rapportere – ikke i Tallinn som sidst men nu i Skt. Petersborg. Da vi først kom hjem meget sent søndag, har jeg måtte ændre sendetiden til i dag mandag J

Inden Skt. Petersborg tager vi lige ugen, der gik. Det har nemlig været en uge med ret meget aktivitet. Tirsdag skulle landskampen stå mellem Danmark og Norge - og den kamp bestod jo med stil. Danskergruppen fra facebook + en hel masse andre danske var klar, ligesom Thea og en masse nordmænd også var. Pubben Donogas var klar med fjernsyn og øl og dermed var stemningen i top. Jeg havde desuden været på udkig i praktikantlejligheden, hvor der mellem alt ”lortet” i skabene dukkede en Danmarkshat og en mariehøne hjelm op – og dermed kunne Niels og jeg gå all-in og reklamerer med vores danskhed. Ikke en hatteudklædning Niels var med på hjemmefra, men jeg sneg dem ned i tasken, og da jeg først tog danskerhatten på kom Mariehjelmen sjovt nok også i brug J Når kampen ender 2-0 til Danmark, er det jo slet ikke en dum idé at skilte med sin nationalitet – selvom ikke alle forstod budskabet – i hvert fald mødte jeg en gruppe fulde folk på vej hjem, der gav kommentaren ”Oh already christmastime” – der er så meget udlændinge og specielt de fulde slags ikke forstår J

Onsdag, dagen efter fodbold, bød på min første arbejdsdag udenfor Ambassadens murer. Der var nemlig Riga Food, som er en stor fødevaremesse. Ambassadørbilen med de viftende dannebrog på siden tog derfor turen til messe, hvor Per, Inese, Ineses nye afløser og jeg skulle gøre vores visit. Ineses går på barsel d. 19. september og den nye handelsrådgiver Kaari starter d. 1.- oktober. I denne uge har hun derfor haft et par dage i oplæring hos Inese. Hun virker jo heldigvis ligeså sød som Inese, så hun skal nok blive fin at dele kontor med J Vi fik besøgt messen – ikke den dummeste messe at skulle besøge – der var smagsprøve på smagsprøve…. Det sjove var, at der virkelig var mange stande, hvor de kun snakkede russisk – hvilket betyder, at man ikke på samme måde føler sig forpligtigede til at snakke med dem, som man gør, når man I sin lækkersult rækker ud efter et stykke Kohberg bolle i Bilka, hvorefter man bliver nødt til at høre om denne Kohbergbolle for til sidst at måtte smide 2 poser for 25 kr. ned i vognen. I stedet var det bare tage smagsprøven, sige ”What is it?”, for herefter at få et opgivende udtryk for demonstratricen- og så guffe videre J Til trods for messens størrelse var der kun en dansk virksomhed repræsenteret – nemlig Dan Sukker, som de sælger i alle supermarkeder hernede – men det er vel heller ikke den dummeste virksomhed, når det nu skal være: En Glyngøre sild eller en dansksukkerkage smagsprøve – den er ikke svær J

Onsdag aften var Thea, Niels og jeg til Expat-dinner på en indisk restaurant. Jeg havde af uforklarlige årsager fået en invitation fra en Matt- som stadig er os lidt af en gåde, hvorfor jeg netop havde fået. Men indisk mad siger man jo ikke nej til, så jeg havde takket ja med den bemærkning, at Niels og Thea også skulle inviteres. Maden var god, pladsen var træng og vi fik hilst på hr. Matt og en hel masse andre aldrende forretningsfolk. Ærlig talt vi var lidt malplaceret – og da jeg samme dag var vågnet op med en snue, var min undskyldning for at forlade selskabet tidligt heldigvis ret god. I dag tikkede der så endnu en invitation ind fra Matt, denne gang var det til en spa-aften – men vi er vist ret enige om, at malplaceringen sidst vil være endnu mere malplacering i en spa.... 3 praktikanter og en stak afdankede forretningsfolk – ellers tak J

Til trods for jeg forlod det indiske selskab tidlig, hjalp det ikke mod nogen snue. Torsdag var bare endnu værre og jeg måtte smutte 3 timer før fra arbejde, da Inese og jeg var enige om, at jeg skulle være frisk til Skt. Petersborg. Til trods for næsespray, halsbolsjer, hovedpinespiller, en tur i svømmehal og sauna slap jeg ikke for denne snue, som jeg derfor måtte medbringe under min weekendrejse.

Fredag klokken alt for tidlig morgen var der afgang med flyveren mod Skt. Petersborg. Fra lufthavnen blev vi bragt til vores hotel med en taxachauffør, der snød os alt for meget. 1000 DKK for en taxatur – efter brokken endte vi på 600 DKK. Til sammenligning gav vi højst 20 DKK søndag, da vi skulle fra hotellet mod lufthavnen, da vi her benyttede os af offentlig transport. En idé Niels allerede havde, da vi landede i Skt. Peterborg, men vi piger afviste med den forklaring, at det var for besværligt… Vi blev klogere søndag - desværre til Niels’ fryd.

Vores hotel var virkelig luksus – 5 stjerner og de var fortjent. Til trods for denne luksus og en fantastisk seng, kan man jo ikke være på ferie og så ligge syg…. Så snuen måtte trodses og en temmelig hængt Kamilla Fuglsang måtte mane sig op til storbys ferie. Niels og Thea har en temmelig stor interesse for politik og historie – et område, hvor mine interesser ikke hel kan være med. Jeg fulgte dog mine guider det meste af tiden – vi så kirker og kirker, Vinterpaladset, Petershof og andre ting, som jeg ikke husker navne på, hvis jeg nogensinde har kunnet disse navne J Men flotte bygninger og slotte – det må man give… Jeg fik fortalt en masse historie fra mine to guider om alle seværdighederne, så slet ikke så tosset en alliance. Lørdag måtte jeg dog melde mig ud af guidernes samvær…. Jeg havde læst om et kæmpe indkøbscenter – og bedst af alt, jeg havde læst om en TopShop i dette center. Hvis ikke der skal være indlagt shopping på en storbys ferie, hvornår skal der så? Og hvis man ikke skal besøge en Topshop, når man endelig har chancen, hvornår skal man så? Jeg lod derfor Thea og Niels få kunstmuseet for sig selv, mens jeg trods min hængte tilstand begyndte mission ”Find Topshop”.

En mission der virkelig ikke var nem…. Jeg gik og gik og gik (oven i købet med 2 vabler på hver lilletå og et par sko, som jeg lover mig selv ALDRIG mere skal med på storbys ferie). Til sidst tænkte jeg: "indse det Kamilla, der bliver ingen Topshop" – men så sker det, at jeg drejer mit hoved 90 grader mod Øst, og der ligger det – et stort kæmpe paradis af et indkøbscenter. Her tænker jeg: "dette er skæbne, så tæt på at vende om og så ser du det." Dette kan selvfølgelig også kun betyde, at det er fuldstændig lovligt at gå ind og shoppe amok…."hmm men Kamilla, du har jo kun flybillet til et stk. håndbagage, som allerede er hel fuldt op." Tanken strejfer mig men så: "Vissevasse – man kan vel bare rejse hjem i flere lag tøj, så er den begrænsede bagagemængde ingen problem"- og så var det ellers bare give sig i kast med herlighederne. Jeg startede selvfølgelig med Topshop- og hold nu op der var lækre sager. Der var en kjole, der var så lækker, at jeg trods min snue stod i omklædningsrummet med fuld selvtillid – kunne man lige have en god mås i den kjole J Resultatet var derfor en happy Kamilla på vej mod kassen i TopShop med en bunke af tøj – her sker da så bare det, at glæden bliver afbrudt. "Visakort ikke accepteret – 1. gang, 2. gang og 3. gang"- Hvad?? Rolig nu… Ingen panik, ifølge ekspedienten er der en hæveautomat på stueetagen. Kamilla Fuglsang i fuld fart ned af rulletrapperne og hen til nærmeste hæveautomat – der desværre viser sig at være en hæveautomat, som heller ikke kan lide mit Visakort. Her må jeg så bare indse realiteten: Jeg må forlade dette fantastiske sted uden en eneste pose. For ligesom at understrege den nedtrykte stemning styrtede regnen selvfølgelig ned, da jeg trådte ud af den store glasdør fra indkøbscenteret – ægte Bridge Jones stil. Jeg kom derfor hen til Thea og Niels over en time for sent, våd, vableøm og værst af alt med et ikke brugbart Visakort. Alligevel er det lidt happy ending, for når jeg tænker tilbage, er jeg egentlig glad for, at jeg har sparet de penge – så lækker var den mås alligevel ikke J - og mit Visakort virker altså fint i Letland, jeg afprøvede det i Supermarkedet i dag… Konklusionen er derfor, at det bare er Rusland, som er mærkelig. Thea var nemlig udsat for det samme i en hæveautomat.

Dronningen og Prinsen var i Skt. Peterborg samtidig med os. Desværre kom vi for sent til at overvære hendes officielle gøremål fredag, og dermed så vi kun hele kortagen af politibiler, regentparrets bil osv., da vi var på vej ud for at se dette gøremål (Hun skulle ligge en blomsterkrans). Til gengæld fik vi et virkelig godt tilbud søndag, da jeg fik en sms fra en af praktikanterne i Skt. Petersborg. Hun tilbød, at vi kunne komme med ombord på Dannebrogs føleskib Thetris, da praktikanterne i Skt. Petersborg skulle dette. Selvom man tilsyneladende er en populær rapportør, kan man jo desværre ikke det hele, og grundet vores flyrejse hjem søndag aften, måtte det desværre blive et afbud.

I stedet tog vi derfor i lufthavnen, hvor vi fløj hjem d. 11. september 2011 – 10 år efter en forfærdelig tragedie… Jeg var faktisk en lille smule skæmt over flyrejsen, da datoen gik op for mig – men heldigvis landede vi sikkert og godt i Riga lufthavn J

Kamilla Fuglsang – Riga.