mandag den 24. oktober 2011

Høgh, Messe, Mutsi og Daddy


Med besøg er det ikke altid nemt at få tid til at rapportere søndag aften, derfor bliver det endnu engang en mandags udsendelse fra Kamilla Fuglsang - Riga. ”Kamilla, hvem er der besøg af denne gang?”.... Jo ser I Ingen ringere end Vibevej 24 og dermed Mutti og Daddy by Riga. De kom torsdag og er netop smuttet hjem her til eftermiddag og som de øvrige Riga besøg har det været SÅ skønt med gæster – det kunne jeg hurtigt vænne mig til J

Inden nærmere rapportering omkring besøget fra Drøj’lue, stiller vi først om til ”ugen der gik”. Søndag aften sagde jeg farvel til Kristina og mandag må man vidst bare sige, at jeg var træt. Weekendens udskejelser sad vidst stadig lidt i kroppen, så jeg var egentlig ret godt tilfreds, da mandagens arbejdsdag var overstået, og jeg igen lå i min seng  J

Tirsdag og onsdag var to ret hektiske arbejdsdage, da energi- og miljømessen med vores danske fælles stand startede torsdag.  Ud over de fire deltagende danske virksomheder ville handelskontorets formand Ole, der til dagligt sidder i Finland, også komme forbi kontoret onsdag-fredag. Ole er chef for Kerija og jeg, så det var derfor skønt, at vi endelig skulle hilse på ham i ”real life” i stedet for videokonference, telefon og mail.

Man skal selvfølgelig aldrig brokke sig over at man har travlt, men da vi tirsdag fik to nye virksomhedshenvendelser af den bedre slags, var det næsten ved at blive lidt for meget af det gode – men også kun lidt – meget lidt J  Oven på travlheden var der heldigvis belønning tirsdag aften, da Michael, Niels, Michaels ven Daniel og jeg tog på stadion for at opbakke Dinamo Riga. En opbakning der dog desværre ikke hel var tilstrækkelig til en sejr.

Onsdag kom de fleste af vores messedeltagere og ”mit” projekt messe, skulle bestå sin prøve. Tirsdag var vi dog blevet lidt bekymret for dette projekt. Da Janis skulle være chauffør for Per og Niels hele onsdag i Pers bil, havde vi i handelsafdelingen fået besked på, at vi selv måtte tage ambassade bilen onsdag og bringe vores sager til messen. Kerija havde dog møde onsdag, og havde ikke tid til messen denne dag… og dermed var konklusionen, at den 3 ugers gamle ambassadebil var min onsdag. Det havde jeg dog ikke helt nerver til, foruden jeg ikke har kørt bil i 3 måneder, er Letlands trafik heller ikke hel sammenlignelig med dansk…. Og så en splinter ny bil… Arh :-S Jeg fik derfor Janis til at køre sagerne til messen tirsdag, så jeg selv kunne nøjes med mine gåben onsdag. Men men men nu til bekymringen…Da Janis vender hjem fra messecenteret tirsdag , er det med en besked om, at der ikke er nogen dansk stand opstillet, som designfirmaet ellers havde lovet (Panik panik). Kerija må i gang med at ringe til den ene og anden… designfirmaet undskylder og lover, at standen vil stå klar næste dag inden virksomhederne ankommer. Da jeg derfor gik ud til messecenteret onsdag var det stort set med krydset ben hele vejen (jep en Kamilla Fuglsang kan meget), i håb om at der stod en stand, når jeg kom derud. Der stod en halv stand og to arbejdsmænd fra Litauen, der heldigvis lovede mig, at der ville stå en hel stand inden for en time. De holdte deres løfte og i den efterfølgende tid fik jeg besøg af vores danske deltagere, der kom med alt deres promotion udstyr.

Torsdag gik messen i gang, hvilket måtte blive uden Kerija og min deltagelse fra start. Vi skulle nemlig til foredrag med den danske supersælger og ejeren af ejendomsfirmaet place2live, Rolf Høgh, der er kendt fra tv-programmet ”kunsten at sælge” og bogen ”En sælgers bekendelser”. Det var 5 inspirerende timer med Rolf Høgh, der efter foredraget var en guttermand. Han blev så glad, da han erfarede at der også sad en dansk tilhøre i salen i form af mig. Dette resulterede efterfølgende i billeder og et stk. gratis bog til mig… Han kan anbefales som foredragsholder, og hermed har han nu også fået lidt reklame her fra: Kamilla Fuglsang- Riga.

Efter Rolf gik turen til messen og vores 7 deltagere, der heldigvis alle var velfornøjet ude på standen.  Mutti og daddy var allerede landet i Riga samme dag kl. 10, så der jeg slap fra messen 18.30, var det et hurtigt smut hen på deres hotel, inden jeg skulle deltage i ambassadør middag med messedeltagerne kl. 20. En ambassadørmiddag der i øvrigt var super – selvom det var lidt øv, ikke at have bedre tid til Vibevej selskabet denne dag.

Fredag måtte jeg endnu engang svigte mutsi og daddy til fordel for messe. Jeg havde dog udstyret dem med fribilletter, så de kunne besøge os ude på messe. De kom derfor ud til messen fredag eftermiddag, og efterfølgende smuttede vi sammen mod Riga by. Her fik vi endelig en ”mor, far og datter middag”, og efterfølgende drinks i Skybar med chefen Ole, hans kone og datter, den politiske rådgiver Michael og et par messedeltagere.

Lørdag var der dømt fridag og afslapning med mor og far. Far havde jo et ønske om bobslæde inden ankomst, men da jeg ville booke os til en tur, erfarede jeg, at banen først åbner op 1. november. Hmm så den fart daddy havde drømt om i Riga lod sig ikke gøre. Min plan B var wellness og massage…. Ha ha jeg indrømmer, at det var en plan B i en lidt anden kategori, hvilket far tilsyneladende også mente. Da vi fredag sidder med Wellness kataloget fra Baltic Beach Hotel hjemme i min lejlighed, hvor mor og jeg har travlt med at læse om behandlingerne og diskuteret mulighederne, og endelig skal til at ringe for at bestille, udbryder Daddy meget bestemt og pludseligt: ”Jeg behøves ingen behandling”. Mor og jeg er ret uforstående, da han ikke har sagt noget gennem hele vores behandlings diskussion og manden jævnligt plejer at gå til massage hjemme i Danmark? Så mor er hurtig: ”Så’n noget pjat Preben, selvfølgelig skal du det…hva skal det nu til for?” Her kommer det frem, at far simpelthen ikke er tryg ved tanken om, at han skal være alene, i den time massagen tager, i et land, hvor de ikke snakker dansk. Jeg forklarer Daddy, at Wellness stedet er vant til turister, og sikkert også turister, som de ikke kan kommunikere med (Fars internationale sprogkundskaber rækker ikke altid så langt).   Far giver sig, selvom jeg ikke er sikker på, at det var med god vilje. Der bliver derfor bestilt et stk. ”Mountain lavender” massage til Kamilla og to stk. ”massage with volcanic stones” til de ”grå” og ”rå” (godt gået far) J

Lørdag inden massagetid tilbragte vi med frokost og gåtur ved stranden i Jurmala, hvor efter vi skulle i himlen af et Wellness land. Da vi kommer til wellness stedet, bliver mor og jeg naturligvis ført ind i samme omklædning, mens far allerede her må tage sin første oplevelse på egen hånd i Letland.  Mutsi og jeg erfarer, at vi er tvunget ud i papirs g-strengen (eller skal vi sige hårbåndet Trine), som søster og jeg også stiftede bekendtskab med på samme sted. Vi morer os vældigt over det komiske i dette, får dem på og karmufleret os under badekåben. Da vi så kommer ud på gangen, bliver vi mødt af en Daddy, der ser temmelig forvirret og utryg ud. Ha ha manden har fået udleveret en sort herre g-streng, hvilket forklarer hans chokkerende tilstand J G-strenge, chok eller ej, da vi inden behandlingerne sad i badekåberne (og naturligvis g-streng) og drak the og kaffe, gav denne situation anledning til gode grin. Under vores kaffedrikkeri, bliver Daddy pludselig kaldt ind af en kvindelig massør, som den første. Her skal jeg love for, at den Daddy der ellers var blevet beroliget med en kop kaffe og grin, pludselig bliver ramt at nervøsiteten igen. Han rejser sig forvirret op, da mor og jeg fortæller ham, at dét, damen siger, er, at det er hans tur til massage. I hans forvirring glemmer han at få det håndklæde med ind, som vi havde fået udleveret ved ankomst. Mor og jeg erfarer ikke dette før, at manden er væk, forgæves prøver mor at råbe ”Preben”, men uden resultat. Herefter var vi ved at dø af grin over, at far nu sikkert var hel forvirret, når massage damen ville påpege hans manglende håndklæde og han intet forstod – undskyld far, vi ved, at det ikke altid har været lige nemt at være eneste mand i flokken  J   

Efter hver vores time på briksen var familien igen samlet… og konklusionen var heldigvis, at vi alle havde haft nogle gode oplevelser med massagen J Med hensyn til fars manglende håndklæde, havde han selv opdaget det, da han var blevet ført ind i massagerummet. Manden havde derfor forladt rummet igen, mens massagedamen højest sandsynligt intet havde forstået af, hvorfor han gik. Han var gået til omklædningen, havde taget et nyt håndklæde og var glad vendt tilbage til massagedamen.  Til hans store skuffelse vidste det sig så efterfølgende, at disse håndklæder slet ikke var nødvendige under behandlingen, da de var beregnet til, at man kunne tage et bad efterfølgende J

Nu jeg er ved at rapportere om fars gebærden i udlandet, må I lige høre den anden gode. Da vi søndag sidder på en restaurant til frokost, og er ved at studere menukortet, siger jeg til far, at han kan få spagetti Cabonarra. ”Jo, den prøver jeg”, og hermed var fars valg taget. Da hans spagetti så kommer ind, nedstirrer han den totalt, kigger undrende op og siger, ”der er godt nok ikke meget ”kabona’” over den”. Ha ha her går det op for os, at far havde forestillet sig en omgang spagetti med en god gammeldags karbonade til J  

I det hele taget var der vidst bare mange gode moments under mor og fars besøg… og bare rolig mor og jeg stod også for en hel del. Blandt andet kan jeg nævne mor, der efter at have vekslet danske penge har erfaret, at kursen i Riga er meget dårlig. Hun beslutter sig derfor for, at hun hellere vil hæve penge i en bankboks, hvilket samtidig giver mulighed for, at far kan afprøve hans nye Mastercard. Da de 100 LVL, som mor har bestilt, kommer ud af automaten, tæller mor nøje pengestakken og siger begejstret: ” Det var sjovt, der kom lige præcis 100 LVL” Vi kigger forvirret på hende, hvorfor er det sjovt? Mor: ” Jamen da jeg fik vekslet hernede, fik jeg XXX LVL for 1000 DKK, der var kursen ikke det præcise beløb”… og her opdager mor det så heldigvis også selv, hvad mor har betalt for de 100 LVL må netbanken afsløre hjemme i Danmark” J Men når man tager mor, der ellers plejer at være huset skarpe, i en sådan blondine kommentar, kan man som øvrige familiemedlemmer gøre grin med det længe efter J

Kamilla Fuglsang- Riga


Ej okay I må også gerne få mine mindre heldige moments under mor og fars besøg. Da vi søndag aften skal ud og spise efter jeg har været et smut forbi ”mine” messedeltagere med afslutningsøl, vil jeg gå hen efter mor og far på deres hotel. Da jeg kommer ned til vores hoveddør, er jeg af mærkelige årsager låst inden. Den dør er aldrig låst indefra, og da der heller ikke er noget nøglehul indefra og ud men kun omvendt, går jeg lidt/meget i panik. Her er det jo meget heldigt, at man har far i Riga, da han er manden, som jeg normalt kalder, når der er handymands problemer. Far lyder naturligt meget forvirret i telefonen, da jeg siger, at de må skynde sig at komme, da jeg er låst inde. Mens jeg venter på mor og far kommer der en dame hen mod døren udefra. Jeg ser hende gennem ruden i døren og banker. Hun bor heldigvis i opgangen og låser derfor op udefra. Jeg forklarer hende det hele, da hun får låst døren går op, hun er forvirret, men er straks sød og præsenterer sig med hånd, navn og det hele. Jeg smutter hen til mor og far, der er forvirret, da jeg pludselig er på hotellet frem for bag en låst dør. Efterfølgende har far lært mig, hvordan der er en lås indefra og ud, som man bare skal dreje på…ups J

Låst inde blev jeg også mandag…. Og dette på en mere kikset måde. Mandag/i dag ville jeg vise mor og far rundt på ambassaden. Da vi har set hele ambassaden og er på vej til at gå, kommer Anita (Pers sekretær) spænende ”Kamil’ a man outside will like to talk with Inese or you”. Da Inese jo er på barsel, er der ikke andre end mig.  Fridag eller ej jeg går derfor ud i forgangen og tager imod denne mand. Det viser sig at være den danske mand, som jeg i starten af min praktiktid lavede et partner search for omhandlende lettiske forhandler af brugt udstyr til byggebranchen. Inese havde, i en af sine mails til ham, skrevet, at hvis han kom forbi Riga en dag, måtte han endelig kigge forbi ambassaden og få en kop kaffe. Et tilbud, denne Karsten havde taget til sig, da han nu var på ferie i Riga.  Jeg byder selvfølgelig hr. Karsten indenfor, men da vi står i sikkerhedsgangen, der er et glasrum på 1 gange 1 meter, som alle skal igennem for at komme fra forgangen og ind på Ambassaden, vil døren ikke gå op.  Jeg står derfor meget tætpakket med en snakkende og ivrig Karsten og kæmper med døren. På den anden side af glasset og sikkerhedsindgangen står mor og far forvirret og kigger på, at jeg står låst inde sammen med en fremmed mand. Mens jeg bliver mere og mere rød i hoved over den akvade situation, snakker Karsten videre mens mor og far ligner to store spørgsmålstegn, der kigger ind på os i glasburet. Jeg får råbt gennem glasset, at far skal prøve at trykke på en af knapperne indefra receptionsdisken… selv har jeg dog ingen bud på, hvorfor en af knapperne. Vores receptionist Santa, var ikke på sin plads og far turde ikke trykke på noget. Mutti må derfor komme sin datter til undsætning og hun spurter derfor rundt i Ambassadebygningen for at finde hjalp. Far begynder at grine uden for glasburet, og jeg begynder at grine inde fra, mens denne Karsten upåvirket bare snakker og snakker… så komisk. Mor får fundet Santa, der heldigvis kommer os til undsætning- Karsten fik sin kop kaffe, hvilket var alt, som han ville og herefter var alt godt J

Da mandagsvejret var hel perfekt og en city-tour guide brændte mor, far og mig af samme dag, endte vi med at tage en tur i Riga Zoo inden frokost og afgangen til lufthavnen idag, så mor og far kunne komme hjem.
Det var virkelig et godt besøg- jeg takker mor og far mange gange – og alt i alt også en hel fantastisk uge, da messedeltagerne roste fra en side J

Ha ha ingen datter uden problemer. Jeg havde sendt 10 pakker med mor og far hjem til mormors årlige pakkekalender, og havde puttet disse i deres håndbagage. Efter at have sagt farvel til dem i lufthavnen, får jeg en sms fra mor: ”Vi bliver stoppet i security, de siger vi har en flaske i håndbagagen”….lidt senere endnu en sms” De pakker mormors gave op, og har netop konfiskeret en flaske champagne”. Ups, jeg havde købt en Riga Champagne til mormor, som hun kunne nyde med hendes søstre nytårsaften. Her havde jeg så ikke lige tænkt langt nok til at pakke denne gave i deres almindelige bagage. Øv for champagnen men alligevel lidt sjovt, da  jeg ved, hvor nervøse jeg har fået gjort mor og far…. Hvilket jeg egentlig godt forstår, da de ikke kendte til gavernes indhold – Jeg beklager men kan alligevel ikke lade være at smile J

Næste weekend får vi endnu engang besøg, da de danske praktikanter fra Vilnius og Tallinn kommer til Riga, hvilket forhåbentlig bliver super J

Forresten har jeg lige fået en mail fra Handelskontoret ved ambassaden i Moskva. Da jeg inden Riga også søgte der, spørger de nu, om jeg stadig kunne være interesseret i stillingen? Deres nuværende praktikantstilling er uventet blevet ledig, så er jeg stadig ledig, vil de tilbyde mig stillingen. Hmm skulle man måske skifte titel Kamilla Fuglsang – Moskva …. Det lyder jo slet ikke dumt, meeeeen tror nu jeg holder mig til Kamilla Fuglsang- Riga J

Vi snakkes…. Og tager den lige igen:

Kamilla Fuglsang- Riga

 Endnu en omgang ishockey

 Kamilla Fuglsang - Rolf Høgh

 ....nu også med Kerija

 Den danske fællesstand ved Energi messen

 Riga besøg---- Wuhuu :)

 Fredag aften fik vi endelig tid til familiehygge

 Mor, far og efterår i Jurmala

 Mor, far, datter hygge i Riga

 Rapporter Kamilla Fuglsang nu også med kameramand ;)




Klar til Wellness - mor er ihvertfald ;)
 Hygge og afslapning inden massagetid

 Lidt kaffe som beroligelse ;)

 Du skal nok klare det far

 Frokost og hygge

 Mor forsøgte og forsøgte at tage dette billede i mørke - hermed bedste resultat :)


Tid til at være kulturel - I Riga og se på dansk udstilling :)
 Selv for en rapporter kan det være hårdt at passe på sin mor og far - derfor måtte jeg tager deres hotelseng i brug :)

 Et slag 500 på hotelværelset

 Fantastisk aften på middelalder restaurant

 Selvom man ikke har små børn er zoologisk have okay :)

 Dagens flotte billede af mr. bjørn

 Mor var jo hel pjattet med den abe :)

Mor og fars håndbagage på vej til Riga... med både søndagspakker, julehygge og alt godt - I er SÅ skønne .... Undskylder tilbagebetalingen var en tur i security tjek :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar