Kamilla Fuglsang - Riga: Riga 810 år

Endnu en uge er gået - og om meget snart runder jeg en måned som borger i Riga- tiden går godt nok stærkt J Eftersom det her med at rapportere / blogge tager tid, er mit nye mål, at søndag er dagen, hvor jeg tager mig tiden, og I derfor skal fordres med ”Kamilla Fuglsangs liv”- så kan i ligesom også forberede jer mentalt weekenden over, hvis der skulle være behov for det J

Det er stadig sommer i Riga – altså okay indrømmer, at der kommer en del regn indimellem, men stadigvæk, der er ikke koldt. Til trods for der ikke er koldt, har jeg dog forberedt mig praktisk på kulden kommer. Eftersom gaden er fuld af boder, hvor gamle damer sælger rav og deres virkelig fine hjemmestrikkede vanter og strømper, har jeg selvfølgelig ikke kunne dy mig. Næsten lige neden for vores dør står den sødeste gamle dame i hendes bod med hendes hjemmestrikkede strømper og vanter, de er så fine og virkelig kvali – uld og dobbelt strik. I går besluttede jeg mig for at støtte hende og på grund af hendes kærhed blev et par sokker pludselig til 2 par og 2 par vanter. 30 lat dvs. 300 kr fattigere og jeg er klar til efteråret kommer.

På ambassaden er alle nu hjemvendt fra ferie, men vi har dog alligevel ikke været fuldtallige, da Per (ambassadøren) har været hjemme til ambassadørmøde i København. Min arbejdstid er hovedsageligt blevet brugt på at promovere Baltikums største energi- og miljømesse, som der afholdes i oktober. Derudover har jeg også haft tid til at google og sætte hovedet i blød, så jeg kan få lavet en problemstilling til min opgave, som skal afleveres i forbindelse med dette semester. Hertil hører også en lidt tosset historie.

Da jeg havde fundet to rapporter i forbindelse med relevante projektemner, som jeg gerne ville printe, tænkte jeg, at jeg trods de mange udskriftssider godt kunne tillade mig det. For ikke at gøre for meget opmærksom på min kæmpe ikke arbejdsrelateret udskrift, var min taktik, at jeg ville printe på den printer, der er på 1. etage, hvor Niels sidder alene. Så ville det kun være ham, som der så denne store udskrift. Mine to rapporter kom underligt nok aldrig igennem udskriften – og jeg opgav i troen om, at min printeropsætning på computeren nok ikke var korrekt. Egentlig havde jeg så glemt alt om denne udskrift indtil eftermiddagen efter, hvor der pludselig kommer en fælles mail fra vores lettiske receptionist, som der er den eneste af de lokale, der snakker dansk. Hun skriver, hvem der har gang i en ”kjaempe uskrift på printeren i stuen?”. Her kommer jeg i tanke om min udskrift fra dagen før, og skriver til hende, om den udskrift kan stamme fra i går. Hertil svarer hun, at hun intet ved, printeren spytter bare ud. Lidt rød i hoved skynder jeg mig derfor at springe fra 4.etage til stuen. Her finder jeg den gamle Janis (Ambassade chaufføren). Han sidder hel forvirret ved sin computer, mens printeren ved siden af ham spytter det ene papir efter det andet…. Og ja de her papirer er altså mine. Janis bruger sjældent sin computer og derfor er printeren også sjældent tændt, så han blev lettere eller MEGET forvirret, da han trykkede on på printeren og troede, at den aldrig skulle stoppe igen. Manden snakker ikke engelsk, så jeg ved ikke, hvor meget han forstod af min forklaring/undskyldning. Heldigvis er den mand bare en stor herlighed, så han begyndte bare at smile, da jeg tog papirerne til mig. Sagen er dog den, at jeg, som den eneste på ambassaden, nu er blevet frataget netværksadgang til printeren i stuen – i hvert fald har jeg lige siden kun haft to netværksprinter at vælge imellem – den på handelskontoret samt printeren i den politiske afdeling.

Denne uge har også været ugen, hvor vi for alvor har kunnet tage fitnesscenteret i brug. Jeg har endnu engang stiftet bekendtskab med lettisk body bike, men det er og bliver altså bare underligt. Jeg har derfor også indset, at min body bike kvote bliver skåret betydeligt ned, mens jeg er her i Letland, i stedet bliver der plads til at afprøvenye træningsformer – i dag har træningen stået på morgenløb og en omgang mulletræning med Niels- Hvem ved om jeg bliver den nye miss bænkpres…. ”Kamilla Fuglsang - bænkpres 110 kg ”

I denne weekend har Riga by været fuld af mennesker og aktivitet. Byen fejrer 810 års fødselsdag, hvilket der virkelig gøres noget ud af. I samme forbindelse løb Niels, Thea, hendes veninde Victoria og jeg natløb i fredags. Det var virkelig et cool løb, der var gjort så meget ud af det. Røgmaskiner, discolys, dj’s rundt omkring på ruten osv. De andre tog løbet fra den mindre alvorlige side, mens jeg tog runner outfittet på… Det var meget forskelligt, hvordan folk havde valt at tolke dette løb. En hel masse var udklædte, andre i det seriøse outfit osv. Men altså løbet var bare et sjovt event uden tidstagning- det var kun seriøst for mig fordi, at Inese min kollega havde gået meget op i, at jeg skulle ud og løbe. Hun har derfor været meget interesseret i min form og hvilken tid, jeg skulle løbe. Jeg garanterer derfor også for, at løbet bliver vores første samtaleemne mandag morgen J

Noget andet de lettiske kollega går meget op i er, hvornår man har fødselsdag og navnedag. Jep her i Letland fejrer man ud over fødselsdag også navnedag. Alle navne har en bestemt dato og man skal derfor fejres med gaver to gange om året – fantastisk koncept ik? Det nitten er bare, at jeg selv først har både fødselsdag og navnedag efter hjemrejsen… øv. I fredags fik vi lov at opleve vores første fødselsdagsfejring på ambassaden, da Inese havde fødselsdag. Det bestod i fælles morgenmad med fransbrød og fin kage. Alle havde chokolade eller blomster med – en virkelig hyggelig måde at starte dagen på. Nogle gange blev der snakket engelsk men lige så mange gange lettisk, hvilket er en ret sjov kombi. Pludselig forstår man samtaleemnet og lidt efter gør man ikke J

I går var Niels, Thea, Victoria og jeg til hovedkoncerten i forbindelse med Rigas fødselsdag. Det var virkelig en fantastisk oplevelse. Den lettiske befolkning værner meget om deres nationalitet måske fordi, at de først blev uafhængige fra Sovjet for 20 år siden. Korsang, nationalsange og nationalstolthed er derfor noget, som der skinner igennem. Dette oplevede vi især lørdag aften, hvor vi oplevede denne koncert, hvor 8000 korsangere havde slået sig sammen. Det var hel fantastisk at opleve, hvordan en dirigent kunne organiserer så mange syngende mennesker, der alle stod I fine nationaldragter. Til trods for det virkelig var en smuk oplevelse, smuttede vi dog efter 2 timer. Koncerten tog 5 timer, men når alt er på lettisk, var to timer mere passende for os.

I fredags var Lene Esperen her – i dag er folketingsformanden Thor Pedersen her… Desværre ingen kommentarer, da praktikanter var uden adgang J I aften afsluttes Rigas fødselsdag med et festfyrværkeri og vores plan er at tage en tur på skybar, så vi kan få byen bedste udsigt til dette J

Kamilla Fuglsang - Riga