Tallinn, shots og Ambassade travlhed

Jeg byder velkommen til ugens reportage – bragt direkte fra en bus mellem Tallinn og Riga. Det er slet ikke så tosset med en 4-timers bustur, når man rejser på Business Class og dermed har både bord, strømstik, internet og servitrice med om bord… specielt ikke når man ikke har givet en eneste flad øre for denne rejse- endnu engang tak til Per og hans sponsorbilletter J

Hvad sker der i Tallinn siden Kamilla Fuglsang nu må til at rejse efter hendes nyhedsopdateringer? Jo ser I, der sker det, at Kamilla og Niels har gennemført første etape af ”Tour De Baltikum”. Det er en praktikant tradition, der går ud på, at man I sin praktikperiode besøger de øvrige danske praktikanter i De Baltiske Lande... Kort tid efter praktikstarten fastsættes tre weekender for touren og hermed er vi nu i gang J I år har vi valgt at udvide ”Tour De Baltikum” med endnu et medlemsland i form af Finland J

Hvad har I så oplevet i Tallinn? Vi har oplevet shots, shots, shots og atter shots. Jeg må virkelig sige, at jeg har oplevet en bar ”shooters” med et helt genialt koncept, som vi burde få indført hjemme i gaden. Konceptet går ud på, at man åbner en bar, hvor man i stedet for et drinkskort laver et shotskort. Dette er ikke gajol, tequila og fisherman, som shotsene vi kender fra gaden. I stedet er dette shots, som der egentlig bare er mini drinks, og derfor smager godt. Det betyder også, at man i stedet for et par drinks kan nå at smage en hel masse forskellige, fordi portionerne er så små J Shotskortet er opdelt i 4 kategorier alt efter mængden af alkohol, så der var lige fra beginners til de stærke…- dermed har man også lidt mulighed for at styre alkoholmængden, men også kun lidt – en kontrol vi praktikanter dog ikke havde, da vi lavede et koncept om, at vi alle skulle bestille 10 shots af en bestemt slags. Herefter skulle vi have alle disse 80 shots ned på bordet, hvorefter vi skulle igennem dem fra en ende, så vi kunne smage på, hvad hinanden havde bestilt… behøves jeg at sige, at det var nogle mere eller mindre afdankede praktikanter, som der vågnede op i dag.

Ud over shotsene oplevede jeg også en turistattraktion i Tallinn…- men det var også den eneste, som jeg havde mål om hjemmefra, da jeg vidste, at Niels og jeg ville have under et døgn til at opleve Tallinn. De andre praktikanter tog til Tallinn allerede fredag efter job, men da Niels og jeg skulle med ambassaden til verdenspremiere på operaen ”War sum up” fredag aften, kunne vi først sige hej til Tallinn lørdag kl. 16- og vi har allerede måttet forlade Tallinn i dag kl. 11.35. Det har også betydet, at de øvrige praktikanter havde haft tid til at lege turister i Tallinn inden vores ankomst. Efter Rigas ankomst til Tallinn tog vi alle på vinbar til trods for, at ingen af os havde forstand på det vinkort. Men med tjenerens hjælp fandt vi frem til en hvidvin og en tilhørende gang Ravioli- et lækkert og hyggeligt sted..-eneste problem var bare, at portioner var meget små, og ikke egnet til mennesker, der efterfølgende har planer og alkohol og bytur. Inden vi gik på shotsbar senere, måtte vi derfor lige aflægge endnu en restaurant visit, så vi kunne få os en omgang dessert… en omgang pandekage med is og bunden var lagt J

Shotsbaren var et hit, som I nok fornemmer og stort set resten af natten blev afholdt her- her var der ingen problemer at at læse kortet modsat vinkortet tidligere på aftenen. Mit turistmål var at se stedet, hvor det siges, at det danske flag i sin tid faldt ned fra himmelen… og til trods for, at hele den øvrige forsamling havde set dette sted før (De andre samme dag og Niels under et tidligere besøg for et halvt år siden i Tallinn), skulle der ikke meget overtalelse til efter en omgang shots… Så kl.3 om natten tog vi alle til danskerflaget og mindesmærket og hermed kunne Kamilla Fuglsang krybe til køjs som en beruset og glad Tallinn-turist J

Min øvrige uge har budt på, ja faktisk en masse arbejde. Inese og jeg har faktisk haft en smule småtravlt – utroligt som man pludselig kan gå fra en virkelig stille uge til en "busy busy" uge. Jeg har været i gang med min promovering af vores energi- og miljømesse i oktober. Derudover har vi haft to virksomheder, der har betalt os for at lave rapporter. Inese og jeg har fordelt disse virksomheder mellem os, hvilket betyder, at jeg har skullet tage mig af en dansk virksomhed, som der sælger brugte maskiner til konstruktion og byggeri (gravkøer, dumpers og en masse andre maskiner, som jeg ikke aner, hvad man præcis bruger til). De ønsker at sælge disse brugte maskiner til virksomheder i Letland, som der sælger eller lejer disse maskiner ud til kunderne. Jeg har haft til opgave at finde mindst 15 af disse virksomheder i Letland, ringe til dem, hører lidt om virksomheden osv., så jeg er sikker på, at de matcher den danske. Det har været noget af en oplevelse med disse opkald. Nogle er virkelig søde og gode til engelsk, men jeg har også oplevet en, som var så svær at forstå, at jeg måtte kaste røret over til Inese. Andre smider på, når de ikke forstår engelsk eller siger som det eneste ”call later”…. Når man så siger ”when?”, er svaret, ”Call later” ….dut dut dut- og så var det rør også lagt på. Men heldigvis har det været mindretallet, og de fleste er nemme at kommunikere med.

Som I måske kunne fornemme, havde jeg en søndag i sidste uge, som der virkelig stod i Nynne-tegn. Jeg troede kun dette skulle forblive søndag, men mandag var ingen undtagelse. Da jeg vil påbegynde min opgave og kontakte den første virksomhed, som der sælger brugt byggeudstyr i Letland, sker dette lidt blondine uheldige. Jeg tager telefonrøret og begynder at indtaste telefonnummeret, i samme sekund ringer der en telefon. Dette er telefonen på skrivebordet, der står overfor mig, hvor der på grund af nedskæringer ikke sidder medarbejdere mere. Inese bliver vældig overrasket, da det går op for os, hvor denne ringelyd kommer fra. ”It must definitely be wrong number – nobody call that phone” – sådan tolker Inese i hendes udbrud denne sag. Jeg tager selvfølgelig den ringende telefon… men ak ingen siger noget. Jeg lægger derfor røret på, og fortsætter mit eget opkald. Endnu engang bliver jeg afbrudt af telefonen overfor, der igen begynder at kime og Inese der siger ”Ohh??”. Kamilla Fuglsang tager den ringende telefon…. ”Hallo it is Kamilla from the Danish Embassy Riga, Hallo?...hallo?....HAAALLLOO?” Men ak ingen svar. Nå videre til arbejdet, så jeg fortsætter for 3.gang min opringning, men dælme om man ikke bliver afbrudt af samme ringende telefon igen…. I stedet for at opgive min egen opringning endnu engang, tager jeg simpelthen begge telefonrør op til hvert sit ører (Man er vel kvinde og kan multi-taske). Den ringende telefon er selvfølgelig endnu engang telefonfis og ingen siger noget… Eller det vil sige, telefonen siger noget, da jeg vil præsenterer mig selv i det rør, hvor jeg tror, at jeg netop har kontaktet en lettisk brugt forhandler, for i den ringende telefon hører jeg nu mig selv. Og her bliver jeg så bevidst om min Nynne-brøler… jeg har glemt at trykke 0 for at ringe ud af huset. 38, der er det første cifre i telefonnummeret til den lettiske virksomhed, er også lokalnummeret til telefonen på det ubemandede skrivebord overfor… og dermed er jeg selv den skyldige telefonfis mager. Når man erfarer sådan noget, er det man ønsker, at man havde siddet på et kontor for sig selv…men i stedet var der ingen anden udvej end at involvere den forvirrede Inese i det komiske – og hermed er I nu også delagtiggjort .

I torsdag startede den nye politiske rådgiver, der er en nyuddannet dansker, som selv var politisk praktikant på ambassaden for 2 år siden. Skønt med et nyt ansigt og dermed har Niels og jeg også fået en frokostmakker. Samtidig har det også betydet, at vi i fredags aftalte, at vi ville afprøve koncept fredagsbar på Michaels kontor.. Det var faktisk et okay hit, i hvert fald mødte alle op – både danskere og lettere. Det skal dertil også siges, at vi mødtes en halv time før fyraften, for da klokken slog fyraften, var alle hurtige til at forlade stedet. Torsdag morgen var der også tid til fælles samling, da vores chauffør Janis, var blevet bedstefar for 4. gang, så han havde poppet hvidvinen op og smurt laksemadder, super hyggeligt selvom hvidvin er en noget uvant måde at starte morgenen på, lige når man møder ind – men skal der være fest, så lad det være fest J

I denne uge har der også været ansøgningsfrist for nye praktikanter, så der er blevet læst ansøgninger – og vores afløsere er hermed fundet…. Lidt skørt når man selv føler, at man kun lige er startet J

Kamilla Fuglsang- Riga

September måned er kommet - og derfor gør jeg mig nu for alvor klar til kulden (og mutsis advarsel om 10 grader allerede for september)... Derfor har jeg også investeret i disse lækre vinterstøvler, som jeg lige måtte vise jer :)