Hverdag, ny bil, manglende rygrad og stød-knap

Hej alle sammen så er der Riga nyt – ikke meget men lidt har vel også ret J

Tirsdag begyndte arbejdsugen efter en fridag i søsters selskab. Det var jo faktisk helt hårdt med hverdag igen, nu jeg lige havde vænnet mig til det glimrende turistliv med søs. Da jeg stadig er alene på handelskontoret, vidste jeg allerede inden, at jeg gik på min mini-ferie torsdag eftermiddag, at ugen efter søssers besøg ville blive travl, da der virkelig er meget praktisk arbejde og koordinering med Energi-messen i oktober, som der lidt er blevet mit personlige værk. Min uge skulle dog vise sig at blive endnu mere hektisk end først antaget, da jeg tirsdag åbnede en fuld mail-boks med masser af nye opgaver. Her var henvendelser om alt lige fra planlægning af virksomhedsbesøg for en dansk ledergruppe til information omkring markedsmulighederne for biomasse i Letland. Derudover var der samme morgen det ugentlige personalemøde og en ventende videokonference – ”welcome back Kamilla Fuglsang”, men det er vel den evige ulempe ved fridage og ferie. Utroligt som mængden af arbejde kan varierer – i starten lavede jeg jo nærmest ingen ting på, men det er der senere blevet rettet op på. Selvom det er rart med en masse arbejde, kunne jeg godt bruge lidt relax-tid igen… mest fordi, at jeg jo også har mit studieprojekt, der ligger og venter i fritiden. Det kunne derfor være rart med ledig arbejdstid, så projektet ikke kun er til efter fyraften ”fornøjelse”.

Heldigvis har jeg efter endt uge dog fået bugt med de mange opgaver, hvilket jeg dog aldrig havde fået uden hjælp. Niels har været fantastisk assistance og tilbød straks sin hjælp tirsdag og onsdag, inden han selv gik på mini-ferie torsdag. Receptionisten Santa har også været en god hjælp, ikke mindst da jeg skulle til min første videokonference alene og udstyret ikke ville virke som normalt. Da ingen af os er alt for tekniske, var det faktisk et ret stort problem. Vi kunne ikke få fjernbetjeningen til at virke og intet hjalp. Vi skiftede batterier, skiftede batterier, gav den et slag, gav den endnu et slag, men uden held… Til sidst fandt vi dog løsningen. Vi pegede blot på en forkert censor, når vi trykkede på fjernbetjeningen, hvilket går op for os ved, at Santa trykker og vifter med fjernbetjeningen i irritation – og vupti så pegede hun ren tilfældigt mod en anden censor….halleluja Kamilla Fuglsang var klar til at gå på skærmen, mens der sad ventende folk i både Helsinki, Tallinn og Vilnius J

I onsdags blev den gamle ambassade bil udskiftet til fordel for en sprit ny. Chaufføren Janis var derfor naturligvis klar med champagne og ostebider, så vi kunne fejre denne lækre sag. En stolt Janis viste bilen frem og med hans begejstring for denne bil, bliver det vist næppe noget problem at overtale ham til at køre selv de mindste smutture det næste stykke tid J Det eneste, han ikke er tilfreds med, er den nye nummerplade foran, hvor tallene ikke er malet ordentlig op, hvorfor han vil bede om at få de gamle plader på…. Jeg vil mene, at det er en mindre ligegyldig detalje – men her gør man vist bare klogt i at give manden ret J

For første gang under mit ophold stiftede jeg torsdag selskab med min første tur i sol. Jeg ved det er dumt og ikke-klogt, hvilket også gjorde, at jeg havde besluttet mig for, at solarie var no-go i Riga. Men så var det, at jeg torsdag gik hjem fra træning og frøs – og hallo så gik jeg jo lige forbi et solcenter og kunne ikke lade være. Hvorfor skriver jeg nu dette til jer? Jo ser I, det er bare fordi, at jeg lige vil indvie jer i, hvor speciel en oplevelse et solcenter kan være i Letland. Da jeg træder ind er det nærmest som et helt cafeteria, hvor de sælger kaffe, sodavand, snacks osv. Bag en disk står to piger, der straks står klar til at hjælpe mig. Jeg bliver præsenteret for et hav af forskellige solarier, lige fra de normale liggende, til en stoleform og de stående. Jeg tager et liggende normal-medium (sådan hed det), hvorefter jeg bliver ført ind i en sol. Faktisk ikke blot en sol, men nærmere et helt omklædningsrum. Der er et bord til mig med make-up fjerner, vådservietter samt alt muligt andet. Der er en bruser til mig, håndklæder osv. Solen er ny-rengjort, hvilket et skilt vidner om. Herefter var det ellers bare gå i gang, selvom jeg indrømmer, at jeg ikke benyttede mange af disse ekstra-lir faciliteter. Efterfølgende blev jeg budt på vand eller kaffe, hvor jeg simpelthen var nødt til at fortælle de to unge ekspedienter om, hvor mærkelig en oplevelse dette var, da vi i Danmark blot putter nogle penge i en boks og selv må sørge for rengøringen uden bemanding i solcenteret.

Min weekend har været dedikeret til projektskrivning ikke mindst fordi, at jeg havde mit første vejledermøde over Skype i fredags. Min ryggrad var dog ikke så stærk som først antaget. Michael havde tidligere spurgt mig om, jeg ville med ud at spise fredag med nogle af hans lettiske venner. Jeg havde aftalt med ham, at jeg lige ville give en status på, hvorvidt jeg ville eller ej efter vejledermøde. Vejledermødet gik fint men tanken om en fredag aften med projekt, lød alligevel ikke så fin, da jeg først sad i det. Jeg ringede derfor fluks til Michael og derefter stod fredag aften på spisning med Michael og hans tre venner.

Lørdag havde jeg en shopping-date med den finske praktikant Jannika, hvilket hun spurgte mig om fredag aften, hvor jeg med min dårlige rygrad og nogle øl-procenter mente, at hendes idé var et hit, hvorfor jeg straks sms’ede YES!…- så selvom jeg måske godt kunne se lørdag, at det ikke var så fornuftigt, som det virkede til at være fredag aften i forhold til plan: ”projekt skrivning”, skulle man jo også være et skarn, hvis man brændte en ny veninde af J Faktisk gav det også lidt sig selv, da jeg inden jeg skulle mødes med Jannika åbenbart overbelastede vores strømnet i lejligheden, hvilket gjorde min computer gik død, hvorfor jeg alligevel ikke kunne skrive projekt.

Jeg har hermed erfaret, at man ikke kan have gang i radio, lys, vaskemaskine, computer, glattejern og el-radiator på samme tid. Faktisk vidste jeg ikke, at strømafbrydelsen var selvforskyldt, og troede det var generelt for hele opgangen- måske endda hele Riga City. Niels var ikke hjemme, hvilket gjorde mig lidt bekymret. Han har besøg af sin familie denne weekend, og har i den forbindelse fået fyldt både køleskab og fryser op med dansk mad. Jeg var derfor lidt nervøs for at tage på shopping uden at vide, om der kom strøm igen eller ej, da det jo kunne gå ud over alt hans rullepølse og hans afsavn hertil, som jeg er indviet i flere gange. Jeg ledte derfor efter lejlighedens el-måler, fandt den og stod derefter og kiggede på den, for hvad er det egentlig lige man skal gøre ved sådan en? I Aalborg plejer man jo bare ringe til sin Daddy og spørge om råd, men hvad gør man i Riga?

Der var ingen sikringer i denne boks, hvilket jeg stadig undrer mig over, synes det plejer at være disse, som man skal skifte. I stedet trykkede jeg på en knap, der gav mega stød… og dermed gav jeg fortabt. ”Russiske, lettiske naboer, eller hvad I mon er, I må hjælpe mig!!” Jeg gik derfor ud og ringede på ved nabodøren, men der var selvfølgelig ingen, som der åbnede. Samtidig tændte censor-lyset sig i opgangen, og så kan man jo godt regne ud, at det ikke er et generelt Riga-strømsvigt men i stedet et selvforskyld Kamilla Fuglsang strømsvigt. Da jeg skulle mødes med Jannika, måtte jeg tage bind for øjnene og lege blind overfor eventuelle strømproblemer og ikke mindst Niels’ rullepølse (hvilket jeg ikke burde indrømme og stadig skammer mig over- undskyld Niels). Hel blind kunne jeg dog alligevel ikke holde ud at være, så jeg tænkte, at jeg ville power-shoppe max. 2 timer, og så tager hjem og tage et bestik af strømsituationen. Da jeg vender hjem, drømmen man selvfølgelig om, at radioen spiller og vaskemaskinen igen kører, når man åbner døren – men drøm bare videre… det var stadig en mørklagt lejlighed. Her kommer mine handy-woman egenskaber alligevel til syne, da jeg tænker, at der kun er en vej og den hedder ”stød-knappen”. Inden jeg trykker denne gang, er jeg dog klog nok til at slukke på nogle andre knapper… og vupti det var løsningen, hvorefter der kom fut i alle mine apparater igen. Indtil mit vasketøj var færdig, valgte jeg dog et koldt ”kammer”, da jeg tror, at radiatoren er problemet Ærgerlig talt fyr nu bare op for den fjernvarme kære Riga, så er vi ovre dette strøm problem.

Kamilla Fuglsang – Riga.