Efterskader, julebazar og Lenny Kravitz

Endnu en uge er gået – og endnu en reportage fra Kamilla Fuglsang er klar på skærmen.

Efter sidste uges brand uheld har det været en uge, som har stået i lugtens tegn. Jeg må virkelig sige, at jeg er imponeret over, hvordan sådan en røg er et ”fjendskab”, der ikke sådan forgår.  ”Sku gammel fjendskab ren forgår”… nej det tror jeg sku ikke, at der er nogen fare for- desværre.  Til trods for kronisk udluftning lige siden uheldet, var det stadig et stort ”tobakko-hjem” at vende hjem til ugen igennem. Vel og mærket et meget koldt ”tobakko-hjem”, som følge af de åbne vinduer. Ainas (rengøringsdamen) rengøringsbesøg kunne ikke engang udrette mirakler. Heldigvis virker det her ved ugens afslutning til, at der er forbedringer at spore. Det hjalp lidt at Niller kastede sig ud i at stege døller og fortære hotdogs til aftensmad, da det spredte en lidt mere venlig aroma/ madlugt om man vil… Under normale omstændigheder er pølselugten måske hel mig, men tror alligevel aldrig jeg har været så glad, som da jeg erfarede, at mit hjem lugtede af pølsevogn J

Mandag fik jeg reporteret om skaderne til ambassaden og allerede samme eftermiddag, var Niels og jeg ude at købe erstatninger for de beskadigede ting. Foruden den afbrændte gryde var vi også blevet lovet en ny stegepande, som vi blot aldrig havde fået taget os sammen til at købe. Da vi derfor alligevel skulle ud og handle på ambassadens regning, kunne vi ligeså godt klare alle købene med det samme. Må sige det var en ihærdig butiksekspedient, der var i gryde/pandeafdelingen i stormagasinet Stockmann. Der var så meget service, at hun i sine beskrivelser af de forskellige pander og gryder, som hun fremviste os, også berettede om, hvilken farve det pågældende produkt havde. Jeg synes, det bliver lidt komisk, når en dame holder en sort stegepande op og siger: ”This is black”.  Men okay på den anden side, som ledsager har jeg tit været med blinde på shopping, og i den situation er servicen jo meget perfekt, selvom jeg ikke ligefrem vil håbe, at Niels og jeg under vores shopping lignede hr. og fru glasøje. Pande og gryde blev købt, ligesom vi benyttede lejligheden til at indvie denne pande samme aften, da vi lavede fælles awtens ma’ i form af tortillas med kylling.  Arbejdsfordeling var klar: Niels tog sig af stegningen og jeg hakkede grønsagerne. Efter brandchokket er jeg ovre at bruge det komfur.

Tirsdag var der endnu engang dømt gue’ awtens ma’, da Niels inviterede på restauranten Gan Bei efter aftenens træning.  Vi har ikke været så gode til at pleje vores ”månedsdage”, som vi ellers lavede tradition for, da vi efter en måneds bosættelse i Riga fejrede aftenen med spisning på restaurant. Niels var i den forbindelse kommet efter, at han måtte skylde en middag (eller også prøvede han bare på at holde mig fra køkkenet i lejligheden). Anyway man sku da være et skarn, hvis man skulle lade en sådan invitation gå forbi sin næse J

Onsdag og torsdag måtte jeg passe biksen af et handelskontor alene, da Kerija var på tur med en dansk virksomhed. En tur, vi begge er lykkelige over, er endt veloverstået, da planlægningen heraf forvoldte en del problemer. Jeg er pt.  i gang med at lave et partner search for en dansk møbelvirksomhed, der ønsker at flytte deres produktion til Baltikum. Egentlig en ret okay opgave, da det er en opgave, som jeg har været ansvarlig for hele vejen igennem. Det startede med jeg sendte ejeren et gratis link til en brancheside i Letland, hvorefter jeg siden hen fik ham overbevist om, at betale for 35 arbejdstimer – man er vel business woman J  Jeg er allerede ved at være lidt af en møbelekspert – viste I eksempelvis at finer og MDF ikke er det samme? Det gjorde jeg ikke, hvilket kom til at koste lidt spildte arbejdstimer J

Kerija skulle kun være ”out of office” onsdag og torsdag, og derfor undrede det os alle, at hun ikke kom på arbejde fredag- eller hun kom men først kl. 15 om eftermiddagen.  Grundet denne forvirring besluttede jeg mig for, at nedlægge mine arbejdsopgaver for en stund, og tage ud at overvære en national begivenhed ”Latvian War of Indenpendence” sammen med Michael og Niels. Spørg mig ikke om yderligere detaljer omkring historien bag denne begivenhed  (man er vel en Fuglsang uden større interesse for politik og historie J) Per skulle gå i optog og lægge en buket blomster til denne begivenhed, det var og er stort set min viden om denne dag – og hey så kunne jeg også genkende nationalsangen, da garden pludselig truttede den – ergo man lære også kulturelle ting ved at se ishockey hernede J

I denne uge deltog jeg også i et møde med fem begejstrede kvinder på den svenske ambassade. D. 3. december afholdes ”kvindernes julebazar”, hvor jeg er blevet den ansvarlige for den danske ambassades deltagelse (heldigvis med opbakning fra Niels og Michael).  Må sige især de svenske ambassadeansvarlige er ufattelig begejstret for denne begivenhed, så deres ambitions niveau er stort.  Vi laver en nordisk fællesstand – Sverige, Norge, Danmark og Finland. Sverige har masser af planer og sponsoraftaler med diverse svenske virksomheder, ligesom den svenske ambassadør vil sponserer 100 LVL, så de kan købe gaver og sælge. De finske damer var ved at masse producerer julepynt i filt, som de ville sælge, ligesom der var planer om bagning af julehuse pyntet med fin glassur og sponsorgaver… og hvad så med Danmark, blev jeg spurgt? ”Vi bager pebernødder og så vil vores ambassadør sponserer en flaske snaps og en bog”  Ha ha måske et lidt lavere ambitionsniveau fra Danmarks side, hvilket jeg faktisk ikke helt kunne holde til – eller også blev jeg bare grebet af damernes begejstring for dette projekt. Jeg fik derfor tilføjet kage til projekt Danmark (som jeg faktisk også havde aftalt med Michael og Niels inden), ligesom jeg sagde, at jeg ville undersøge sponsor muligheder. Da jeg var tilbage på ambassaden, måtte jeg derfor forhøre mig hos Per, der vidst ikke giver meget for denne kvindesag, men jeg fik trods alt hans ok for, at jeg gerne måtte kontakte de danske datterselskaber i Letland… så nu må jeg i gang med at sprede budskabet om en donation i den gode sags tjeneste  J  Desuden tror jeg også, at jeg fik ham overbevist om, at han burde være der til åbningen af vores stand, da jeg kunne fornemme, at den svenske ambassadør ville komme.

Fredag aften var fantastisk. Kerija og jeg var til Lenny Kravitz koncert, hvilket var en oplevelse, der ellers lige var ved at glippe, da Kerija havde fået meldt sit til dansk Morten aftens arrangement samme aften.  Dette arrangement var kl.19 og koncerten kl.20, hvorfor hun havde meddelt, at der nok ikke blev nogen koncert. I min desperation på at komme til koncert, havde jeg prøvet at overbevise samtlige personer i hele mit  Riga netværk om at tage til koncert men uden held.  Jeg havde derfor indstillet mig på, at koncerten måtte gå i vasken.  Under Mortens aften ringer Kerija dog og siger, at hun vil forsøge at smutte efter maden, så hun kan være fremme til koncerten kl.21.15. Jeg måtte derfor pludselig i hurtig-bad og tage en taxa mod Lenny Kravitz. Det var hel perfekt timing, da han gik på scenen præcis kl.21.10, hvor jeg trådte ind i koncerthallen. Det var en super koncert og hvor var han god. Efterfølgende var stemningen god, så Kerija ville vise mig en bar ”dreams and cocktails”. Aftenen udviklede sig ret spontant til noget meget vildere end først antaget, så drinksene og dansegulvet blev hurtig indtaget- og min seng var først indtaget kl. 5 om morgenen. Kerija mødte pludselig en gammel barndoms veninde, ligesom jeg mødte en ung svensk pige Sandra, som der ikke var dum til at feste J  Baren havde et maleri med den danske ”fisker”, hvilket jeg i min fuldskab var meget benådet over, hvorfor jeg måtte præsenterer alle bargæster for dette værk. Jeg har været så begejstret for værket, at bartenderne pludselig lagde lidt for meget i det, i hvert fald var deres pris på over 2000 danske kroner, da jeg spurgte, hvad de ville sælge det for. Skuffende måtte jeg derfor indse, at jeg ikke kunne købe et nyt maleri til praktikant lejligheden J

Lørdag var noget hård at komme igennem, da hovedet sjovt nok gjorde ondt. Frisk luft og søvn kan heldigvis gøre underværker, så jeg klarede mig igennem dagen, der stod på opgave skrivning. I dag har dagen være magen til lørdag– løb og opgaveskrivning… dog uden kvalme og hovedpine J Min belønning for weekendens opgave skrivning er derfor middag med Michael, Thea og Niels i aften… samt efterfølgende Yatzy, da jeg endelig har fået anskaffet mig et Yatzy sæt J

På torsdag kommer der besøg hjemmefra i form af min veninde Mette… Ikke værst J

Kamilla Fuglsang- Riga.

 Manden tættest på i 2. række =Per klar til at lægge blomster

 11. November og fejring af uafhængighed (punktum :) )

 Kerija med Lenny Kravitz i baggrunden

 Handelsafdelingen Riga

 Ingen barstole men gynger... herligt koncept :)

 En af Kerijas venner og svensker Sandra

Nogle af de mange gæster der blev introduceret til fiskeren :)

Brand , chok og John

Kamille Fuglsang – Riga …. Og gudskelov for det!!!

Havde i spurgt mig i går, ville jeg have troet, at jeg på nuværende tidspunkt var indlagt til observation for røgforgiftning. I går aftes satte jeg nemlig en større katastrofe i gang, som kunne være endt hel galt, men heldigvis endte med kun at koste en ildelugtende lejlighed (som der stadig lugter), en ødelagt gryde, en meget chokket Kamilla Fuglsang, et større honorar til en tigger, investeringer i luftfrisker og Cillet Bang samt et par regninger til renseriet.

”Hva nu?” Jo ser I, i går brugte jeg vores komfur for 3. gang i min tid i Riga, hvilket jeg tilsyneladende aldrig skulle have gjort. Sagen er, at jeg normalt aldrig laver varm aftensmad, da jeg som oftest får varm mad  til frokost, men i går aftes besluttede jeg mig for at lave en undtagelse, da det var en lørdag uden særlig frokost.   Faktisk havde Michael og Niels inviteret på aftensmad oppe hos Michael, men da jeg er ved at være lidt presset over mit uni-projekt, havde jeg besluttet, at jeg måtte være kedelig og blive hjemme, hvilket skulle vise sig at være en meget dårlig beslutning.

En lørdag awten alene hjemme med projekt må give lidt forkælelse, så jeg smuttede i Rimi (supermarkedet) og købte ind til en herly’ grønsagsret med tofu og en bønne/linse blanding til aftensmad.  Sulten og begejstret begyndte jeg straks efter indkøbsturen og gå i gang med at kokkerere, hvorefter jeg hurtigt erfarede, at jeg måtte droppe alt om bønner og linser, da de jo tager flere timer at koge.  ”Ski’ med det, jeg koger bare lidt pasta i stedet, og så kan jeg færdigkoge bønnerne, så de i stedet kan spises i morgen” - Intet kunne slå mit humør ud, og kort tid efter var der en herly’ omgang pasta, grønsager og tofu klar.  For at være lidt effektiv tog jeg maden med ind til computeren på værelset, så der ikke var spildtid i forhold til projektet- man er vel kvinde og kan multitaske J  Dem der kender mig godt ved, at jeg ikke kan ha’ opvask, hvorfor jeg normalt straks vasker op efter sidste bid mad- men meget dumt gjorde jeg en undtagelse i går aftes.  Tallerkenen blev derfor skubbet til side på skrivebordet, hvorefter jeg begejstreret tastede løs på computeren.

”En time senere” – nu må det være på tide at komme i gang med at vaske den tallerken. Jeg åbner derfor værelsesdøren og bliver mødt af en tåge så tæt – og så ved jeg, hvad der er galt: ”BØNNERNE”… Jeg løber ud i køkkenet, hvor man intet kan se pga. en meget tæt røg, eller det vil sige, jeg kan se en ting, nemlig en gryde med et bål op af. Panik panik og ingen kontrol fra Kamilla Fuglsangs side. Jeg får slukket for gasblusset, åbnet et vindue, båret bålgryden ud i opgangen, løber ind i lejligheden igen, hvorefter jeg løber ud i opgangen igen og får båret bålet ned af alle trapperne og kastet vand over.  Herefter op i lejligheden igen, hvorefter jeg løber forvildet rundt og åbner vinduer.  Herefter får jeg tanken: ”RØGFORGIFTNING!” – bør man evakuere opgangen og hvad med mine lunger? Gudskelov deler jeg lejlighed med en tidligere værnepligtig fra beredskabsstyrelsen, så jeg hænger mit hoved ud af stuevinduet, mens jeg panikken ringer til Niller.  Niels synes tilsyneladende det er sjovt, hvilket jeg på daværende tidspunkt IKKE synes… men han får beroliget mig, da jeg hverken føler mig svimmel eller har kvalme, hvilket ifølge ham er syntomer på røgforgiftning.  Konklusionen bliver, at jeg må gå en tur, mens lejligheden bliver luftet ud og får jeg kvalme eller andet så ring. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var vel i chok, hvorfor man nogle gange gør nogle underlige ting. I hvert fald går jeg beslutsom hen til den første tigger jeg ser og donerer alle mine småpenge til denne stakkels gamle kone, som der mildest talt også fik et chok, da jeg vendte tegnebogen i vejret ned i hendes hænder (heldigvis ikke et chok der resulteret i hjertestop eller andet). I Riga sidder der tiggere over alt, så normalt donerer jeg ikke penge til andre end min dansende veninde (en gammel dansende kone, som jeg ikke kan stå for). I går var dog en undtagelse, hvilket formodentlig skyldtes, at jeg på daværende tidspunkt havde bare brug for at gøre en god gerning, der kunne retfærdiggøre, at jeg netop lige havde sat en hel opgangs liv på spil.

I øvrigt var gåturen forfærdelig – pludselig bildte jeg mig selv ind, at der var røg at skue henne fra vores lejlighed, derefter følte jeg pludselig i kort tid svimmelhed osv. En sølle Kamilla Fuglsang endte derfor med at ringe til Michael med forespørgslen: ”Må jeg gerne komme hen til jer”.  Det var vidst aftenens bedste beslutning, så hjertet igen kunne falde til ro…  

At situationen havde været slem hjemme i lejligheden, var der vidst ingen, der var i tvivl om, da jeg trådte ind i Michaels lejlighed… - Jeg lugtede pænt røget. Til trods for udluftning hele natten og dagen i dag, lugter her stadig. Jeg har været i gang med Cillet Bang, luftfrisker og vask af sengetøj, så forhåbentlig kan vi sove for lukket vinduer i nat. Min jakke er kommet på renseri, ligesom jeg har bedt Niels gå på renseri med hans overtøj på min regning.   Ret skræmmende for vi har faktisk røgalarmer, men røgalarmer der tilsyneladende ikke er til megen nytte, da intet bippede under dette scenarie i går. Jeg må klart få ambassaden til at købe nogle nye i morgen, når jeg alligevel skal berette om skaderne… og så håber jeg Aina rengøringsdame tager sit rengøringsvisit først på ugen. Men men men vigtigst af alt: ” Vi Lever!!”

Ud over denne mindre fantastiske oplevelse, har min uge faktisk været rigtig god. På arbejde har vi rigtig travlt, men heldigvis er Kerija bare den sødeste kollega at arbejde sammen med, så travlhed eller ej, på kontoret er det godt J  

I tirsdags fik jeg mig endelig taget sammen til et gøremål, som har været på samvittigheden længe, nemlig  mit første besøg hos lægen i Letland. Det var ren kontrol, da min læge hjemmefra gerne ville tjekke et par blodprøver af ren rutinemæssige årsager.  Allerede inden afrejse lovede jeg hende, at jeg ville få taget blodprøver i Riga, men da der igen pludselig kom en påmindelse over e-mail konsultation, måtte jeg hellere gøre noget ved sagen. Da jeg har en søster, der er sygeplejerske og har belært mig mange gange om sit fagområde, har jeg lært, at man nøje skal tjekke, at man ser nålen bliver pakket op – og det så jeg søs J Må sige det var fine forhold, men det er vel heller ikke uden grund, at denne lægeklinik hedder ”Embedslægerne” J Tre timer senere tikkede en mail ind på arbejde med alle resultaterne – det kan man da kalde service. Og nå ja resultaterne var fine – Jeg Lever J

Torsdag i denne uge ventede en fantastisk oplevelse, da dette var aftenen, hvor Thea og jeg skulle til Elton John koncert.  Vi mødtes efter arbejde, var ude at spise sammen og få en bette drink inden vi skulle hilse på mr. John. Vores pladser var perfekte med god udsigt til scenen – og John var heller ikke værst. Jeg må dog sige, at koncerten var temmelig lang, faktisk også for lang. Manden spillede i to en halv time uden stop. Under hele koncerten sad jeg kun og ventede på en sang, hvilket selvfølgelig var: ”Your song”… - og den skulle vise sig at være længe undervejs, da den først kom som ekstra nummer efter han havde sagt tak for i aften. Meget heldigt den kom, da jeg ellers ikke ville have været tilfreds med koncerten J

Fredag var Michael, Niels, Thea, den finske praktikant Jannika og hendes kæreste ude at spise, hvorefter turen gik til Arena Riga og ishockey. En elendig kamp men hyggelig aften. Det værste var faktisk, at specielt målmanden Chris Holt ikke ligefrem gavnede holdet denne aften, hvilket ikke er godt, da vi efter vores bytur med ham, har fået et særligt ”forhold” til ham J

Mit projekt kalder og dette var blot en skøn overspringshandling.

Kamilla Fuglsang- Riga

 Kamilla klar til mødet med mr. John

Tøsehygge inden koncert

 Det afbrændte bål

Øv for en søndags aktivitet

Et stk ledergruppe og tour de Baltikum

Træt men klar til at rapportere og denne gang endda til tiden – søndag awten ...men det bliver kort for jeg er træt - meget træt J

Niels og jeg har her til eftermiddag sagt farvel til de fire danske praktikanter fra Vilnius og Tallinn, der har været på weekendbesøg… og dermed har vi nu afholdt 2. etape af Tour-De-Baltikum. En super herly’ weekend i godt selskab J

Mandagsupdaten fik i sidste uge, da det var den sidste dag, som jeg tilbragte i mor og fars selskab inden de smuttede mod DK igen. Tirsdag var der dømt hverdag igen, så jeg benyttede dagen til at komme ind i rytmen igen og var en tur i træningscenteret om aftenen.  Onsdag kan jeg vidst heller ikke berette meget spændende om, da dette også var ren hverdag. Torsdag aften var jeg til ambassadør middag med Per, Niller og en netværksgruppe bestående af 13 virksomhedsledere, der kom fra mange store danske virksomheder bl.a. Post Danmark, Nordea m.m..

Da jeg havde arrangeret nogle virksomhedsbesøg for dem om fredagen, som jeg selv skulle deltage i, var det rigtig godt lige at få hilst på dem aftenen inden. De havde alle så spændende erhvervsmæssige baggrunde, at det var en fornøjelse at stifte bekendtskab med dem. Derudover er det jo også altid fantastisk med en gratis fin middag (med undtagelse af, at forretten var en omgang suppe med lam... hvilket jeg ikke var opmærksom på,  før jeg fik et uldent stk. lammekød ind i maden... kvalme - ja tak... måtte du være uhøflig, så underlig ud i hovedet  og måtte levne... tror jeg nok ...urk) . Lammeoplevelsen var dog ikke forgæves og uden gode resultater. Under middagen fik jeg nemlig overrakt en gave, som tak for min hjælp i forhold til næste dags program for ledergruppen… Et stk. Georg Jensen Bloom skål  - katjing J

Fredag kom Helle Thorning forbi Letland, hvorfor der har været en del travlhed i den politiske afdeling. Til vores ærgrelse var det kun Per og chaufføren Janis, der fik lov at hilse på hende. En reportage med statsministerens involvering kunne ellers have været fedt, men da jeg alligevel var ude af huset samme da med den danske ledergruppe, havde jeg nok uanset hvad ikke fået hilst på hende.

Fredagens tur med ledergruppen var et hit. Først besøgte vi Aldaris, der er et af Carlsbergs datterselskaber. Herefter besøgte vi endnu et dansk datterselskab, Baltic Zink technics, der galvaniserer jern og stål. Herefter var der frokost på en kinesisk restaurant og til sidst et besøg hos Nordeas hovedsæde i Letland. Det var alle virkelig interessante besøg med spændende oplæg fra direktørerne fra virksomhederne. For at udnytte dette netværk af danske virksomhedsledere, måtte jeg under middagen overskride en lille grænse, klinge på glasset og holde en lille tale, for at promovere mig selv og mit kommende speciale, som jeg gerne vil lave i samarbejde med en virksomhed.  Trods lidt rødmen var det vidst en udmærket idé, som flere gav god feedback på, så nu må vi se… største minus er, at flere af disse ledere alle er fra Sjælland og dermed en noget dårlig geografisk placering i forhold til Aalborg.

Fredag eftermiddag, inden vores praktikantgæster ville ankomme, havde Niller og jeg gang i projekt ”Jelly Shots”, hvilket som altid var et stort hit til vores halloween fest lørdag aften. Efter dette projekt fredag eftermiddag, var vi på stor indkøb, så vi kunne brødføde vores 4 kommende gæster med morgenmad osv. Efter disse anstrengelser mente vi, at vi havde fortjent lidt hygge, hvorfor vi gik ud i byen og tog aftenmad. Omkring kl. 22 ankom vores gæster. Vi tog alle i Skybar for at nyde en drinks og udsigten… Udsigten var der, men derudover var der også alt for mange mennesker… blandt andet også en gruppe halv snaldrede danske virksomhedsledere - så kan I vil regne ud, hvem vi snakker om J Vi forduftede ret hurtigt fra Skybar og tog en godnat øl på en anden bar efterfølgende.

Lørdag havde vi Riga sightseeing med vores gæster. Vores sightseeing sluttede af på centralmarkedet, hvor vi købte græskere. Disse græskar transformerede vi i ret god stil om til græskarmænd, ligesom stuen blev pyntet op til aftenens halloween party. Vi fik indisk mad bragt op i lejligheden og nogle af os havde fikset lidt underholdning. Senere fik vi flere partygæster, da Michael, Thea, Theas ven og facebook danskerne Simon og Benjamin også kom forbi. Det var en aften med spass, gak og løjer for alle pengene….SÅ sjovt men også  med en meget smadret lejlighed som resultat. Blandt andet var et resultat af aftenens fest et stort hul i Niels’ dør, da Michael bankede lidt for aggressivt på, hvorfor hans hånd pludselig ramte igennem J

Det var derfor en hård oprydning, som ventede os denne morgen…. Men det blev klaret og frokosten stod efterfølgende på tømmermandsmad J J Vi fik sagt farvel til vores gæster, og har haft Thea på besøg til indiske rester her til aften … Nu er jeg bare træt, og må derfor overgive mig til sengen.

Kamilla Fuglsang - Riga

 Projekt Jelly shots

 Tour de Baltikum nu i Riga

 Pernille klar til et skræmmende party

 Michaels quiz efter halloween middagen

 Julemusik på playlisten og så måtte mor og fars DK proviant frem

Marie og aftenens synlige bevis på en fest i bedste abestil

Høgh, Messe, Mutsi og Daddy

Med besøg er det ikke altid nemt at få tid til at rapportere søndag aften, derfor bliver det endnu engang en mandags udsendelse fra Kamilla Fuglsang - Riga. ”Kamilla, hvem er der besøg af denne gang?”.... Jo ser I Ingen ringere end Vibevej 24 og dermed Mutti og Daddy by Riga. De kom torsdag og er netop smuttet hjem her til eftermiddag og som de øvrige Riga besøg har det været SÅ skønt med gæster – det kunne jeg hurtigt vænne mig til J

Inden nærmere rapportering omkring besøget fra Drøj’lue, stiller vi først om til ”ugen der gik”. Søndag aften sagde jeg farvel til Kristina og mandag må man vidst bare sige, at jeg var træt. Weekendens udskejelser sad vidst stadig lidt i kroppen, så jeg var egentlig ret godt tilfreds, da mandagens arbejdsdag var overstået, og jeg igen lå i min seng  J

Tirsdag og onsdag var to ret hektiske arbejdsdage, da energi- og miljømessen med vores danske fælles stand startede torsdag.  Ud over de fire deltagende danske virksomheder ville handelskontorets formand Ole, der til dagligt sidder i Finland, også komme forbi kontoret onsdag-fredag. Ole er chef for Kerija og jeg, så det var derfor skønt, at vi endelig skulle hilse på ham i ”real life” i stedet for videokonference, telefon og mail.

Man skal selvfølgelig aldrig brokke sig over at man har travlt, men da vi tirsdag fik to nye virksomhedshenvendelser af den bedre slags, var det næsten ved at blive lidt for meget af det gode – men også kun lidt – meget lidt J  Oven på travlheden var der heldigvis belønning tirsdag aften, da Michael, Niels, Michaels ven Daniel og jeg tog på stadion for at opbakke Dinamo Riga. En opbakning der dog desværre ikke hel var tilstrækkelig til en sejr.

Onsdag kom de fleste af vores messedeltagere og ”mit” projekt messe, skulle bestå sin prøve. Tirsdag var vi dog blevet lidt bekymret for dette projekt. Da Janis skulle være chauffør for Per og Niels hele onsdag i Pers bil, havde vi i handelsafdelingen fået besked på, at vi selv måtte tage ambassade bilen onsdag og bringe vores sager til messen. Kerija havde dog møde onsdag, og havde ikke tid til messen denne dag… og dermed var konklusionen, at den 3 ugers gamle ambassadebil var min onsdag. Det havde jeg dog ikke helt nerver til, foruden jeg ikke har kørt bil i 3 måneder, er Letlands trafik heller ikke hel sammenlignelig med dansk…. Og så en splinter ny bil… Arh :-S Jeg fik derfor Janis til at køre sagerne til messen tirsdag, så jeg selv kunne nøjes med mine gåben onsdag. Men men men nu til bekymringen…Da Janis vender hjem fra messecenteret tirsdag , er det med en besked om, at der ikke er nogen dansk stand opstillet, som designfirmaet ellers havde lovet (Panik panik). Kerija må i gang med at ringe til den ene og anden… designfirmaet undskylder og lover, at standen vil stå klar næste dag inden virksomhederne ankommer. Da jeg derfor gik ud til messecenteret onsdag var det stort set med krydset ben hele vejen (jep en Kamilla Fuglsang kan meget), i håb om at der stod en stand, når jeg kom derud. Der stod en halv stand og to arbejdsmænd fra Litauen, der heldigvis lovede mig, at der ville stå en hel stand inden for en time. De holdte deres løfte og i den efterfølgende tid fik jeg besøg af vores danske deltagere, der kom med alt deres promotion udstyr.

Torsdag gik messen i gang, hvilket måtte blive uden Kerija og min deltagelse fra start. Vi skulle nemlig til foredrag med den danske supersælger og ejeren af ejendomsfirmaet place2live, Rolf Høgh, der er kendt fra tv-programmet ”kunsten at sælge” og bogen ”En sælgers bekendelser”. Det var 5 inspirerende timer med Rolf Høgh, der efter foredraget var en guttermand. Han blev så glad, da han erfarede at der også sad en dansk tilhøre i salen i form af mig. Dette resulterede efterfølgende i billeder og et stk. gratis bog til mig… Han kan anbefales som foredragsholder, og hermed har han nu også fået lidt reklame her fra: Kamilla Fuglsang- Riga.

Efter Rolf gik turen til messen og vores 7 deltagere, der heldigvis alle var velfornøjet ude på standen.  Mutti og daddy var allerede landet i Riga samme dag kl. 10, så der jeg slap fra messen 18.30, var det et hurtigt smut hen på deres hotel, inden jeg skulle deltage i ambassadør middag med messedeltagerne kl. 20. En ambassadørmiddag der i øvrigt var super – selvom det var lidt øv, ikke at have bedre tid til Vibevej selskabet denne dag.

Fredag måtte jeg endnu engang svigte mutsi og daddy til fordel for messe. Jeg havde dog udstyret dem med fribilletter, så de kunne besøge os ude på messe. De kom derfor ud til messen fredag eftermiddag, og efterfølgende smuttede vi sammen mod Riga by. Her fik vi endelig en ”mor, far og datter middag”, og efterfølgende drinks i Skybar med chefen Ole, hans kone og datter, den politiske rådgiver Michael og et par messedeltagere.

Lørdag var der dømt fridag og afslapning med mor og far. Far havde jo et ønske om bobslæde inden ankomst, men da jeg ville booke os til en tur, erfarede jeg, at banen først åbner op 1. november. Hmm så den fart daddy havde drømt om i Riga lod sig ikke gøre. Min plan B var wellness og massage…. Ha ha jeg indrømmer, at det var en plan B i en lidt anden kategori, hvilket far tilsyneladende også mente. Da vi fredag sidder med Wellness kataloget fra Baltic Beach Hotel hjemme i min lejlighed, hvor mor og jeg har travlt med at læse om behandlingerne og diskuteret mulighederne, og endelig skal til at ringe for at bestille, udbryder Daddy meget bestemt og pludseligt: ”Jeg behøves ingen behandling”. Mor og jeg er ret uforstående, da han ikke har sagt noget gennem hele vores behandlings diskussion og manden jævnligt plejer at gå til massage hjemme i Danmark? Så mor er hurtig: ”Så’n noget pjat Preben, selvfølgelig skal du det…hva skal det nu til for?” Her kommer det frem, at far simpelthen ikke er tryg ved tanken om, at han skal være alene, i den time massagen tager, i et land, hvor de ikke snakker dansk. Jeg forklarer Daddy, at Wellness stedet er vant til turister, og sikkert også turister, som de ikke kan kommunikere med (Fars internationale sprogkundskaber rækker ikke altid så langt).   Far giver sig, selvom jeg ikke er sikker på, at det var med god vilje. Der bliver derfor bestilt et stk. ”Mountain lavender” massage til Kamilla og to stk. ”massage with volcanic stones” til de ”grå” og ”rå” (godt gået far) J

Lørdag inden massagetid tilbragte vi med frokost og gåtur ved stranden i Jurmala, hvor efter vi skulle i himlen af et Wellness land. Da vi kommer til wellness stedet, bliver mor og jeg naturligvis ført ind i samme omklædning, mens far allerede her må tage sin første oplevelse på egen hånd i Letland.  Mutsi og jeg erfarer, at vi er tvunget ud i papirs g-strengen (eller skal vi sige hårbåndet Trine), som søster og jeg også stiftede bekendtskab med på samme sted. Vi morer os vældigt over det komiske i dette, får dem på og karmufleret os under badekåben. Da vi så kommer ud på gangen, bliver vi mødt af en Daddy, der ser temmelig forvirret og utryg ud. Ha ha manden har fået udleveret en sort herre g-streng, hvilket forklarer hans chokkerende tilstand J G-strenge, chok eller ej, da vi inden behandlingerne sad i badekåberne (og naturligvis g-streng) og drak the og kaffe, gav denne situation anledning til gode grin. Under vores kaffedrikkeri, bliver Daddy pludselig kaldt ind af en kvindelig massør, som den første. Her skal jeg love for, at den Daddy der ellers var blevet beroliget med en kop kaffe og grin, pludselig bliver ramt at nervøsiteten igen. Han rejser sig forvirret op, da mor og jeg fortæller ham, at dét, damen siger, er, at det er hans tur til massage. I hans forvirring glemmer han at få det håndklæde med ind, som vi havde fået udleveret ved ankomst. Mor og jeg erfarer ikke dette før, at manden er væk, forgæves prøver mor at råbe ”Preben”, men uden resultat. Herefter var vi ved at dø af grin over, at far nu sikkert var hel forvirret, når massage damen ville påpege hans manglende håndklæde og han intet forstod – undskyld far, vi ved, at det ikke altid har været lige nemt at være eneste mand i flokken  J   

Efter hver vores time på briksen var familien igen samlet… og konklusionen var heldigvis, at vi alle havde haft nogle gode oplevelser med massagen J Med hensyn til fars manglende håndklæde, havde han selv opdaget det, da han var blevet ført ind i massagerummet. Manden havde derfor forladt rummet igen, mens massagedamen højest sandsynligt intet havde forstået af, hvorfor han gik. Han var gået til omklædningen, havde taget et nyt håndklæde og var glad vendt tilbage til massagedamen.  Til hans store skuffelse vidste det sig så efterfølgende, at disse håndklæder slet ikke var nødvendige under behandlingen, da de var beregnet til, at man kunne tage et bad efterfølgende J

Nu jeg er ved at rapportere om fars gebærden i udlandet, må I lige høre den anden gode. Da vi søndag sidder på en restaurant til frokost, og er ved at studere menukortet, siger jeg til far, at han kan få spagetti Cabonarra. ”Jo, den prøver jeg”, og hermed var fars valg taget. Da hans spagetti så kommer ind, nedstirrer han den totalt, kigger undrende op og siger, ”der er godt nok ikke meget ”kabona’” over den”. Ha ha her går det op for os, at far havde forestillet sig en omgang spagetti med en god gammeldags karbonade til J  

I det hele taget var der vidst bare mange gode moments under mor og fars besøg… og bare rolig mor og jeg stod også for en hel del. Blandt andet kan jeg nævne mor, der efter at have vekslet danske penge har erfaret, at kursen i Riga er meget dårlig. Hun beslutter sig derfor for, at hun hellere vil hæve penge i en bankboks, hvilket samtidig giver mulighed for, at far kan afprøve hans nye Mastercard. Da de 100 LVL, som mor har bestilt, kommer ud af automaten, tæller mor nøje pengestakken og siger begejstret: ” Det var sjovt, der kom lige præcis 100 LVL” Vi kigger forvirret på hende, hvorfor er det sjovt? Mor: ” Jamen da jeg fik vekslet hernede, fik jeg XXX LVL for 1000 DKK, der var kursen ikke det præcise beløb”… og her opdager mor det så heldigvis også selv, hvad mor har betalt for de 100 LVL må netbanken afsløre hjemme i Danmark” J Men når man tager mor, der ellers plejer at være huset skarpe, i en sådan blondine kommentar, kan man som øvrige familiemedlemmer gøre grin med det længe efter J

Kamilla Fuglsang- Riga

Ej okay I må også gerne få mine mindre heldige moments under mor og fars besøg. Da vi søndag aften skal ud og spise efter jeg har været et smut forbi ”mine” messedeltagere med afslutningsøl, vil jeg gå hen efter mor og far på deres hotel. Da jeg kommer ned til vores hoveddør, er jeg af mærkelige årsager låst inden. Den dør er aldrig låst indefra, og da der heller ikke er noget nøglehul indefra og ud men kun omvendt, går jeg lidt/meget i panik. Her er det jo meget heldigt, at man har far i Riga, da han er manden, som jeg normalt kalder, når der er handymands problemer. Far lyder naturligt meget forvirret i telefonen, da jeg siger, at de må skynde sig at komme, da jeg er låst inde. Mens jeg venter på mor og far kommer der en dame hen mod døren udefra. Jeg ser hende gennem ruden i døren og banker. Hun bor heldigvis i opgangen og låser derfor op udefra. Jeg forklarer hende det hele, da hun får låst døren går op, hun er forvirret, men er straks sød og præsenterer sig med hånd, navn og det hele. Jeg smutter hen til mor og far, der er forvirret, da jeg pludselig er på hotellet frem for bag en låst dør. Efterfølgende har far lært mig, hvordan der er en lås indefra og ud, som man bare skal dreje på…ups J

Låst inde blev jeg også mandag…. Og dette på en mere kikset måde. Mandag/i dag ville jeg vise mor og far rundt på ambassaden. Da vi har set hele ambassaden og er på vej til at gå, kommer Anita (Pers sekretær) spænende ”Kamil’ a man outside will like to talk with Inese or you”. Da Inese jo er på barsel, er der ikke andre end mig.  Fridag eller ej jeg går derfor ud i forgangen og tager imod denne mand. Det viser sig at være den danske mand, som jeg i starten af min praktiktid lavede et partner search for omhandlende lettiske forhandler af brugt udstyr til byggebranchen. Inese havde, i en af sine mails til ham, skrevet, at hvis han kom forbi Riga en dag, måtte han endelig kigge forbi ambassaden og få en kop kaffe. Et tilbud, denne Karsten havde taget til sig, da han nu var på ferie i Riga.  Jeg byder selvfølgelig hr. Karsten indenfor, men da vi står i sikkerhedsgangen, der er et glasrum på 1 gange 1 meter, som alle skal igennem for at komme fra forgangen og ind på Ambassaden, vil døren ikke gå op.  Jeg står derfor meget tætpakket med en snakkende og ivrig Karsten og kæmper med døren. På den anden side af glasset og sikkerhedsindgangen står mor og far forvirret og kigger på, at jeg står låst inde sammen med en fremmed mand. Mens jeg bliver mere og mere rød i hoved over den akvade situation, snakker Karsten videre mens mor og far ligner to store spørgsmålstegn, der kigger ind på os i glasburet. Jeg får råbt gennem glasset, at far skal prøve at trykke på en af knapperne indefra receptionsdisken… selv har jeg dog ingen bud på, hvorfor en af knapperne. Vores receptionist Santa, var ikke på sin plads og far turde ikke trykke på noget. Mutti må derfor komme sin datter til undsætning og hun spurter derfor rundt i Ambassadebygningen for at finde hjalp. Far begynder at grine uden for glasburet, og jeg begynder at grine inde fra, mens denne Karsten upåvirket bare snakker og snakker… så komisk. Mor får fundet Santa, der heldigvis kommer os til undsætning- Karsten fik sin kop kaffe, hvilket var alt, som han ville og herefter var alt godt J

Da mandagsvejret var hel perfekt og en city-tour guide brændte mor, far og mig af samme dag, endte vi med at tage en tur i Riga Zoo inden frokost og afgangen til lufthavnen idag, så mor og far kunne komme hjem.

Det var virkelig et godt besøg- jeg takker mor og far mange gange – og alt i alt også en hel fantastisk uge, da messedeltagerne roste fra en side J

Ha ha ingen datter uden problemer. Jeg havde sendt 10 pakker med mor og far hjem til mormors årlige pakkekalender, og havde puttet disse i deres håndbagage. Efter at have sagt farvel til dem i lufthavnen, får jeg en sms fra mor: ”Vi bliver stoppet i security, de siger vi har en flaske i håndbagagen”….lidt senere endnu en sms” De pakker mormors gave op, og har netop konfiskeret en flaske champagne”. Ups, jeg havde købt en Riga Champagne til mormor, som hun kunne nyde med hendes søstre nytårsaften. Her havde jeg så ikke lige tænkt langt nok til at pakke denne gave i deres almindelige bagage. Øv for champagnen men alligevel lidt sjovt, da  jeg ved, hvor nervøse jeg har fået gjort mor og far…. Hvilket jeg egentlig godt forstår, da de ikke kendte til gavernes indhold – Jeg beklager men kan alligevel ikke lade være at smile J

Næste weekend får vi endnu engang besøg, da de danske praktikanter fra Vilnius og Tallinn kommer til Riga, hvilket forhåbentlig bliver super J

Forresten har jeg lige fået en mail fra Handelskontoret ved ambassaden i Moskva. Da jeg inden Riga også søgte der, spørger de nu, om jeg stadig kunne være interesseret i stillingen? Deres nuværende praktikantstilling er uventet blevet ledig, så er jeg stadig ledig, vil de tilbyde mig stillingen. Hmm skulle man måske skifte titel Kamilla Fuglsang – Moskva …. Det lyder jo slet ikke dumt, meeeeen tror nu jeg holder mig til Kamilla Fuglsang- Riga J

Vi snakkes…. Og tager den lige igen:

Kamilla Fuglsang- Riga

 Endnu en omgang ishockey

 Kamilla Fuglsang - Rolf Høgh

 ....nu også med Kerija

 Den danske fællesstand ved Energi messen

 Riga besøg---- Wuhuu :)

 Fredag aften fik vi endelig tid til familiehygge

 Mor, far og efterår i Jurmala

 Mor, far, datter hygge i Riga

 Rapporter Kamilla Fuglsang nu også med kameramand ;)

Klar til Wellness - mor er ihvertfald ;)

 Hygge og afslapning inden massagetid

 Lidt kaffe som beroligelse ;)

 Du skal nok klare det far

 Frokost og hygge

 Mor forsøgte og forsøgte at tage dette billede i mørke - hermed bedste resultat :)

Tid til at være kulturel - I Riga og se på dansk udstilling :)

 Selv for en rapporter kan det være hårdt at passe på sin mor og far - derfor måtte jeg tager deres hotelseng i brug :)

 Et slag 500 på hotelværelset

 Fantastisk aften på middelalder restaurant

 Selvom man ikke har små børn er zoologisk have okay :)

 Dagens flotte billede af mr. bjørn

 Mor var jo hel pjattet med den abe :)

Mor og fars håndbagage på vej til Riga... med både søndagspakker, julehygge og alt godt - I er SÅ skønne .... Undskylder tilbagebetalingen var en tur i security tjek :)

Konvolut slikning, Madsen, Chris Holt og tømmermænd

”Så er der Riga nyt – denne gang fra en træt Kamilla Fuglsang, der trænger til at komme i seng… men selvfølgelig aldrig for træt til at kaste mig over mikrofonen/tasteturet og rapportere til jer J  Det har været en uge med masser af aktivitet og ikke mindst med besøg hjemmefra i form af Kristina Madsen- SÅ skønt J”

…. Sådan startede jeg med at skrive i går aftes, hvorefter jeg senere måtte overgive mig til sengen, hvorfor I først får sidste uges reportage nu…endnu engang må jeg sige… bedre sent end aldrig J

Denne arbejdsuge har været ugen før ugen. Næste torsdag starter den store Energi Messe i Riga, som har taget rimelig meget af tiden på handelskontoret. Vi har derfor også haft travlt med alt det sidste denne uge. Tirsdag tog jeg tjansen med at printe 100 invitationer til lettiske virksomheder – folde dem… og værst af alt slikke konvolut og luk…. Så ved man, at man er praktikant J Da sidste konvolut var slikket, var det thumb’s op og ned til chauffør Janis, som der fik stakken kørt til posthuset. Ha ha da jeg også havde sendt ham på posthuset dagen før med nogle vigtige breve, lige som han var hjemvendt derfra, er jeg ikke sikker på, hvor begejstret han var, da jeg kom vaklende ned af trappen med stakken. Han kørte dog straks af sted, selvom jeg måtte sende ham af sted igen. På vej op på handelskontoret opdagede jeg nemlig, at jeg havde tabt et enkelt brev på trappen. Jeg lå bare dette brev sødt på hans skrivebord, så det kunne vente på ham, til når han kom tilbage fra posthuset… og så skyndte jeg mig ellers op på 4 etage og kvisten igen J 

Som belønning oven på alt vores messearbejde kom min nye kollage Kerija med det bedste forslag. Lenny Kravitz giver koncert i Riga d. 11. november- vi har nu købt billetter sammen – intet mindre end fan-zonen kunne gøre det. Forhåbentlig det bliver vores fortjeneste efter en veloverstået messe J Jeg må sige, hende Kerija er lidt af en favorit makker på kontoret J

Apropos messe fik vi meget travlt, da en fjerde dansk virksomhed i onsdags meddelte, at de muligvis havde fortrudt, at de I første omgang takkede nej til at deltage. For at fremme det danske erhvervsliv (og tjene lidt penge J) er vi selvfølgelig meget interesseret i, at så mange mulige virksomheder tager del i messen…. Men med en uge før start, gav det lidt problemer og overarbejde, hvilket Kerija dog har taget mest del af. Vi måtte ringe til både messecenter samt firmaet, der har designet vores fælles danske stand, for at høre, om vi kunne udvide vores kvadratmeter i last minut. Heldigvis lod det sig gøre og nu 7 kvadratmeter senere, kan vi byde endnu en dansk virksomhed velkommen til Riga J

Efter travle arbejdsdage mandag, tirsdag, onsdag og torsdag, var det godt at smutte fra Ambassaden torsdag eftermiddag med tanken om, at Kristina Madsen ville ankomme samme aften og en fridag i godt selskab ventede fredag.  Inden fyraften torsdag skulle vi alle på Ambassaden dog lige et smut forbi Nordic-Design-Event, der er den nordiske udstilling, som startede forrige uge, hvor vi så på danske stole. Den Finske Ambassade havde budt på reception…så en pindemad, vin og mange mange taler senere og endelig fyraften! Da Kristina først landede kl. 23, måtte jeg holde ventetiden ud så længe. Jeg besluttede mig derfor for at tage et hold i fitness….Hvidvin, jeg forstår ikke lettisk eller måske en kombination – som altid var jeg ikke hel ferm på en stepbænk J

Kristina ankom og det var ligesom ved søsters visit med et stort glædes kram i lufthavnen J Vi fik snakket til langt ud på natten, inden vi næste dag startede med turistlivet i Riga. Vi fik set Ambassaden, min dansende veninde og alle de andre must-see-ting, når man besøger Kamilla Fuglsang i Riga J Fredag aften skulle vi med Michael, Niels og Thea ud og spise samt se Ishockey. Det blev en fuldstændig spontan og vanvittig aften. Efter en fantastisk ishockey kamp med sejr til Dinamo Riga endte det med den mest uforudsigelige bytur på Donagans. En bytur i strikketrøjer, ishockey gear og skiundertrøjer har aldrig været bedre J Kristina var som vanligt i hopla, så der skulle ingen overtalelse til – hun skulle både smage Riga Balzam, Silver tequila (tequila med kanel og appelsin) og selvfølgelig også drinks. Michael og jeg måtte følge trop – hvilket vist heller ikke krævede den store overtalelse J Under vores drinks erfarer vi, at Dinamo Riga målmanden Chris Holt også havde valgt at opholde sig på Donogans… og så skulle vi jo selvfølgelig hilse på. Det blev til en festaften med både ishockey-kendis, et tosset band og et selvskabt dansegulv på en bar, der ellers fungerer som en pub.  Det var SÅ sjovt, men kl. 4 måtte Kristina og jeg melde pas og gå hjem… inden da var der flere, som der tog billeder og takkede for vores gode bidrag til stemningen og underholdning.. så lidt kendis blev vi også J Ikke underligt at vi langt fra var friske næste morgen. 

Da Kristina havde ønske om en ny vinterjakke, var planen (inden den uforudsigelige bytur) at lørdag var afsat til shopping og mission: ”Find en vinterjakke”. Man er vel ikke en Madsen og Fuglsang for ingen ting, så vi lavede skuespil og overbeviste hinanden om, at vi da havde det fint næste morgen… eller måske nærmere formiddag, da vi først vågnede sent. Vi begav os derfor til Shopping. Stockmann, der er Letlands form for Salling, afholdte Crazy days, bedre kendt som Rivegilde i Danmark, og det måtte vi selvfølgelig tage del i. Ligesom ved Rivegilde var der masser af mennesker med samme tag-del-tanke. Disse mange mennesker og to dvaske danskere var ingen god kombi. En del af tøjafdelingen er afspærret, ligesom der står en vagt inden for denne afspærring. Vi bliver enige om, at dette er en afspærring, der er lavet, fordi tøjet i denne zone ikke er nedsat. Vi går selvfølgelig ind i zonen, hvorefter Kristina lidt efter rækker ud efter en trøje. Herefter går en vild alarm i gang, og vi erfarer, at alt tøjet sidder fast med alarmsnore, der tilsyneladende går i gang, hvis man trækker i tøjet. Vi skynder os at smutte ud af denne zone, mens alarmen hyler og hyler. Herefter ser vi, hvordan vagtmanden går forvirret rundt til alle tøjstykkerne i zonen, mens vi overvejer, om vi burde fortælle ham, hvilken trøje den er gal med…. Men vi valgte at fordufte. Vi besluttede os for at tage ud til Spice, der er et kæmpe Shoppingcenter uden for Riga, da der måtte være færre mennesker her. Vi gik mod bussen, erfarede der var lang tid til afgang og fordrev tiden med en smoothie på MacD. Da afgangstiden kom, erfarede vi, at vi havde glemt, at kigge under weekendtiderne i busplanen, hvorfor der lige var kørt en bus og endnu en times ventetid ventede os. Det magtede de tømmermænds plagede piger ikke, så vi hoppede i en taxa. Vi kom til Spice og tømmermændene tog til. Det tog eksempelvis Kamilla 20 minutter i omklædningsrummet at prøve tre par bukser… for det var så ubehageligt at bøje hovedet nedad. Derfor blev det sjovt nok ikke til meget shopping. Vores eneste køb blev derfor stort set chips og slik, som vi bragte hjem og hyggede med under en omgang Unge mødre. Vi mødtes med Michael om aftenen, der var lige så tømmermandsramt. Det var derfor nogle hængte danskere, der sad med hver deres cola på aftenens restaurant.

Søndag var vi heldigvis friske igen og inden Madsens afgang nåede vi en omgang spa. Behandlinger blev det dog ikke til pga. tidspres inden Kristinas afgang. Vi købte derfor bare adgang til pool og Wellness område på et fint hotel i Riga, så vi selv kunne styre tiden. Fantastisk afslutning, selvom vi var enige om, at vi burde have byttet rundt på aktiviteterne, så shopping havde været søndag og Wellness lørdag… I frisk tilstand ser man pludselig meget mere klart, så det er nemt at være bagklog. Men men men alt i alt en skøn weekend. Jeg tog bussen til lufthavnen med Kristina – vinkede farvel og nu endnu en uge.

Torsdag kommer der endnu engang skønt besøg, da mor og far kigger forbi Riga… Det er ikke sådan at være en kendt rapporter- I LOVE IT  J

Kamilla Fuglsang - Riga

 Nogen der sagde praktikant :)

 Finally - og Lenny Kravitz som belønning

 Kristina Madsens ankomst til Riga

 Rigas største seværdighed- den dansende veninde

 Dinamo Riga fans

 Celebrity night - Madsen, Chris Holt og Fuglsang

Fuld, fuldere og fuldest... tossi nat :)