Hverdag, kage og afsked

10-9-8-7-6-5-4-3-2-1…… Kamilla Fuglsang Riga er klar J Denne uge uden udstationeringer og dermed en ren Riga opdatering. Derfor får I også allerede opdateringen i dag lørdag, da jeg vurdere, at jeg alligevel bare skal lave projekt søndag og dermed ikke oplever noget spændende at rapportere om - faktisk har det bare været ren hverdags uge. Ingen udstationeringer betyder også, at jeg nu endelig har kunne undvære mit pas for et stykke tid, således processen om at søge opholdstilladelse nu er sat igang. Jeg regner med den går igennem, således min næste rapportering ikke er fra Danmark.

Mandag og tirsdag bød på ren hverdag uden vilde udskejelser. Mandag aften begav jeg mig på en body bike time til trods for, at jeg forinden havde svoret mig selv, at alt andet træning er bedre end body bike timer i Letland. Da jeg de øvrige gange ved lettisk body bike, har taget mig selv at blive alt for irriteret over instruktørernes mærkelige akrobatikøvelser på cyklen, havde jeg tænkt, at det var bedst at praktisere andre former for træning. Men på den anden side jeg har jo pakket mine spinningssko med fra Danmark, og kan på ingen måde indrømme, at jeg har pakket en eneste unødvendig genstand ned i mine kufferter, som der voldte nok besvær inden afrejse, derfor må skoene jo bruges J Den tidligere beskrevne miss. Yoga var endnu engang instruktør under denne mandagstime – men hun havde skiftet tema denne gang. I hvert fald havde hun for en gang skyld en flaske vand med ind i salen frem for en kop grøn the – og hun virkede også meget mindre yoga-agtig. Der var således håb for timen inden start – det første kvarter var okay – men ak så kom det lettiske input. Miss yoga træder af cyklen, tænder to disko belysninger, der hænger i salen. Belysninger der vel og mærket er så uprofessionelle disko agtige, at de få lys glimt nærmere vil dræbe en fest frem for at sætte stemning, da man blev så forskrækket hver gang maskinerne pludselig udsendte et lysglimt. Men anyway festen startede og så hang vi ellers på den ene side af cyklen og så på den anden.

Det skøre er, at jeg tirsdag aften tilsyneladende ikke har fået nok diskofest, i hvert fald begav jeg mig på ny body bike time. Ej der er en god forklaring, da jeg på arbejde tjekkede holdplanen i fitnesscenteret, var der pludselig kommet ny efterårsplan. Den gamle holdplan indeholdt kun body bike beginner timer, men på den nye er der nu også body bike 1. Jeg blev derfor nødt til at afprøve om en sådan time kunne være mere dansk præget. Faktisk var det en meget bedre oplevelse end de tidligere. Timen mindede mig lidt om dengang, da jeg stadig boede hjemme og praktiserede spinning sammen med mutsi i Drøj’luue… Middel aldrende damer der alle kender hinanden, klar til at give den gas, men ikke så meget gas, at der ikke er plads til snakke pauser J – og dermed stadigvæk på ingen måde at sammenligne med Fitness World – men bedre end yoga/disko timer J

Tirsdag efter spinning brugte jeg hele min aften på Google translate. Inese havde sidste dag inden barsel onsdag, så tirsdag aften måtte jeg forberede en lille overraskelse til hende, det er jo trods alt hende, som jeg arbejdsmæssigt er tættest på, da hun er ambassadens eneste handelsmedarbejder og min partner på kontoret J Da vi i sidste uge var til Riga-food messen, fik jeg er en gratis kagepakke med hjem fra Dr. Oethker standen, hvilket specielt Inese var begejstret for. Jeg tilbød hende pakken, da opskriften på pakken alligevel kun var på lettisk, estisk eller litauisk, men det ville hun ikke tage imod. Hvis Muhammed ikke vil komme til bjerget, må bjerget jo komme til Muhammed og jeg besluttede derfor, at jeg ville bage hende denne afskedskage.

Inese havde sagt tirsdag, at hun ville give kage onsdag for at fejre min dygtighed. Det lyder lidt pral ik, men vil I høre det? Sagen er, at jeg har fået 3 danske virksomheder til at komme til Riga og tage del i en stor Energi- og miljømesse. På ambassaden laver vi en fællesstand for disse virksomheder og tager os af en række serviceopgaver i den forbindelse (design af stand, inviterer lettiske potentielle kunder til at besøge standen, ordner det praktiske osv.) In business Life nothing is for free og derfor får Ambassaden selvfølgelig også gevinst ved dette, så på baggrund af heraf, har jeg simpelthen fået så dejligt meget ros. Nå men tilbage til afskedskagen– min mission omkring denne startede tirsdag aften. Jeg måtte sidde med kagepakken og Google translate i håb om, at opskriften kunne give bare lidt mening. Den gav lidt mening men langt fra meget – eksempelvis skulle jeg bruge 4 æg, men ifølge oversættelsen skulle jeg kun putte 1 i kagen. Det skal siges, at det ikke var en hvilken som helst kage… Det var en kage, som der skulle laves en to- delt dej til, ligesom man skulle lave creme – dermed en kage, som jeg heller aldrig havde kastet mig ud i heller ikke om så opskriften var på dansk J

Jeg smuttede efter oversættelsen på handlen i Rimi (Supermarkedet tæt på lejligheden). De er ret smart, Letland kender ikke til lukkelov, så man kan jo stort set handle døgnet rund. Derfor er det slet ikke noget problem at nå de daglige indkøb til trods for, at vi først har fri kl. 17 fra arbejde. Jeg havde forstået på opskriften, at jeg skulle købe mælk, æg, flormelis og smør. Flormelis fandt jeg aldrig til trods for, at det endda er Dan-sukker, som er bagmanden bag sådanne søde sager i Letland. For en sikkerhedsskyld købte jeg 3 poser af Ineses yndlings chokolader – hvis kagen skulle fejle, havde jeg således altid disse til hende.

Historien omkring disse chokolader er lidt skør. Lige siden min start på kontoret, har Inese spist ret mange af disse chokolader. Ifølge hende selv skyldes det de mærkelige lyster, som gravide kvinder kan få. Hun har dog til tider dog haft lidt dårlig samvittighed over dette chokolade spiseri, og mener derfor, at det er bedst, at hun deler sine chokolader med mig. Den første gang jeg blev præsenteret for en af disse chokolader, tog jeg selvfølgelig imod – men ærlig talt, hvis man kan snakke om vammel chokolade, er disse vist et godt bud. Af ren høflighed sagde jeg selvfølgelig: ”MMmmm” efter at have puttet skidtet i munden– og jeg lærte straks hele historien om det lettiske chokolade firma Laima, som der producerer disse vamle sataner J Siden dette første bekendtskab er der flere gange blevet lagt vamle chokolader på mit skrivebord… og når man først har sagt ”MMmm”, kan man jo ikke pludselig sige ”No Thanks” og levere dem tilbage. Mit trick har derfor været, at de er røget ned i min ene skrivebordskuffe hver gang, at hun har været på toilet eller andet. Engang imellem er skuffens lager så røget ned i tasken og bragt hjem til Niels – og okay jeg indrømmer også, at jeg en gang eller to har været så sliksulten, at de trods deres vammelhed er røget i mavsen J

Men i hvert fald med disse chokolader kunne afskedsgaven ikke gå hel gal. Onsdag morgen inden arbejde tog jeg bage-kage-prøven. Resultatet var en kage der langt fra lignede billedet på pakken, ligesom dejen var så klistret at jeg måtte tilføje mængder af mel, som der slet ikke var en del af opskriften. Det er altså heller ikke hel nem, vores ovn i lejligheden er en gasovn uden termometer, så guderne må vide, hvornår den ovn er 180 grader, mere eller mindre J Men men men kagen bestod, Inese blev glad og der var ikke en eneste krumme tilbage i kagefadet, da vi tog hjem fra arbejde til eftermiddag – heller ingen chokolader J Efter Ineses afsked er jeg nu ambassadens eneste handelsmedarbejder indtil 1. oktober – så torsdag tillod jeg mig at skrue op for radioen på handelskontoret og lave lidt af mit semester-projekt. Der må jo være nogle fordele ved, at man pludselig sidder alene J

Onsdag var Niels, Thea og jeg ude at spise med praktikanten Jannika fra den finske ambassade. Hun er netop lige ankommet og ville derfor gerne have lidt netværk her i Riga J

Torsdag var lig dansk valgaften hjemme hos ambassadens politiske rådgiver Michael. Per havde leveret øllene til vores aften, til trods for at han ikke selv deltog. Min opgave var snacksene. Her fandt jeg ud af, at der blandt alle chipsene i Rimi også fandtes danske flæskesvær – og så var valgflæsken jo hjemme J Det blev en sen valgaften, da vi jo i Letland også er en time foran dansk tid, trætheden var derfor at mærke fredag.

Foruden lidt træning har weekenden været dedikeret til mit projekt. Det er vist på tide, at jeg får påbegyndt dette for alvor. Min kalender byder på rigtig mange besøg de næste mange weekender og dermed ingen tid til projekt. På fredag får jeg mit første besøg, da min fantastisk storesøster lander i Riga… og jeg glæder mig som en tørstig ørkenvandre, der netop har set et fatamorgana af en sø 10 m væk J

Kamilla Fuglsang – Riga.