tirsdag den 27. september 2011

Efterår, søsterhygge og Spa


Halli hallo Kamilla Fuglsang er klar med Latest news. Jeg beklager forsinkelsen – men der har simpelthen været så meget på programmet, at updaten til jer har måttet vente. Det har naturligvis ikke været med god samvittighed, men trøst jer med at jeg er tilbage og klar til at gøre brug af min ytringsfrihed J  Sidste uge har været ugen, hvor Kamilla Fuglsang har haft sin første logerende gæst i Riga og hvor har det da bare været ALT for skønt… Så lad mig starte med at takke min besøgende søster for nogle fantastiske dage!

Søsser kom fredag aften, så inden da må vi hellere lige gå ugens øvrige begivenheder igennem.

Mandag var dagen, hvor jeg efter job havde en ”pige/jente-date” med den norske praktikant Thea. Oprindeligt var det en tøsetur, indtil at Thea berettede om, hvad en tøs betyder på norsk (tøs=luder)… derefter blev det en pige/jente tur J Vores aftenshygge gik ud på en tur i biograf – og ved I hvad, I gætter aldrig, hvad vi så? Aftenens program stod på danskfilm i form af Hævnen af Susanne Bier (In A Better World), da de i Riga har filmfestival, hvor der løbende vises oskarvindere eller andre klassiske film. Jeg siger bare total hjemmebane fordel… Da de i indgangen til biografsalen ville give Thea og jeg hovedtelefoner, kunne vi stolt sige, at dette ikke var nødvendigt. Dermed sad alle letterne med hørebøffer, mens Thea og jeg stolt kunne sidde som normale biografgæster uden tolkeservice J Følelsen af dansk film i Letland var fantastisk, ligesom filmen var fantastisk… dermed ren win-win. Må indrømme, at det er en stor fejl, at jeg specielt som dansker ikke har set denne film tidligere, men godt en nordmand så kunne lokke mig med J

I denne uge er vi begyndt at kunne mærke efteråret og kulden i Riga. ”Jamen så skru da op for radiatorerne”….- Jep sådan tænkte jeg også- men jeg blev klogere. Det er vist ingen nyhed, at jeg altid har været lidt af en frossenpind, hvilket specielt Vibevej kender til, da jeg uanset hvor varm huset har været, altid har haft en fast numsevarmeplads ved radiatoren i køkkenet. Men ser I, det kan man tilsyneladende godt glemme alt om i Letland. Da jeg ville fyre op i lejligheden, skruer og skruer jeg på radiatorerne - men uden resultat.  ”Ork sådan noget lort, de virker ikke!”….. Jo Kamilla Fuglsang de virker, men i Letland kan man ikke bare skrue op for radiatorerne, når man selv lyster. Man må vente til en fællesdato, hvor sluserne åbnes for hele opgangen- og den dato kan åbenbart snildt være længe undervejs. Ifølge letterne er vi bare forvente forkælede danskere med et rent luksus-problem. Jeg holder derfor fra nu af min mund og sætter pris på lejlighedens to el-radiatorer og fyrfadslys J

På Ambassaden er min situation dog hel anderledes- min situation, fordi jeg stadig passer biksen på Handelskontoret alene indtil d. 1. oktober. Ambassaden er en gammel historisk bygning og dermed også kold… og der er derfor også rift om stedets el-radiatorer.  Øverste oppe på kvisten har jeg dog ingen problem med kulden. Som den eneste etage i bygningen, har handelskontoret klimaanlæg. Jeg troede faktisk, det kun var til nedkøling i sommervarmen, men jeg er blevet klogere. Ved at trykke på fjernbetjeningen fik jeg pludselig indstillet dette anlæg til 30 grader. Da jeg frøs overvejede jeg måske ikke helt, hvor meget 30 grader egentlig er og da opvarmningen skete gradvist, bed jeg vist ikke hel mærke i, hvilket subtropisk klima jeg var ved at skabe. Det var der dog andre, som kunne gøre mig opmærksom på. I onsdags havde Ambassaden besøg af en masse samfundsfagslærer fra Silkeborg Gymnasium, der skulle høre et politiskoplæg fra Michael. Disse lærer havde selvfølgelig benyttet lejligheden til at tage et kig rundt på Ambassaden, og uventet går min dør derfor pludselig op. ”Hold nu kæft her er varmt” og kommentarer i den dur møder mig straks… og her går det så op for mig, hvor varmt der egentlig er. ”Kamilla Fuglsang – velkommen til Handelskontoret –nej ikke Randers Regnskov men Handelskontoret”. Jeg kunne ikke få mig selv til at åbne vinduet, mens de var der, da jeg gjorde alt for at få fokus væk fra dette indeklima… men så snart sidste mand var ude af døren, fik jeg da lige givet gråspurvene lidt varme eller måske nærmere meget varme J

Onsdag aften havde Michael, Niels, Thea, den finske praktikant Jannika og jeg en hel del af disse gymnasielærer med ude og se Is hockey. Is hockey hernede er det samme, som Super Ligaen er i Danmark, hvis ikke større og hallo, hvis ikke Kamilla Fuglsang skulle være med på beatet og rapportere disse kampe, hvem skulle så? Michael er ægte Dinamo Riga fan, og jeg har givet løfte på, at jeg skal være det samme under mit ophold i Riga – og dermed er Kamillas sæson på is stadion skudt i gang.

Fredag skulle jeg stå min prøve som tour-guide/rejsearrangør.  En læregruppe fra Horsens Produktionshøjskole havde spurgt om Ambassadens hjælp til planlægning af deres studietur til Riga. De ønskede at besøge en produktionsskole i Riga. Da Per er en travl mand, havde han sat mig på denne opgave. En produktionsskole kunne det ikke blive til, da en sådan skole simpelthen ikke findes i Letland. De lokale på Ambassaden forstod slet ikke dette koncept, da jeg spurgte om deres hjælp. I stedet havde jeg fået arrangeret et besøg på Rigas jobcenter, hvor de ville holde et foredrag om arbejdsløse med særlig fokus på unge.  Herefter havde jeg skaffet lærerne en rundvisning på Riga School of arts and Crafts, da jeg tænkte, at denne skulle havde mange kreative fag, der var sammenlignelige med de fag, som Horsens Produktionsskole ifølge deres hjemmeside tilbød.  Fredag startede min arbejdsdag derfor på AirBaltic Hotel frem for Ambassaden. Her skulle en bus og jeg hente de 30 lærer. Turen klappede og var så perfekt, lærerne var interesserede og klar med gode spørgsmål. Vores besøgssteder var spændende og værterne her var super. Dagen sluttede af med både ros og gave fra ”mine turister”, så alt i alt en rigtig god oplevelse, selvom den vist ikke er særlig studierelevant set i perspektivet af den merit, som dette praktikophold giver J Men jeg synes nu det var super – flere af de opgaver tak J

Efter en vellykket arbejdsdag ventede endnu et højdepunkt fredag- nemlig ankomsten af søsser Bine. Trods flyforsinkelser kom hun sikkert frem og jeg stod klar i lufthavnen. Hvor var det dog et godt gensyn. Vi tilbragte vores første aften med en omgang aftensmad med Niels på vores yndlings restaurant Raja. Herefter var der bare ren søster-hygge i lejligheden med bland-selv småkager (Jep hernede har man bland-selv småkager i alle supermarkeder, ligesom vi har slik derhjemme).

Lørdag skulle vi mødes med en gruppe business-folk med tilknytning til Top Danmark. De afholdte deres årlige seminar i Riga, hvorfor Per havde holdt et oplæg for dem aftenen før. I den forbindelse havde jeg/Per fået sat en aftale i stand om, at søs og jeg kunne komme med denne gruppe på turist tur lørdag. Tur -programmet bød på en guidet rundtur med lokalguide i Riga, en sejltur på kanalerne og til sidst en 3-retters frokost inde i byen. Ikke en dum tur at tage del i og en smart måde at sikre, at søs fik set alle must-see  seværdighederne i Riga J

Ellers brugte vi lørdag på shopping, hygge, hygge og mere hygge. Søndag startede vi ud med en omgang Bodytoning i mit fitnesscenter. Søs er jo fast træningsmakker hjemmefra, så naturligvis måtte vi have en omgang træning. Søstrene blev sat på prøve, da det viste sig, at denne bodytoningtime også var en kombineret step-time. Ha ha så de ikke vante step søstre fik sig en sag for.  Jeg takker det tidligere lille Regions-team og kusine Lotte for vores step-sæson… det hjalp mig lidt, da en mambo osv. heldigvis hedder det samme på både dansk og russisk ( nej det er ingen fejl -  timen var på russisk. 30 % af befolkningen hernede er russere, så dermed er der også hold i fitnesscenteret, som der specifikt tilgodeser deres behov).

Efter træning og endnu en turisttur i Riga City, var vi med Thea og Niels ude at bowle, hvorefter vi sluttede dagen af med aftensmad og hygge.

Mandag havde jeg taget fri fra job, så søs og jeg kunne nyde endnu en dag sammen. Dagens program stod på Wellness og spa. Vi tog toget ud til Jurmala, som er rich-man kvarteret med en lang smuk strand og store villaer. Derudover ligger her det ene spahotel efter det andet. Eftersom Wellness og spa er billigt i de Baltiske lande, er det noget af et besøgt turistmål. At vi kom rigtigt af toget, var nærmest et held. Jeg har været i Jurmala én gang før og havde i den forbindelse bildt mig selv ind, at der var et togstop, der hed Jurmala. Af den årsag var jeg derfor hel afslappet. Når toget viste Jurmala på stop skiltet, skulle vi jo bare hoppe af. Da toget holder efter 11 stop, kigger jeg pludselig ud af vinduet og går i panik, da jeg mener, at jeg har været på dette sted før. Stedet hed dog ikke Jurmala men mit flash-back til dette sted får mig til springe op fra sædet. Jeg stiller mig i togdøren og spejder forvildet ud. Pludselig går damen bag mig i panik, da hun skal ud og jeg derfor spærrer indgangen. Jeg blev derfor nødt til at hoppe ud – og vil råbe om hjælp ved konduktøren. Men i samme minut fløjter toget og kører af sted. Trine er heldigvis i sin forvirring hoppet med mig ud. Straks begynde jeg at udtænke løsninger og bliver enig med mig selv om, at vi må tage en taxa fra dette stoppested og videre til det rigtige. Men men men kald det bare held, da vi finder en turistinformation og spørger om hjælp, viser det sig, at vores wellness og spa hotel, som jeg havde booket behandlinger ved hjemmefra, blot var 5 minutters gang væk. Vi kunne derfor slappe af igen, finde noget middagsmad og derefter indtage paradis.

Baltic Beach Hotel var klar til os med behandlinger kl. 14. Det er et 5-stjernet hotel lige ned til stranden med 500 spa og wellness behandlinger på kortet… Lækkert? Det tror jeg nok J

 Ugens Nynne blev i den grad leveret af søster. Da vi kommer hen til Wellness afdelingen bliver vi mødt af en mand, der skal være vores Spa-master. Spa-masteren beder os gå ind i omklædningen, mens han vil vente på os. Bine og bill-søstrene var meget imponeret, sikke et omklædningsrum der bare osede af luksus. Inde i skabet hænger en morgenkåbe klar, ligesom der er tøfler og håndklæde. Kamilla opdager, at der også er en lille plasticpakke, som der ligner et hårnet. Hun siger derfor til Trine, at man ski også skal have hårnet på. Trine aka Bine er hurtig i sin omklædning og straks er hun iført bikinien, morgenkåbe og ”hårdbånd”. Ja for det var altså ingen hårnet men et hårbånd.  Mens jeg selv klæder om, ser jeg, hvordan Trine stolt tager billeder af sig selv iført sit nye spa-suit. Da jeg vil pakke hårbåndet ud, har jeg en del problemer med at se, hvordan dette skal fungere. I min bøvlen efter at finde fidusen i hårbåndet finder jeg så pludselig ud af, at det ikke er et hårbånd, men derimod en g-streng J Ha ha og der står Bine så med denne g-streng i håret. Jeg måtte simpelthen udbryde: ”Ej for fanden Bine det er en g-streng”, hvorefter søs meget hurtigt fik rykket sit ellers så fine ”hårbånd af” og desværre også slettet alle hendes look-at-me-billeder J Efter grineflippet har lagt sig opstår næste bekymring: ” Skal man virkelig bære denne lille sag frem for sin bikini?” Vi diskuterer frem og tilbage, hvorefter konklusioner bliver, at vi må spørge spa-master. Kamilla må derfor åbne døren på klem, men kan ikke kan se spa-master i døråbningen, hvorfor hun vælger at satse. Kamilla stikker derfor blot en finger ud med en papirs g-streng på, rømmer sig og siger højt ud i ingenting ”Excuse me do we have to wear this?” hvorefter jeg heldigvis høre spa-master svare ”Wear what you prefer”. Vores valg var dermed taget og bikinien forblev på, selvom vi ikke slap. Senere under behandlingen blev vi beordret til at skifte til ”hårbåndet”, da vi skulle smøres ind i en body-maske af honning og havregryn, så der var ingen vej uden om. 4 timer senere var søstrene klar til at forlade dette fantastiske sted, efter at have stiftet bekendtskab med en behandling kaldet et russisk bad, fodbehandling samt bryn og vipper. Et sted jeg forhåbentlig ikke har stiftet bekendtskab med for sidste gang – Det er en gentagelse værd J

I dag forlod søs Riga og en arbejdsdag kaldte for mig.


Kamilla Fuglsang –Riga.

 Kamillas debut som Dinamo Riga fan

 Ugens optur- Søster Bine på besøg i Riga

 Med Top Danmark på tur

 Kamilla og hendes absolut yndlings veninde i Riga - den dansende bedstemor


 Søndags bowling

 Kamilla viser kontoret frem

 Weekenden bød på Gulerods-festival i Riga

 Et lille smut på stranden

 Klar til Welness og spa på 5-stjernet hotel :)

Trine og hendes hårbånd

Ingen kommentarer:

Send en kommentar